Forskere dumper idé om fritidsjobbere i dagtilbud: Dybt problematisk og uforsvarligt

’Ikke en fagligt forsvarlig løsning’, ’uheldigt’, ’en belastning og en ekstra skal-opgave’ og ’dybt problematisk’.

Sådan lyder nogle af reaktionerne fra en række forskere på daginstitutionsområdet, som Børn&Unge har bedt om at vurdere, hvorvidt det er en god idé at ansætte unge fritidsjobbere i daginstitutioner. 

Fritidsjob står høj på den politiske dagsorden netop nu:

Dansk Arbejdsgiverforening har fremlagt 13 bud på, hvordan flere unge kommer i fritidsjob, og regeringen er på vej med en plan om samme. Og fagforbundet FOA har i forbindelse med overenskomstforhandlingerne i år aftalt med KL at udvide muligheden for en ’inspirationsansættelse’ for 13-17-årige i daginstitutioner. Med ordningen vil være muligt at ansætte unge helt ned til 13 år som fritidsjobbere i daginstitutioner. 

Ikke en fagligt forsvarlig løsning

At tilbyde unge fritidsjob i daginstitutioner er ikke en god idé, mener forsker Christian Aabro, der er lektor og ph.d. ved pædagoguddannelsen, Københavns Professionshøjskole. 

For forskningen viser entydigt, at arbejdet med menneskers læring, sundhed, dannelse og udvikling kræver fagspecifik uddannelse og professionsrettede erfaringer og kompetencer, påpeger han i sit skriftlige svar til Børn&Unge. 

’Selvom der mangler hænder både i folkeskolen, på sygehuse, i ældreomsorgen, på bosteder og i daginstitutioner, fremstår det at sende unge ud til disse områder ikke som en fagligt forsvarlig løsning,’ skriver han.

Det vil ifølge forskeren være vanskeligt for de unge fritidsjobbere at opnå stabilitet og tage ansvar i et yderst komplekst og specialiseret fagfællesskab. Det vil heller ikke være godt for institutionerne, vurderer han.

’Det kræver helt andre indsatser at genetablere en høj faglig kvalitet, der kan løse velfærdsopgaverne på tilfredsstillende vis, så institutionerne samtidig kan fremstå som attraktive arbejdspladser for den kommende generation af professionelle.’

Christian Aabro mener dog, at det generelt er rigtig god ide at forsøge at få flere 14-17-årige i fritidsjob, især set lyset af denne gruppes stigende mistrivsel. Men det skal ikke være i daginstitutioner.

’Et job som flaskedreng i et supermarked eller som afrydder i en cafe giver en oplevelse af stabilitet, af at få tildelt et ansvar og at indgå i et arbejdsfællesskab. Og det ved vi gavner på mange fronter. Men der er en grund til, at vi ikke sender unge ud i mere komplekse erhverv,’ skriver han.

Kan ikke overlades til ufaglærte

Ifølge forsker Christina Haandbæk Schmidt, der er ph.d. og docent i dagtilbud og barndomspædagogik ved UCL, er det som udgangspunkt en sympatisk idé at få flere unge til at snuse til pædagogfaget.

Men i en tid med stor pædagogmangel er der næppe ressourcer til, at uddannede pædagoger kan agere ’mentorer’ og ’sikre et effektivt tilsyn’ med de helt unge ’fritidsjobbere’ og ’inspirationsansatte’.

’I et her-og-nu-perspektiv er det dybt problematisk både for de unge inspirationsansatte og for de børn og unge, der er i de pædagogiske institutioner, hvis man pålægger pædagogerne flere arbejdsopgaver, og dermed fjerner dem endnu mere fra den pædagogiske kerneopgave,’ skriver hun til Børn&Unge.

’At sikre børn og unges trivsel, læring, udvikling og dannelse kræver høj grad af pædagogisk faglighed og uddannelse –  og er ikke noget, som kan overlades til ufaglærte og helt unge mennesker, som måske selv har brug for pædagogisk støtte og vejledning.’

Et uheldigt signal

Unge fritidsjobbere kan hverken tilbyde kontinuitet eller faglighed i arbejdet med børnene, lyder også vurderingen fra forsker Crisstina Munck, docent og ph.d. ved Københavns Professionshøjskole.

’Med forslaget om at ansætte unge fritidsjobbere i daginstitutionerne sendes et signal om at uddannelse og faglighed ikke betyder noget, når der arbejdes med børn. Det er uheldigt. Ikke alene er uddannelse centralt, men også muligheden for at indgå i et kontinuerligt relationsarbejde er afgørende for at skabe gode deltagelses- og udviklingsmuligheder for børnene,’ skriver forskeren.

Crisstina Munck påpeger, at vi har brug for, at flere unge tager en pædagoguddannelse, og at fritidsjob i dagtilbud i bedste fald kan betyde, at flere unge får øjnene op for faget. 

Men der kan også ske det stik modsatte, vurderer hun:
’I værste fald risikerer vi, at den faglige kvalitet i daginstitutionerne udfordres yderligere. Det kan vi hverken byde børnene eller de uddannede pædagoger, der hver dag gør et stort arbejde for at skabe gode børneliv.’

Ikke en relevant løsning

Forsker Anja Marschall, lektor og Ph.d. ved Københavns Professionshøjskole, er heller ikke fan af ideen om at ansætte unge fritidsjobbere i daginstitutioner.

’Umiddelbart finder jeg det ikke relevant at ansætte unge fritidsjobbere, hvis man mangler personale, altså hvis de skal ind på stuerne og deltage i det pædagogiske arbejde,’ skriver hun i sit svar til Børn&Unge.

Hun peger dog på, at unge fritidsjobbere kan være hjælpsomme til forefaldende arbejde som fx at feje, vaske legetøj af, rydde op i garderoben, finde sutsko, gå ud med blespanden, rydde op efter frokost og stille service fra frugtvognen i opvaskemaskinen.

Det vil kun dreje sig om opgaver, som pædagogerne ikke naturligt inddrager børnene i som en del af hverdagens rutiner, understreger forskeren.

’Når unge fritidsjobbere deltager i institutionens praksisser fra periferien, tænker jeg også, at nogle vil blive nysgerrige på det pædagogiske arbejde som en fremtidsmulighed,’ lyder Anja Marchalls vurdering.

Vender den tunge ende nedad

Også Jan Kampmann, barndomsforsker og professor ved Roskilde Universitet, vender tommelfingeren nedad. 

”13-17 år lyder meget, meget ungt. Spørgsmålet er, om det ikke bare bliver et ekstra barn eller ung, man som pædagog skal tage sig af,” siger han til Børn&Unge.

Jan Kampmann påpeger, at med et fritidsjob i Netto eller lignende kan de unge blive instrueret teknisk i, hvad de skal og ikke skal. Hvorimod han har svært at se, hvad unge fritidsjobbere skal i en daginstitution, uden at det vil kræve en hel del indsats fra det allerede ansatte personale, som så ikke bare skal håndtere børnene, men også instruere de unge fritidsjobbere.

Det vil ikke være et ressourcetilskud, men kræve ekstra ressourcer, vurderer han.

”Hvis man derudover også begynder at slække i forhold til, hvad vi i øvrigt ansætter af pædagogiske assistenter, vil det reelt betyde en sænkelse af kvaliteten af de ressourcer, som er i institutionen,” siger Jan Kampmann og opsummerer sin vurdering:

”Som en helt overordnet frit i luften svævende idé kunne det i princippet lyde godt at ansætte unge for at inspirere dem til at uddanne sig og arbejde inden for feltet. Men så snart idéen bliver udmøntet, vil den vende den tunge ende nedad og blive ekstra skal-opgave for personalegruppen og lederen oveni alt det, der i forvejen fylder for meget.”