Derfor holder BUPL sig ude af Småbørnsløftet: Vi har ikke samme børnesyn
En række organisationer har skrevet under på Småbørnsløftet, hvor de blandt andet forpligter sig til at arbejde for, at alle børn har et godt børneliv, udvikler de nødvendige forudsætninger for en god skolegang, og at de første 1.000 dage af børnenes liv er præget af tryghed og stimulering, så de trives, lærer og udvikler sig.
BUPL har efter nøje overvejelse valgt at lade være med at skrive under på løftet. Det handler dog ikke om de overordnede mål med arbejdet.
»Vi er enige i målet med selve løftet. Intentionen er god,« siger Elisa Bergmann, der er formand for BUPL.
Når BUPL alligevel holder sig udenfor, skyldes det både nogle af de konkrete initiativer, løftet følges op af, og selve børnesynet.
»Man taler om begreber som læringsulighed og læringsfattigdom, og at nogle børn sprogligt er to år bagud, når de begynder i skole. Men børn er forskellige, og det har de altid været. Ikke engang to søskende, der vokser op i det samme hjem, kan det samme på samme tid, så det er en helt forfejlet tænkning at have mål om, at alle børn skal kunne det samme, når de har en bestemt alder,« siger Elisa Bergmann.
Barnet i centrum
I stedet for at arbejde for at børn får den samme udvikling, vil BUPL arbejde for, at de får en god udvikling.
»Det er pædagogerne klædt på til at give dem både i forhold til motorik, sprog og personlig udvikling. Små børn skal kunne mærke sig selv. De skal lege og være glade. Man skal ikke kun se på, hvordan deres sprog er. Der er andet og mere, som er endnu vigtigere i de tidlige år,« siger Elisa Bergmann, og fortsætter:
»Vi fastholder, at barnet skal være i centrum. Det gør vi også ud fra et etisk perspektiv. Vi vil ikke stigmatisere børn som nogen, vi skal fikse, fordi de bliver vurderet som bagud. Stigmatiserer vi børn på den måde, kan vi faktisk være med til at forværre deres muligheder,« siger hun
Giv ro til styrket læreplan
Endnu en årsag til, at BUPL ikke kan tilslutte sig vejen hen til de mål, man ellers er enig i, er, at organisationerne bag Småbørnsløftet lægger op til, at der skal laves storskalaforsøg i eksempelvis en hel kommune, hvor man vil afprøve, om bestemte indsatser virker.
Det har Elisa Bergmann forbehold over for. Det skyldes blandt andet, at hun har fulgt det storstilede projekt Fremtidens Dagtilbud, der kostede mange penge, havde stor indflydelse på hverdagen og ringe effekt på børnene. Det samme gælder den knopskydning af pædagogiske koncepter, der i en årrække er skudt frem.
Formanden for BUPL ser hellere, at man giver pædagogerne ro til at arbejde med den styrkede pædagogiske læreplan, som forventes at træde i kraft 1. juli 2018.
»Vi skal passe på, at det ikke kolliderer med det store arbejde, som skal i gang i dagtilbuddene. Den styrkede pædagogiske læreplan sætter en fælles pædagogisk retning for alle dagtilbud og er den nye og ambitiøse motorvej, som sætter høj pædagogisk faglighed i centrum. Den bakker vi op om. Det er ikke nu, vi skal have forstyrrende projekter ind over,« siger hun.
Hvad er Småbørnsløftet?
Småbørnsløftet er en udløber af Småbørnsalliancen, som har afsluttet sit arbejde med netop aflæggelsen af Småbørnsløftet.
Småbørnsalliancen er startet af Tænketanken DEA og Egmontfonden og består af 30 mennesker med forskellige tilgange til børneområdet. Målet med Småbørnsalliancen har været at skabe et fællesskab, der vil arbejde for at sikre de 0-2-åriges livsduelighed og læring. BUPL's formand, Elisa Bergmann, var medlem af Småbørnsalliancen fra begyndelsen i 2016 til oktober 2017.
Ved at skrive under på Småbørnsløftet forpligter man sig til at arbejde for to mål:
1. At alle små børn har et godt børneliv, herunder udvikler de nødvendige forudsætninger - personligt, socialt og fagligt - for en god skolegang.
2. At de første 1.000 dage af alle børns liv er præget af tryghed og stimulering, så de lige fra fødslen trives og får alsidige muligheder for at lære og udvikle sig.
