Ny forskning: Pædagogikken rykker ind i familien. »Hjemmet skal være et læringsmiljø«

Læring hører ikke kun til i daginstitutionen. Nu skal hjemmet og familien også være et ’læringsmiljø’, og pædagogerne skal vejlede forældrene i, hvordan det sker.

Tendensen i de politiske strømninger er klar, viser et nyt, omfattende policystudie af en række dokumenter fra transnationale organisationer, danske ministerier, interesseorganisationer, kommuner og daginstitutioner.

Børns tidlige læring i daginstitutioner har længe været på dagsorden, men det er nyt, at kravet om læring så direkte breder sig til hjemmene.

Øget fokus på læringsmiljøer

»Først var der, groft optegnet, meget fokus på det individuelle barn og individuelle læringsmål, og nu har man også fået øget fokus på læringsmiljøer.«

»Det er vel at mærke ikke kun læringsmiljøer i daginstitutioner, det kommer også til at omfatte hjemmene. Idealet er, at det hjemlige miljø skal være et læringsmiljø,« siger ph.d. og docent fra Professionshøjskolen Absalon Lene S. K. Schmidt, der er projektleder for undersøgelsen, som netop er offentliggjort.

»Med de her politikker bliver der lagt op til, at pædagoger skal have en mere vejledende og instruerende rolle i forhold til forældrene, sådan at hjemmemiljøet bliver et læringsmiljø,« siger forskeren.

Forventet vejledning

Lene S. K. Schmidt taler om, at den pædagogiske læreplan breder sig til hjemmet, når pædagoger bliver anbefalet at vejlede forældre i, hvordan de kan skabe mere læring i deres daglige samvær med barnet.

»Det kan fx være ved at måle boligen op, læse og skabe dialog eller inddrage barnet i at lave mad. Det er daglige aktiviteter, hvor pædagoger ikke selv er til stede, men som de forventes at vejlede forældre i at give et læringssigte,« siger hun.

Involverer forældre

I vuggestuen Corneliusmindevej i Taarnby samarbejder pædagogerne allerede tæt med forældrene om barnets læring og udvikling i både institution og hjem ved at brede de pædagogiske aktiviteter ud til hjemmet.

Midlerne er en kuffert og en logbog med hjemmeopgaver fra pædagogerne til børn og forældre. Ideen opstod, da pædagogerne fik mere fokus på, at børnene ikke kun lærer i daginstitutionen, men også derhjemme.

»Før tænkte vi, at vuggestuen er et læringsmiljø, og når børnene er hjemme, så er det fritid. Men børnene lærer jo lige så meget derhjemme. Selvfølgelig gør de det. Det havde vi bare aldrig tænkt over,« fortæller leder af institutionen Rikke Gaard.

Blikket for det enkelte barn

Forældresamarbejdet om børnenes udvikling og læring har skærpet pædagogernes blik for det enkelte barn, og samtalerne med forældrene handler nu oftere om børnenes udvikling fremfor om glemte sutsko og andre praktiske ting.

Både pædagoger, forældre og børn får meget ud af det styrkede forældresamarbejde, oplever Rikke Gaard.

»Vi blevet meget mere specifikke i forhold til det enkelte barns udvikling – hvad vi ser, og hvordan forældrene kan være med til at understøtte det.«

Træner puslespil

Forældrene er mere optagede end tidligere i at forberede deres børn på skolen, allerede mens de går i børnehave. Det påpeger Tomas Ellegaard, lektor på Roskilde Universitet.

Sammen med en gruppe forskere fra Center for Daginstitutionsforskning er han også i gang med at undersøge forældresamarbejdet i daginstitutioner i projektet ’Passende parathed’.

»Forældrene vil gerne have, at deres børn skal læse og regne. Måske ikke inden de starter i skolen, men de skal heller ikke være helt blanke. Hvis de ikke kan skrive deres eget navn, bliver det opfattet som et problem, også af pædagoger i nogle af de institutioner, vi har været i,« siger Tomas Ellegaard.

»Og sådan var det ikke for 15 år siden.«

Det sociale dominerer

Det sociale dominerer dog stadig i børnehaven både for pædagoger og forældre, understreger både Lene S. K. Schmidt og Tomas Ellegaard.

»Men der er ingen tvivl om, at der er en parathed, både hos pædagoger og forældre, til, at pædagogerne siger til forældrene: ’Måske skulle I træne det her hjemme med jeres barn’.«

»Pædagogerne kan fx sige: ’Han er ikke så god til at lægge puslespil’, og så går forældrene hjem og træner puslespil,« siger Tomas Ellegaard.

Om forskeren

Lene. S. K. Schmidt er docent ved Center for Pædagogik på Professionshøjskolen Absalon. Hun er uddannet ph.d. og cand. mag i pædagogik fra Københavns Universitet. Som forsker beskæftiger hun sig blandt andet med institutionelt hverdagsliv for professionelle voksne, børn og forældre, og samspillet mellem hvordan politik, forvaltning og pædagogiske praksisformer udvikler sig.

Om forskningen

Projektet ’Pædagogers samfundsmæssige roller i forældresamarbejdet’ skaber viden om, hvilken betydning idealer om tidlig læring har for pædagogers og forældres samarbejde, og hvilke forventninger de har til hinanden. Projektleder er docent Lene S. K. Schmidt, og projektet er udført i samarbejde med lektor og ph.d. Kit Stender Petersen, lektorer og adjunkter i pædagoguddannelsen såvel som pædagogstuderende, alle fra Professionshøjskolen Absalon.

Læs hele forskningstemaet om forældresamarbejde i Børn&Unge nr 14 her (fra side 37).