Nu er statens overenskomst på plads: Det betyder aftalen for din løn

De overenskomstansatte i stat, regioner og kommuner skal have ny overenskomst, og forhandlingerne er nu inde i den afsluttende fase. Nu er det første, vigtige forlig på plads. På statens område er man blevet enige om en treårig overenskomst med en samlet ramme på 8,7 procent. Det får også betydning for din løn som pædagog eller leder, der arbejder på en af de overenskomster, der skal fornys nu. For rammen for statens overenskomst plejer også at være den ramme, som de regionale og kommunale overenskomster følger, ligesom den også smitter af på overenskomsterne for privatansatte pædagoger.

BUPL’s formand Elisa Rimpler er umiddelbart godt tilfreds med forliget på statens område:

”Overordnet ser det ud til at være et godt forlig. Men vi kan aldrig helt sammenligne statens område med de kommunale og regionale områder,” advarer hun.

Forlig sikrer reallønnen

Præcis hvordan udmøntningen ender for kommunalt ansatte, bliver afgjort, når de kommunale forhandlere mødes på fredag for at blive enige om et forlig. Men det er langt fra sikkert, at forhandlingerne også bliver afsluttet der. På statens område har de afsluttende forhandlinger strakt sig over 7 dage. 

Får pædagogerne også en ramme på 8,7 procent, vil pædagogers gennemsnitsløn være steget med afrundet 3.800 kroner fra (også afrundet) 44.000 kroner om måneden brutto, altså inklusive pension og særlig feriegodtgørelse, til 47.800 kroner om måneden (stadig afrundet), når overenskomsten udløber om tre år. 

På statens område er 6,37 procent sat af til generelle lønstigninger over de tre år, lød det på pressemødet, hvor forliget blev præsenteret. Samtidig er lønstigningerne også bundet op på reguleringsordningen, der sikrer, at lønudviklingen på det private og offentlige område følges ad. Hvis lønnen i det private udvikler sig langsommere end forventet, så får de offentligt ansatte tilsvarende mindre i løn. Omvendt, stiger de private lønninger mere end forventet, kommer det også til at smitte af på lønnen i det offentlige.

En ramme på 8,7 procent og generelle lønstigninger over 6 procent betyder et pænt løft af reallønnen. En helt frisk prognose fra De Økonomiske Råd viser en forventet inflation i 2026 på lidt under 1 procent, og på 1,75 procent i 2027. Der foreligger ikke et skøn for 2028 i prognosen. 

Det er godt nyt, at reallønnen stiger, fastslår Elisa Rimpler. 

”Når vi kigger i krystalkuglen, så regner vi med, at der skal 4,5 procent i lønstigninger til over de næste tre år for at sikre reallønnen, for nu er priserne faldet lidt til ro. Det betyder, at lønnen reelt stiger mere end 2 procent, så man kan købe mere, når overenskomsten om tre år er slut. Og det er det allervigtigste for os, når vi forhandler overenskomst,” siger hun. 

Fritvalgskonto på vej

Som noget helt nyt får de statsligt ansatte med den nye overenskomst også en fritvalgskonto fra 1. januar 2028. Den vil give de statsansatte mulighed for at vælge mellem højere månedlig løn, højere pensionsindbetalinger eller mere frihed.

Elisa Rimpler går også efter, at pædagogerne får en fritvalgskonto:

”Det handler om at finde en model, der kan skabe noget mere fleksibilitet for den enkelte. Det har ikke været en blomst, der er groet i BUPL’s have, for vi synes, det er vigtigt med kollektive rettigheder. Men flere og flere har brug for, at de selv kan beslutte, om de vil indbetale mere til pension, have flere fridage eller mere i løn. Det er alt efter, hvilken livssituation, man selv står i.” 

Mulighed for barnets tredje sygedag

På statens område er parterne også blevet enige om en markant udvidelse af muligheden for at passe ens egne børn, når de bliver syge. Således vil den dag, de ringer fra institutionen og beder en forælder om at hente det syge barn, ikke tælle med. Og samtidig bliver der også givet mulighed for at tage barnets tredje sygedag. 

Gordon Ørskov Madsen, formand for Lærernes Centralorganisation og Centralorganisationernes Fællesudvalg, er en af de statslige arbejdstageres topforhandlere. Han var på pressemødet, hvor det statslige forlig blev præsenteret, glad for udvidelsen af aftalen om barn syg, selv om han var ærgerlig over, at det ikke lykkedes at gøre det til en ret at passe sig syge barn

”Vi har peget på, at det skal være en ubetinget rettighed at kunne passe sig syge barn. Det nåede vi ikke til,” sagde han og påpegede samtidig, at der skal tungtvejende grunde til, at man som arbejdsplads afviser forældre, der vil passe deres syge barn.

Gordon Ørskov Madsen er også formand for Danmarks Lærerforening.

BUPL: Vi skal have en ret til at passe syge børn, ikke en mulighed

BUPL’s formand tager også forbeholdent imod, at man udvider muligheden for at passe syge børn. 

”Med de normeringer og ressourcer, vi har i dag, oplever vi igen og igen, at det er svært at få mulighed for at gå hjem, når børnene er syge. Det løser vi jo ikke ved, at der også er en nulte og tredje dag på de samme vilkår, hvor det skal være foreneligt med arbejdspladsens tarv,” siger hun. 

”Det er fint, at muligheden er der, men alle os, der er på vagt, er sammen med børn, passer syge og ældre, har i virkeligheden ikke muligheden, og så bliver det jo lidt en ’som om’-ret. Til forhandlingerne på fredag vil jeg arbejde for, at vi får KL og regionerne med på, at noget af det her bliver mere rettighedsbaseret, og ikke et spørgsmål om kun at få muligheden,” lover Elisa Rimpler.

Hvornår er de afsluttende forhandlinger for pædagoger og ledere?

Nu venter så kampen om at oversætte det statslige forlig til en generel aftale for de ansatte i kommuner og regioner. Næste forhandlingsmøde mellem KL, Kommunernes Landsforening, og Forhandlingsfællesskabet, som BUPL er en del af, er berammet til fredag den 13. februar.

Når der er et generelt forlig på det kommunale område, skal BUPL og KL forhandle de mere specifikke forhold for BUPL’s egne overenskomster for pædagoger og ledere.

Ifølge tidsplanen skal pædagogoverenskomsten forhandles den 19. februar. Lederoverenskomsten, det forebyggende og dagbehandlende område og overenskomsten for særlige stillinger skal forhandles den 28. februar. 

Hvad med de private overenskomster?

De private overenskomster (overenskomster med henholdsvis Forhandlingsfællesskabet Private Institutioner, Danske Daginstitutioner, Accountor og Frie Grundskoler) begynder også i slutningen af februar. Første forhandling, som er med forhandlingsfællesskabet Private Institutioner (DLO, Børneringen, Spia og FOBU), er berammet til 25. februar.