Forfatters budskab til unge: Du mistrives ikke nødvendigvis, fordi livet har sine glæder og sorger
Mange mener, at børn og unges trivsel er i frit fald. Samfundet er i hvert fald i alarmberedskab, og for halvandet år siden nedsatte regeringen en trivselskommission, der skal komme med bud på, hvordan trivselskrisen løses.
Men mistrivslen er overdrevet, mener professor emeritus Lars Qvortrup, der sammen med Karen Wistoft, docent ved Københavns Professionshøjskole, har skrevet bogen ’Trivsel og mistrivsel - mellem offergørelse og kompetencegørelse’.
Kun hver 10. ung mistrives, men de skal til gengæld også hjælpes, pointerer Lars Qvortrup i interview med Børn&Unge:
Hvordan definerer du trivsel for børn og unge?
”Man plejer at skelne mellem forskellige typer af trivsel: Social trivsel, psykisk trivsel og faglig trivsel eller skoletrivsel. De tre hænger naturligvis sammen. Hvis du trives godt fagligt, får du en højere grad af selvtillid, og det smitter af på din personlige trivsel. Det, vi har lagt mest vægt på i bogen, er den psykiske eller emotionelle trivsel, altså den måde, du har det på med dig selv.”
Du siger, at mistrivslen blandt børn og unge er overvurderet. Hvad bygger du det på?
”I forbindelse med folketingsvalget i 2022 var der en national konsensus om, at cirka halvdelen af alle børn og unge mistrivedes. Men at trives betyder ikke, at man aldrig bliver ked af det eller aldrig oplever noget ubehageligt. Du mistrives ikke nødvendigvis, selv om livet både har glæder og sorger. Det gælder om at have styrke, robusthed eller selvtillid nok til, at man i det store og hele er glad og kan håndtere modgang. Ud fra de kriterier var det helt galt at sige, at halvdelen af alle børn og unge mistrives.”
Hvorfor siger de unge, at de mistrives, hvis de i virkeligheden ikke mistrives?
”Den tekniske forklaring er, at der blev lavet en undersøgelse af Center for Ungdomsforskning ved Aalborg Universitet (artiklen ’Ny udsathed: nuancer i forståelser af psykisk mistrivsel’, red.).
Forskerne delte de unge op i fem kategorier:
- Unge med høj trivsel: 29 procent
- Unge, der trives og oplever pres: 27 procent
- Unge med psykiske udfordringer: 17 procent
- Unge med pres og bekymringer: 16 procent
- Unge med komplekse udfordringer: 11 procent
Hvis man lagde de sidste tre kategorier sammen, gav det 44 procent. Det var det tal, som medierne greb: 44 procent mistrives eller har oplevet mistrivsel. Det er jo næsten halvdelen.
Hvis man ser på det på en anden måde, har 11 procent komplekse udfordringer og mistrives i en grad, så der er grund til at være bekymret, sætte ind med behandling og være meget opmærksom på dem. Det er et meget mere retvisende billede. Selvom du har haft en skidt oplevelse eller er ked af det, vil du ikke dermed sige, at du mistrives. Så har det bare været en ikke helt perfekt uge, men ellers har du det udmærket.”
Men I har jo selv fat i andre undersøgelser, f.eks. Skolebørnsundersøgelsen fra 2022, der viser, at mange piger er ofte kede af det, og at der er en stor stigning i antallet af børn og unge, som næsten hver dag er kede af det eller i dårligt humør, har hovedpine, rygsmerter eller andet.
”Det lægger vi heller ikke skjul på. Der er cirka 10 procent, som virkelig har det dårligt, og det skal vi tage meget alvorligt. De må bare ikke forsvinde i mængden. Hvis man siger, at halvdelen mistrives, bliver der jo ingen plads til at sætte særligt fokus på de 10 procent, som virkelig har det dårligt. Lidt firkantet sagt har unge fra middelklassen erobret retten til at mistrives. Men mistrivsel vender den tunge ende nedad. Jo sværere socioøkonomisk baggrund, du har i din familie, desto mere er du udsat for at opleve mistrivsel.”
I BUPL’s vilkårsundersøgelse fra 2023 siger 79 procent af skole- og fritidspædagogerne, at de oplever stigende mistrivsel. Blandt daginstitutionspædagoger er det 67 procent. Hvordan harmonerer det med jeres analyser?
”Det passer meget godt. Der har udviklet sig et sprog om trivsel og mistrivsel, hvor man snakker mere om det. På den måde er pædagogernes og lærernes opmærksomhed på fænomenet også blevet skærpet. Det betyder ikke nødvendigvis, at børnene i en naturvidenskabelig, biologisk eller psykosomatisk forstand har det dårligere. Som god lærer eller god pædagog skal du være opmærksom på mistrivsel og gøre noget ved det. Det vil sige, at du også vil være tilbøjelig til at svare: Ja, det stiger.”
Hvis mistrivslen er overdrevet, er Trivselskommissionen arbejde så spild af tid?
”Den blev vedtaget som et resultat af den mistrivselskrise, vi snakkede om op til folketingsvalget i 2022. Da regeringen landede, var der næsten ingen vej uden om at nedsætte en trivselskommission. Sproget skaber i hvert fald på det her område sin egen virkelighed. Derfor har jeg store forventninger til, at kommissionen bidrager til yderligere afdramatisering og nuancering af hele området. Fordi det er rigtig vigtigt for mig at understrege, at nogle faktisk mistrives. De må ikke drukne i det store flertal.”
