Alarmerende stigning i vold mod pædagoger
Slag, spark, krads, knivtrusler og kvælertag. Det er eksempler på fysisk vold, som BUPL's medlemmer i deres arbejde på hele dag- og døgnområdet – lige fra daginstitutioner til specialskoler – i stadig stigende grad lægger krop til.
Andelen af pædagoger, der oplever vold, er nemlig steget og næsten tredoblet fra 9 procent i 2001 til 25 procent i 2017, viser ny FTF-rapport.
Pædagogerne også de mest udsatte blandt FTF-grupperne, viser rapporten. De 25 procent skal sammenlignes med, at 9 procent af FTF'erne i sundhedssektoren oplever fysisk vold. I undervisningssektoren hos lærerne er tallet 14 procent. Og for FTF'ere som samlet gruppe er det 11 procent. Tallet for den generelle danske lønmodtager er 8 procent, viser rapporten.
BUPL finder pædagogernes topplacering i voldsstatistikken alarmerende.
»Det er nogle virkelig alarmerende tal, men desværre kommer det ikke bag på os – så vi ser det her, som endnu en dokumentation for, hvad vi har sagt i årevis. Vi ved det sker, og det er uacceptabelt. Det er jo derfor, vi bliver ved med at sige, at vores arbejdsvilkår ude i institutionerne ikke er gode nok. Vi har brug for en minimumsnormering og brug for endnu flere kvalificerede pædagoger til at løfte det vigtige arbejde med børn og unge. Det er sådan, vi kan forebygge det her,« siger Mette Skovhus Larsen, medlem af BUPL's forretningsudvalg med ansvar for arbejdsmiljøområdet.
Vil kulegrave årsagerne
Foruden at toppe voldsstatistikken for FTF-grupperne er pædagogerne er også den faggruppe, som hyppigst oplever vold, viser FTF-undersøgelsen.
Sammenlignet med eksempelvis undervisningsområdet er der således 8 gange flere ansatte på dag- og døgnområdet, der oplever volden dagligt eller næsten dagligt, og BUPL vil nu undersøge årsagerne.
»Vi må kulegrave, hvad det her det skyldes. Fra medlemmer hører vi, at den øgede inklusion er problemet, men også at man simpelthen er for få pædagoger. Og hvis det er arbejdspres og for få ressourcer, der får volden til at stige, så er problemerne jo ikke løst med endnu flere handleplaner og oplysning. Så er det jo en helt anden politisk prioritering af vores område, der skal til, og rammer og ressourcer, der skal forbedres,« siger Mette Skovhus Larsen.
Peger på arbejdspres
Også FTF-rapporten peger på arbejdspres og andre faktorer i det psykiske arbejdsmiljø som katalysatorer for volden. Især højt arbejdstempo, høje følelsesmæssige krav i arbejdet, lav grad af forudsigelighed og mange rollekonflikter er med til at øge risikoen for vold på jobbet.
Har man været udsat for vold, er konsekvenserne alvorlige og resulterer i flere sygefraværsdage, nedsat energi og øget stressniveau for de ramte, viser rapporten.
Af BUPL's arbejdsskadestatistik fremgår også, at vold sammen med trusler er den næsthyppigste årsag til, at pædagoger pådrager sig psykiske skader, som ender i en erhvervssygdom – den hyppigste årsag er arbejdspres.
»Der er alle gode grunde til at handle politisk nu, og særligt konkret rådgivning på arbejdspladserne, et effektivt tilsynssystem og forebyggende indsatser skal prioriteres, hvis kurven skal knækkes, og så skal vi helt grundlæggende også sikre pædagoger gode psykiske arbejdsmiljøer med bedre rammer og normeringer. Så vil mange situationer, der i dag ender i vold, kunne undgås,« siger Mette Skovhus Larsen.
Registrér volden
Mens samfundet skal sikre pædagogerne bedre rammer, kan pædagogerne også selv være med til at modvirke den eskalerende vold.
»Det er rigtig vigtigt, at både ledelse og medarbejdere har fokus på vold, og at alle episoder bliver registreret og aldrig negligeret. På den måde kan man få øje på mønstre i den vold, der sker, så man kan arbejde på konkrete løsninger. Og man har også dokumentationen i orden, hvis volden ender i en arbejdsskadesag. Selvom man måske ikke tænker, at en bule fra at få kop i hovedet den ene dag eller et bidemærke den anden dag er alverden, så kan vi se, at over tid slider det på pædagogerne at være i konstant alarmberedskab,« siger Mette Skovhus Larsen.
Pædagoger får slagene
Rapporten 'FTF'ernes psykiske arbejdsmiljø - Vold mobning og chikane' belyser udbredelsen af ikke bare vold, men også mobning, krænkelser og chikane målt over 'de seneste 12 måneder' samt hændelsernes betydning for FTF'ernes helbred. Se udvalgte tal for pædagogerne her:
- 25 procent af pædagogerne har været udsat for vold (11 procent af FTF'erne)
- 24 procent af pædagogerne har været udsat for trusler (21 procent FTF'ere)
- 9 procent af pædagogerne har været udsat for mobning (9 procent af FTF'erne)
- 18 procent af pædagogerne har været udsat for krænkende adfærd (17 procent af FTF'erne)
- 9 procent af pædagogerne har været udsat for chikane (13 procent af FTF'erne)
- 1 procent af pædagogerne har været udsat for seksuel chikane (2 procent af FTF'erne)
Kilde: Rapporten 'FTF'ernes psykiske arbejdsmiljø - Vold mobning og chikane', oktober 2018.
Om undersøgelsen
Undersøgelsen om vold, mobning og chikane er udført af COWI for FTF. Den er gennemført som en spørgeskemaundersøgelse blandt over 20.000 FTF'ere i beskæftigelse. 9.641 personer har svaret. 1.069 svarpersoner eller godt hver tiende er pædagog.
I spørgsmålet om vold angiver procentandelen, hvor stor en andel personer inden for faggruppen, der svarer, at de har været udsat for vold i forbindelse med arbejdet inden for de seneste 12 måneder.
