Dorthe Birkmose slår alarm: Giftigt problem truer pædagoger

Hvis vi vil undgå katastrofen, skal vi handle nu. Det er Dorthe Birkmose, psykolog og forfatter, overbevist om. Og katastrofen er, at et stort antal pædagoger og ledere smækker så hårdt med døren, at det giver genlyd i de dag- og fritidsinstitutioner, der i forvejen har svært ved at rekruttere.

For moralsk stress truer med at få både pædagoger og ledere til at forlade faget.

”Det er nu, vi skal se forandringer. Vi ved fra forskning, at der nu er flere medarbejdere og ledere, som overvejer at forlade deres fag, end dem, der overvejer at blive. Katastrofen er, at vi mister endnu flere af de ambitiøse, erfarne og kritisk tænkende pædagoger, end vi allerede har gjort på grund af moralsk stress,” siger Dorthe Birkmose.

Lidt senere i artiklen kan du læse, hvad hun foreslår som modsvar til den truende udvikling. Først skal du få at vide, hvorfor Dorthe Birkmose kalder moralsk stress for et af de giftigste problemer i vores samfund lige nu.

Læs også: Hver anden overvejer at forlade pædagogfaget: Derfor vil vi væk

Moralsk stress er mere bekymrende end forråelse

Dorthe Birkmose har tidligere skrevet om forråelse. Men i sin nyeste bog fokuserer hun på den moralske stress, som hun er ’langt mere bekymret for’, fordi den kan få så store konsekvenser for hele vores velfærd. Det hænger blandt andet sammen med den følelse af meningsløshed, der er forbundet med moralsk stress.

”Forråelse kan give mening, når man står i svære situationer med et ansvar, man ikke kan bære, og derfor må gøre sig selv mere hårdfør. Omsorgstræthed giver også mening, når man drager så meget omsorg for andre, at man bliver træt i den evne. Men moralsk stress giver ikke mening, for ingen har en interesse i, at pædagoger og andre velfærdsprofessionelle forhindres i at udføre deres arbejde på grund af arbejdsvilkårene,” siger Dorthe Birkmose.

Moralsk stress får tårerne frem

Dorthe Birkmose er ofte ude at holde foredrag for pædagoger, og hun har flere gange oplevet, hvordan det kan bringe tårerne frem i øjnene hos tilhørerne, når hun beskriver den moralske stress.

”Pædagoger oplever moralsk stress, hver eneste gang de bliver forhindret i at udføre deres arbejde på en måde, de fagligt kan stå inde for. Hver gang, der ikke er tid nok, hver gang, der ikke er medarbejdere nok, hver gang, der ikke er råderum nok til at handle, som man finder rigtigt, så mærker man et stik af moralsk stress. Og jeg kan være bange for, at pædagoger oplever det alt, alt for hyppigt,” siger Dorthe Birkmose og forklarer, at moralsk stress både er en dårlig samvittighed og en handlingslammelse.

”Man har dårlig samvittighed over for de børn og familier, man ikke kan hjælpe så godt, som de fortjener at blive hjulpet. Man har også dårlig samvittighed over for sig selv, fordi man lader sine værdier skride og gør noget, som man ikke kan stå inde for. Og man føler sig handlingslammet, fordi andre og mere magtfulde folk har besluttet, hvad man kan og må gøre. Ofte ved man ikke engang, hvor og hvornår den beslutning er truffet. Den frustration kan hverken pædagoger eller andre mennesker holde til,” siger Dorthe Birkmose.

Du er ikke alene om at føle moralsk stress

Dorthe Birkmose håber, at hun ved at holde foredrag og skrive om moralsk stress kan give pædagoger en følelse af, at det ikke er dem, der er noget galt med, når de reagerer på de rammer og vilkår, der forhindrer dem i at udføre deres arbejde på en fagligt tilfredsstillende måde.

”Jeg håber, at vi kan få fjernet noget af skammen og følelsen af at være forkert, fordi man må gå på kompromis med sit arbejde. Og så håber jeg, at vi kan få alle til at forstå, at når den moralske stress dukker op, så er det en sund reaktion på nogle arbejdsvilkår, som er for ringe. Vi skal have samtalen væk fra den enkeltes robusthed og hen på vilkårene, som skal forandres,” siger Dorthe Birkmose.

Ingen individuelle strategier hjælper mod moralsk stress

I modsætning til andre former for psykisk slitage, eksempelvis omsorgstræthed, stress, udbrændthed eller forråelse, så er der nemlig ifølge Dorthe Birkmose ingen individuelle strategier, som den enkelte pædagog, kollegerne eller ledelsen kan gøre brug af for at komme den moralske stress til livs.

”Moralsk stress er, når arbejdsvilkårene er blevet en barriere for, at man kan få lov til at arbejde. Rigtig mange af de barrierer kan medarbejdere eller ledere i den enkelte institution ikke ændre selv. De har brug fra hjælp fra andre aktører, for eksempel deres områdeledelse, forvaltningen, det politiske system eller fagforeningen,” siger Dorthe Birkmose.

”Moralsk stress er et symptom på organisatoriske problemer, og organisatoriske problemer kan ikke løses individuelt. Det kan simpelthen ikke lade sig gøre,” tilføjer hun.

Der skal noget af en kovending til

Derfor er det ifølge Dorthe Birkmose nødvendigt at forbedre vilkårene for pædagoger og andre medarbejdere i velfærdssamfundet. Der skal noget af en kovending til, siger hun.

”Der har i flere årtier været en tanke om, at vi kan spare på mennesker, omsorg og pædagogik og forringe den hjælp, vi giver til andre mennesker. Den tanke bliver vi nødt til at ændre,” mener Dorthe Birkmose.

”Det koster penge at investere i børn, unge, voksne og ældre. Men vores politikere må forstå, at vi også vil få en masse ud af det. Og de må huske på, at de samtidig kan spare mange penge i både kommuner, regioner, stat og private organisationer på de enorme mængder af pseudoarbejde, som der bliver brugt masser af tid på, men som aldrig nogen sinde hjælper nogen børn eller familier.”

”Og forandringerne skal ske så hurtigt som muligt, for jeg mærker i praksis, at det er nu, det gælder. Hvis vi skal afværge katastrofen, at endnu flere medarbejdere og ledere flygter, så skal der ske forandringer nu,” tilføjer hun.