Dilemma: Må vi blande os i forældrenes valg?
Sofus' mor har tit svært ved at aflevere og hente. Pædagogen Emma synes, at moderen stiller Sofus over for mange valg, som den treårige har svært ved at tage stilling til.
Nogle gange bliver stemningen lidt anspændt, og Sofus bliver ked af det. Det ender ofte med, at mor bliver vred, tager Sofus under armen og går.
Emma vil gerne støtte både mor og Sofus. Men hun er i tvivl. Skal hun blande sig og tilbyde hjælp? Eller skal hun respektere morens autonomi, selvom situationen virker udfordrende for både mor og barn?
Det diskuterer deltagerne i denne udgave af Dilemma.
De medvirkende er Lilian Bjelke, udviklingschef i Titibo-gruppen, Maj Luffe Andersen, leder i Børnehuset Gnisten, og Marianne Gilbert, tidligere forkvinde for BUPL Århus.