Sundhedsøkonom: Syge børnehavebørn koster samfundet milliarder

Forældre er vant til at gøre krumspring for at få enderne til at mødes. Ikke mindst når de yngste i familien får en maveinfektion eller lægges ned af influenza. For når barnets første og måske anden sygedag er brugt, sætter behovet for kreative løsninger ind.

Nogle føler sig nødsaget til at stikke chefen en løgn ved at melde sig selv syge for at sikre pasning af barnet. Andre tager en feriedag eller ender med at sende den lille i daginstitution med risiko for, at hun udsætter pædagogerne, de andre børn og deres familier for smitte.

Det sidste har en tredjedel af forældre gjort, dokumenterer en undersøgelse, som Epinion har lavet for BUPL.

Læs også: Ny undersøgelse: Forældre sender syge børn i daginstitution

Mørketal

Netop på grund af de mange kreative løsninger er det ifølge seniorforsker og sundhedsøkonom Marie Kruse fra Syddansk Universitet umuligt at lave et retvisende regnskab over, hvad syge børn, herunder dem der sendes i børnehave, egentlig koster vores samfund.

”Der er et kæmpe mørketal på det her område. Vi ved meget lidt om det, men jeg tror, at vi er oppe i milliarder,” siger hun.

Da der ofte er tale om harmløse sygdomme, som dagtilbudsbarnet hurtigt kommer sig over, er der ifølge Marie Kruse ikke nødvendigvis de store sundhedsomkostninger forbundet med deres sygdom - ud over at de praktiserende læger, som det er tilfældet under den aktuelle epidemi af RS-virus, er ekstra bebyrdede.

Der, hvor det koster, er i forhold til de voksnes tabte arbejdsfortjeneste og produktivitet.

”Når forældre sender deres syge børn i institution, er det jo fordi de er så pligtopfyldende, at de ikke vil være væk fra arbejdet. I de tilfælde er der ingen tabt arbejdsfortjeneste for dem. Men så går barnet jo ned og smitter alle de andre børn i institutionen, og så er der til gengæld en masse andre forældre, der bliver nødt til at blive hjemme fra arbejdet,” siger Marie Kruse.

Umuligt regnskab

Professor og sundhedsøkonom Jakob Kjellberg fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE) mener også, at det er et umuligt regnskab at stille op.

”Du kan godt gøre barnets første og anden sygedag op. Men hvad sker der så derefter? Det kan være, at du kører barnets første sygedag over til et andet barn, eller at man melder sig selv syg eller finder på noget tredje for at få tingene til at hænge sammen,” siger han.

En rapport fra Dansk Arbejdsgiverforening fra 2019 viser, at danskernes sygefravær hvert år koster samfundet og virksomhederne 46 milliarder kroner.
En anden opgørelse fra Danmarks Statistik viser, at det oftest er mor, der bliver hjemme fra jobbet, når børnene er syge. Ifølge tallene fra 2019 var kvinder i alderen 30 til 34 år i gennemsnit hjemme fra arbejdet med syge børn i 2,2 dage, mens mænd i samme alder nøjedes med at have 1,5 dags fravær med deres syge børn.

Risikerer diskrimination

Marie Kruse har som sundhedsøkonom tidligere lavet såkaldte ’cost of illness-analyser’ af hvad diabetes, kræft og rygning koster samfundet.

I forhold til at løse den udfordring, det er for samfundet, at forældre sender deres syge børn i dagtilbud, minder hun om, at det ikke er inden for sundhedsvæsnet, at svaret skal findes.

Hun mener, at vi i Danmark bør kortlægge de potentielle konsekvenser af at indføre en ordning, som de har i Sverige, hvor forældre har ret til hver 30 omsorgsdage med deres børn på 80 procent af lønnen.

Ordningen vil løse problemet med, at forældre sender deres syge børn i børnehaven. Men den risikerer omvendt at føre til en diskrimination af nyuddannede unge på arbejdsmarkedet, frygter hun.

Dårlig cocktail

Elisa Rimpler, formand for BUPL, er ikke i tvivl om, at syge børn og daginstitutioner er en rigtig dårlig cocktail.

"Når pressede forældre afleverer deres syge børn i institution, bliver smitten sendt på omgang. Og det koster endnu flere sygedage for både børn, forældre og pædagoger. Det har konsekvenser for børnene og de virkelige normeringer ude på stuen, men det er så sandelig også samfundsøkonomisk en ond spiral, vi vender tilbage til hver eneste vinter. Der er al mulig god grund til at give forældrene bedre mulighed for at passe deres børn hjemme, indtil de er raske," siger hun.

Fakta om barnets første sygedag

• I Danmark har de fleste lønmodtagere ret til at holde fri fra deres arbejde den første dag, hvor barnet bliver akut syg eller kommer til skade i skolen eller børnehaven.
• Nogle overenskomster giver medarbejderne ret til at være hjemme hos det syge barn i mere end en dag.
• Det varierer også, hvor vidt den enkelte lønmodtager via sin overenskomst eller ansættelseskontrakt er sikret løn under barnets sygedag.
• Offentligt ansatte har derudover ret til to årlige omsorgsdage per barn, indtil barnet fylder 7 år.
• For privatansatte afhænger det af ansættelseskontrakten eller overenskomsten, om de har ret til omsorgsdage.

Kilde: Borger.dk