Forskere anklager hinanden: Åben strid om social arv
Forskere fra to af Danmarks mest anerkendte forskningsinstitutioner i velfærd er kommet i et åbent skænderi over et forskningsprojekt, der konkluderer, at Danmark trods fri adgang til uddannelse ikke er bedre end USA til at bryde den sociale arv på netop det område.
Den opsigtsvækkende konklusion blev først præsenteret i 2016 af seniorforsker Rasmus Landersø fra Rockwoolfonden og den amerikanske økonom og nobelprismodtager James Heckmann.
Men forskere fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE) mener, at Rockwoolfonden har brugt ’selektive kilde- og datavalg’, og at de mangler ’videnskabeligt belæg’ for deres konklusion.
»De studier, vi i forvejen kender, viser stort set enslydende, at mobiliteten, hvad enten du kigger på uddannelse, social baggrund eller økonomi, er høj i de skandinaviske lande og lav i USA. Derfor undrede vi os,« siger seniorforsker Jens-Peter Thomsen fra VIVE.
Sammen med seniorforsker Stefan B. Andrade tog Jens-Peter Thomsen det usædvanlige skridt at efterprøve Rockwoolfondens resultater med deres egen analyse ud fra de samme data og kilder.
Forskerne fra VIVE når nu frem til den modsatte konklusion: Forældrenes uddannelsesniveau har i Danmark mindre betydning for, om unge får en uddannelse, end det er tilfældet i USA.
Samme data, forskelligt udfald
Den oprindelige undersøgelse - 'The Scandinavian Fantasy: The Sources of Intergenerational Mobility in Denmark and the U.S.' - er bl.a. baseret på tal fra OECD, en amerikansk spørgeskemaundersøgelse og danske registerdata.
De to forskerhold vægter materialet forskelligt. For eksempel tog forskerne fra Rockwoolfonden udgangspunkt i 27-årige i Danmark og USA og sammenlignede deres uddannelsesniveau med deres fædres. Hvorimod VIVE valgte at tage udgangspunkt i 29 til 33-årige i begge lande, fordi danske unge generelt kommer senere i gang med en uddannelse end de amerikanske unge. Samtidig sammenlignede VIVE de unges uddannelse med både fædrenes og mødrenes uddannelsesniveau.
»Forskerne fra Rockwoolfonden bruger OECD’s tal forkert. De tal siger netop, at uddannelsesmobiliteten er højere i Danmark end i USA. Dernæst trækker de på en kilde, som er tvetydig i forhold til, hvor mobiliteten er størst. Og så laver de egne analyser, som vi re-analyserer, og kommer til et andet resultat, blandt andet fordi vi kigger på 29 til 33-åriges uddannelsesniveau,« siger Jens-Peter Thomsen fra VIVE.
Forfejlet kritik
Rasmus Landersø fra Rockwoolfonden kalder kritikken for 'forfejlet', blandt andet fordi den kun kritiserer 'en lille flig' af analysen og ikke de hovedresultater, konklusionen beror på.
»I en lille del af analysen måler vi, hvem der har gennemført en bacheloruddannelse som 27-årig; en alder hvor langt de fleste har fået deres bachelor,« siger han.
Han mener samtidig, at VIVE-analysen er præget af 'fejl og fordrejede udlægninger'.
»Et eksempel er at fremstille delen med 27-årige som væsentlig. Et andet er, at vi faktisk sammenholder med begge forældres uddannelse. Et tredje er påstanden om, at vores resultater går imod talrige studier. Nok går vi imod mange fordomme, men det eneste tidligere videnskabelige studie, der sammenligner uddannelsesmobiliteten i begge lande, finder ikke entydige svar,« siger han.
Rasmus Landersø mener, at VIVE-forskerne ikke forholder sig til deres egne resultater, som han mener ofte underbygger netop den konklusion, de kritiserer.
Velfærd kan mindske motivationen
I undersøgelsen peger Rasmus Landersø og James Heckman på, at der i begge lande er 'en markant ulighed i børns færdigheder og problemer gennem hele deres barndom.' Men de påviser også, at det danske sikkerhedsnet kan mindske nogle unges motivation til at tage en uddannelse: 'Når Danmark ikke overgår USA i forhold til at få børn til at bryde deres uddannelsesmæssige arv, så kan en del af forklaringen være, at børnene, den dag de bliver voksne, får tilbudt relativt høje overførselsindkomster.'
Rasmus Landersø uddyber:
»Et stort sikkerhedsnet betyder stor indkomstmobilitet og lighed, men også færre økonomiske incitamenter.«
Forskerne fra VIVE mener, at den slags udtalelser er problematiske, når de baserer sig på, at mobiliteten i de to lande er ens, hvilket de netop anfægter.
»Hvis politikerne begynder at referere til Rockwoolundersøgelsen og sige, at der alligevel ingen pointe er i at søsætte det ene eller det andet tiltag, fordi mobiliteten her i Danmark er lige så dårlig som i USA, så har det en konsekvens for den måde, som man tænker politik på. Og det har også betydning for mange borgeres måde at forstå og opleve det danske velfærdssamfund på,« siger Jens-Petersen Thomsen.
Vi ved for lidt om ulighed
Rasmus Landersø understreger, at hans forskning ikke er politisk betonet.
»VIVE-forskerne ser åbenbart vores analyse som et angreb mod den danske velfærdsstat. Det er det på ingen måde. I vores konklusion skriver vi direkte, at vi ’ikke kommer med anbefalinger om hvilket samfund, der er mest efterlevelsesværdigt eller fair’. Skulle vi undlade at sige noget, som er vigtigt for, hvordan vi forstår kernemekanismer i verden og livet, fordi det træder nogen over tæerne? Jeg bedømmer ikke min forskning ud fra, hvem det kan være politisk opportunt for.«
Rasmus Landersø frygter, at diskussionen forvrænger den centrale problematik:
»Jeg tror, at udenforstående har meget svært ved at vurdere, hvad der er op og ned i denne diskussion - og hvad værre er, hvad der er det centrale spørgsmål og problem. Kernen er ikke hvilken forskergruppe, der har ret eller uret. Kernen er en nødvendig erkendelse af, hvor lidt vi - både som forskere og som samfund - reelt ved om roden til ulighed og social arv, og dermed også om hvordan man kan mindske dette.«
Læs undersøgelsen fra Rockwoolfonden
