Vi mangler pædagoger: Nu skal ungarbejdere læse og lege med børnene
Fra årsskiftet kan unge med fritidsjob i en vuggestue eller en børnehave ikke alene løse de praktiske opgaver såsom oprydning og opvask.
En lempelse af reglerne for unges arbejde har fra 1. januar muliggjort, at en 13-14-årig ungarbejder i en daginstitution også kan varetage pædagogiske opgaver: For eksempel ’hjælpe ved at spille spil, læse højt eller lege med børnene’.
Med lempelserne håber regeringen at få flere unge i fritidsjob – gerne i daginstitutioner og i den offentlige sektor, hvor kun cirka fire procent af ungarbejderne mellem 13 og 17 år i dag har deres fritidsjob. Samlet set er det kun cirka halvdelen af de unge i aldersgruppen, der arbejder efter skoletid. I 1980’erne var tallet 70 procent.
”Færre unge i dag har et fritidsjob. Det er et politisk ansvar at få den udvikling vendt. Derfor lemper vi nu reglerne, så de unge kan varetage flere typer arbejdsopgaver flere steder,” siger beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) om de nye regler og lover flere lempelser på vej.
Kommuner vil lade mindreårige snuse til det pædagogiske område
Allerede i sommers indgik regeringen, Folketingets partier og arbejdsmarkedets parter en aftale, der har gjort det lettere at ansætte flere helt unge fritidsjobbere i eftermiddagstimerne i både vuggestuer og børnehaver. DR Nyheder skrev for nyligt om eksempler fra Vejen, Haderslev, Kolding og Københavns Kommuner, hvor målet alle steder er, at de unge skal få smag for livet i en daginstitution.
Kommunernes Landsforening, KL, har ikke overblik over ansættelserne per kommune, men oplyser til Børn&Unge, at 50 unge under 18 år pr. oktober 2024 var ansat i daginstitutioner i såkaldte ’inspirationsansættelser’.
Kommunerne har gode erfaringer med denne type stillinger på ældreområdet, fortæller formand for KL’s Løn- og Personaleudvalg Michael Ziegler, der har store forventninger til ordningen også på børneområdet:
”Fritidsjob er en oplagt mulighed for, at unge kan snuse til det pædagogiske område og prøve kræfter med, hvad det vil sige at have et arbejde. At få opgaver i en børnehave eller vuggestue er noget, man kan vokse meget af. Måske får nogle unge endda lyst til at gå videre ned ad pædagogikkens vej, og det er i vores øjne en sidegevinst,” siger han.
Lige dele bifald og forfærdelse blandt pædagoger
Blandt pædagogerne selv er der allerede mange, som oplever de unge fritidsjobbere som en gevinst for både arbejdspladsen og pædagogikken i deres institution.
Det fremgår af en debat i Facebook-gruppen ’Pædagog til pædagog’, hvor det også er tydeligt, at emnet deler vandene.
På den ene side er der dem, der kalder det ’dejligt’ og ’fantastisk’ at have unge fritidsjobbere til at hjælpe nogle timer i ydertimerne, hvor der er få medarbejdere tilbage i institutionen, trætte børn og mange praktiske gøremål:
’De unge kan tage opvasken, rydde op efter mad og lukke stuen af, imens det faglærte personale kan være med børnene,’ skriver en pædagog, der også fremhæver, at de unge giver en skøn energi, og at børnene elsker at lege med dem.
På den anden side i debatten står dem, der siger nej tak til fritidsjobberne med udsagn som: ’Jeg ville føle, jeg fik ansvar for endnu et barn’, og et sarkastisk: ’Super ide for det ellers anerkendte pædagogfag’ eller kommentaren: ’Når børn passer børn’ efterfulgt af en rædsel-emoji.
Der er ikke brug for mere ufaglært personale i institutioner. Der er brug for flere med en pædagoguddannelse.
Christina Haandbæk Schmidt, barndomsforsker
BUPL frygter fagligt skred: Afgørende, at børn ikke passer børn
En stor bekymring blandt kritikerne er, om ansættelser af de unge, lavtlønnede fritidsjobbere kan føre til udvanding af fagligheden og besparelser i en tid med udfordrede kommunale budgetter, rekrutteringskrise og faldende pædagogandel.
Det er bekymringer, som BUPL deler. Men forretningsudvalgsmedlem i BUPL Johnny Gaardsdal forstår også de pædagoger og ledere, der ser fritidsjobberne som en god, hjælp til især praktiske opgaver i børnehusene. Han advarer dog først og fremmest mod et skred i fagligheden.
”Det er jo fint med hjælp til praktiske småting, som kan give pædagogerne mere tid med børnene. Men det er afgørende, at vi ikke ender et sted, hvor børn passer børn. Der er brug for pædagogers faglighed, så børn sikres gode pædagogiske miljøer, de kan udvikle sig i. Derfor må og skal det være det pædagogiske personale, der har ansvaret. Og man behøver ikke en livlig fantasi for at forestille sig situationer, hvor dét princip skrider,” siger han.
Forskere stiller skarpt på brugen af ungarbejdere
Johnny Gaardsdal er derfor særligt bekymret for, at de 13-14-årige ungarbejdere kan tage del i flere pædagogiske opgaver med børnene. Her er BUPL på linje med flere børneforskere, som tidligere i aftalens spæde start overfor Børn&Unge og nu igen advarer kommunerne mod at tage flere unge fritidsjobbere ind i daginstitutionerne.
”Der er ikke brug for mere ufaglært personale i institutioner. Der er brug for flere med en pædagoguddannelse. I dag er kun lige godt halvdelen af de ansatte pædagoguddannede. Samtidig er mere end en tredjedel ufaglærte medhjælpere,” fremhæver forsker Christina Haandbæk Schmidt, der er docent i barndomspædagogik ved UCL.
Hun kalder det en faglig glidebane og et udvandet syn på den pædagogiske faglighed, når man vil sætte unge ned til 13 år til at læse med og lege med børnene. Man risikerer, at de faglærte kommer længere og længere væk fra kerneopgaven.
”På den ene side har man endelig skrevet legen frem i den styrkede pædagogiske læreplan som et vigtigt indsatsområde, og alle pædagoger i Danmark vil jo sige, at leg er barnets primære udtryksform og det vigtigste, vi som pædagoger kan understøtte. Og med den anden hånd skriver man så i den her aftale, at 13-14-årige ungarbejdere kan varetage så vigtige pædagogiske læringsmiljøer,” siger forskeren, der den kommende tid vil holde skarpt øje med, om institutioners minimumsnormeringer nu kan blive pumpet op med flere ufaglærte medarbejde.
Det er små mennesker – ikke en kassebon
Også barndomsforsker fra Center for Daginstitutionsforskning ved RUC og nyslået professor emeritus Jan Kampmann, vil trods sit otium følge udviklingen tæt.
Selvom han erkender, at de unge kan bidrage med en positiv energi, er han skeptisk, når han ser på pædagogers virkelighed.
”Selv der, hvor de unge kunne bidrage med noget mangfoldighed i institutionen eller noget sjov til legen, så vil de skulle være under kyndig vejledning af pædagoger, som i forvejen har en hel masse andre, de er ansvarlige for. Så det vil blive en belastning, der kræver en dobbelt opmærksomhed fra pædagogerne, og det vil suge ressourcer ud af institutionen,” vurderer Jan Kampmann.
Han pointerer dertil, at 13-14-årige skoleelever er for unge til både at vide, om de i fremtiden vil læse til pædagog, og også for unge til at varetage opgaver med at udvikle mennesker.
”Arbejdet med mennesker er noget andet end rutinepræget eller teknisk arbejde i for eksempel et supermarked. Det kræver pædagogisk dømmekraft, og at man i den konkrete situation har forudsætningerne for at kunne aflæse, hvad det specifikke barn er optaget af, eller har brug for eller behov for. Det er ikke en kassebon, men levende små børn, der står midt i at skulle finde ud af sig selv i verden, man har med at gøre,” siger Jan Kampmann.
Pilen peger på Christiansborg
Både han og Christina Haandbæk Schmidt efterlyser, at der med de unge i fritidsjob fulgte ressourcer til vejledningstimer og ekstra økonomi.
”Hvis man vil have det til at lykkes, må man først kigge på den praksis, man tilbyder pædagoger i daginstitutioner i dag. Kommunerne kan ikke løse opgaven selv, så her peger pilen på Christiansborg, der skal sikre de nødvendige ressourcer til flere pædagoger i daginstitutioner,” siger hun.
