Store geografiske forskelle på pædagogers forberedelsestid

Kun hver fjerde pædagog i dagtilbud har tilstrækkelig tid til forberedelse, viser nye tal. Men der er store kommunale udsving - og pædagogerne kan tydeligt mærke, når deres kommune investerer i tid til planlægning.
Ledelsesteam
Der er vidt forskellige modeller for tid til forberedelse rundt om i kommunerne. Fælles for kommunerne er dog, at daginstitutionspædagogerne i høj grad kan mærke, når kommunen investerer i tid til planlægning og evaluering.

Kun en ud af fire pædagoger i dagtilbud oplever, at de har tilstrækkelig tid til forberedelse. Det viser BUPL's seneste vilkårsundersøgelse fra vinteren 2025.

Tallet dækker dog over enorme forskelle mellem kommunerne.

For eksempel svarer hele 70 procent af pædagogerne Morsø Kommunes dagtilbud, at de har tilstrækkelig tid til planlægning og evaluering af det pædagogiske arbejde.

I Brøndby Kommune gælder det kun to procent af pædagogerne.

Men det kan snart ændre sig. Brøndby og flere andre kommuner har nemlig fået øjnene op for behovet for, at daginstitutionspædagoger har tid til at forberede og evaluere arbejdet med børnene.

Især hovedstadsområdet halter efter - men der er kommet hul på bylden

Kigger man på de kommuner, hvor færrest pædagoger oplever at have tid nok til forberedelse, finder man blandt andet en række storkøbenhavnske kommuner.

Det gælder eksempelvis Brøndby og Herlev, hvor kun henholdsvis to og ni procent vurderer, at de har tid nok.

Men det billede, som vilkårsundersøgelsen fra 2025 tegner, kan allerede være forældet: Både Herlev, Brøndby og flere andre kommuner har nemlig afsat midler til forberedelse i budgetterne for 2026.

I Brøndby har man afsat til til forberedelse i forbindelse med sprogarbejd, mens man i Herlev indfører en times forberedelsestid til hver pædagogisk medarbejder.

Derfor har Jon Olufson, formand for BUPL Storkøbenhavn, både positivt og negativt at sige om kommunerne.

”Vi dækker 12 kommuner, og otte af dem er kommet i gang med at prioritere forberedelsestid. Der er prikket hul på bylden. Det er ikke bare tom snak fra deres side, når de siger, at de vil forbedre forholdene,” siger han.

Brug for mere mange steder: Afgørende at have 'tid nok'

At kommunerne er kommet i gang med at lave arbejdstidsaftaler, som inkluderer forberedelsestid, er dog ikke ensbetydende med, at pædagogerne har tilstrækkelig forberedelsestid i de otte forstadskommuner.

“Det er et godt skridt på vejen, men eksempelvis én times forberedelse dækker ikke alle opgaver til børn, som har det svært, forældresamarbejde og alt det andet pædagogerne gør,” siger Jon Olufson og peger på, at kommuner, som ikke har budgetteret med forberedelsestid, kan få problemer.

“Jeg er godt tilfreds med de otte kommuner, som har indført forberedelsestid. Jeg er ikke tilfreds med de sidste fire. Reagerer de ikke på denne dagsorden, risikerer de at komme sidst i køen, når det handler om rekruttering og fastholdelse af pædagoger,” siger Jon Olufson.

Derfor har Brøndby Kommune satset anderledes

Anette Pilmark (S) er formand for børne- og skoleudvalget i Brøndby, hvor kun to procent af pædagogerne vurderer, at de har tilstrækkelig forberedelsestid.

Hun bekræfter da også, at pædagogerne i kommunen ikke har meget tid dedikeret til forberedelse. Til gengæld har kommunen satset på andre måder at gøre institutionerne gode for børn og pædagoger, fortæller hun.

”Vi har omkring 60 procent uddannede pædagoger, men vores mål er faktisk 72,5 procent. Vores normeringer er gode, og så har vi trivsel- og praksisteams, som vi også har udvidet. Så vi synes, vi har andre ting, som gør os attraktive i forhold til at rekruttere pædagoger,” siger hun. 

På budgettet for i år er der afsat penge til en øget sprogindsats, som blandt andet giver mere tid til forberedelse. Anette Pilmark kan dog ikke love, at der er mere på vej.

”Vi har ikke et budget åbent lige nu, men vi må se, hvad der sker, når vi skal forhandle næste gang. Jeg har dog stor sympati for, at pædagogerne ønsker mere forberedelsestid,” siger hun. 

I top: Sådan gør tid til planlægning en forskel

Morsø er som nævnt den kommune, hvor flest daginstitutionspædagoger oplever at have tilstrækkelig tid til planlægning og evaluering af det pædagogiske arbejde.

Og det har stor betydning, mener Lene Erbs, som er pædagog i Midtmors Børnehus – Øster Jølbyafdelingen.

Her har hun arbejdet de seneste 25 år og er i dag også TR. Hun har i alle årene haft “tid til andet arbejde”, men ikke på samme systematiske måde som nu, hvor det er grundigt beskrevet i arbejdstidsaftalen.  

Kommunens pædagoger har 80 timer til samarbejde, hvilket blandt andet dækker over personalemøder, forældremøder, stuemøder og møder i tværfaglige teams.

Det giver mulighed for mere nærvær, når pædagogerne er sammen med børnene. 

“Vi behøver ikke at tænke på, hvordan vi lige kan få tid til at smutte fra børnene for at løse opgaver ved computeren, som også er vores arbejde, ligesom vi heller ikke er tvunget til at planlægge, mens børnene er der,” siger Lene Erbs.

Kommune afsætter tid til pædagogernes 'selvudvikling'

Derudover har pædagogerne i Morsø Kommunes dagtilbud 60 timer til såkaldt selvudvikling. 

“Det bruger jeg blandt andet til at læse teori, hvis det er relevant i forhold til en problematik, vi står med, eller jeg kan bruge det til sparring med kolleger,” fortæller Lene Erbs.

Den ekstra tid gør en forskel på flere måder.

“Det har betydning for fagligheden, når vi bruger tiden på at dygtiggøre os,” siger pædagogen.

Kontakt din lokale fagforening

Har du faglige spørgsmål om løn, arbejdsvilkår og overenskomster, skal du kontakte din lokale fagforening.