De gladeste pædagoger, Dorthe Birkmose møder, er dem, der ikke længere er ledere
Som pædagogfaglig leder kan du stå i et krydspres. På den ene side er medarbejderne, der stiller kritiske spørgsmål til beslutninger.
På den anden side er forældre, der ønsker ekstra opmærksomhed om deres børn. Selv vil du også bare det bedste for børnene. Og så er der krav og forventninger fra kommunen at forholde sig til. Det gør opgaven som leder af en institution særligt vanskelig i denne tid, mener psykolog Dorthe Birkmose, der er aktuel med bogen ‘Moralsk stress’.
“De gladeste pædagoger, jeg møder i de her år, er dem, der ikke længere er ledere. Det siger en del, for du er også presset som pædagog. Men lederne er langt mere presset og pines af enorme mængder af moralsk stress,” siger Dorthe Birkmose.
Ledere har det allermindste råderum
Krydspresset gør, at selvom pædagogfaglige ledere er ansat til at lede, har de i virkeligheden det mindste råderum, mener Dorthe Birkmose.
“De har ikke mulighed for at træffe de beslutninger, som de med deres faglighed ved, at de burde træffe. Det er noget, der for alvor slider psykisk,” siger Dorthe Birkmose, som tidligere har beskæftiget sig meget med forråelse, men nu fokuserer på moralsk stress, som hun er ‘langt mere bekymret for.’
Læs også: Dorthe Birkmose slår alarm: Giftigt problem truer pædagoger
’Sådan er vilkårene’
En af de sætninger, Dorthe Birkmose hører hyppigst fra pressede ledere, er ‘sådan er vilkårene’. Underforstået, at der alligevel ikke er noget at stille op med de snævre rammer, der forhindrer en i at udføre sit arbejde tilfredsstillende. Og derfor må man bare tie stille og få det bedste ud af det.
Måske har lederne selv fået samme besked oppefra, når de er gået til egen ledelse med deres bekymringer. Og nu gentager lederne opgivende sætningen over for deres medarbejdere: ’Sådan er vilkårene. Lev med det’.
Men det er en misforståelse, mener Dorthe Birkmose.
“Vilkår er betingelser, der kan forandres. Det kræver bare, at vi sammen beslutter, at de skal forandres. Vi bliver nødt til at se på, hvilke vilkår der fungerer, og hvilke vilkår der står i vejen for, at medarbejdere og ledere kan gøre deres arbejde på en måde, de kan være stolte af,” siger hun.
Ingen af os kan gøre det alene
Derfor er der ifølge Dorthe Birkmoses mening brug for at se helt anderledes på de udfordringer, der er på pædagogers arbejdspladser. I stedet for at spørge, hvad den enkelte leder kan gøre, eller hvad den enkelte pædagog kan gøre, skal fokus flyttet til de vilkår, der spænder ben for at udføre arbejdet ordentligt.
“Selvfølgelig skal vi hver især løfte det ansvar, som nu engang er vores. Men ingen af os kan gøre det alene. Det kan lederen ikke, det kan toplederne heller ikke, og det kan politikerne heller ikke. Vi må analysere, hvilke barrierer der står i vejen for det pædagogiske arbejde,” siger Dorthe Birkmose og opfordrer til, at det er der man begynder som leder og medarbejdere: Med i fællesskab at lave sådan en analyse.
Brug for nyt fokus: Hvem kan fjerne barriererne?
Jo mere konkrete, vi kan være sammen, desto bedre, påpeger Dorthe Birkmose.
”Hvilke dage støder vi på hvilke udfordringer? Nu handler det ikke om børnene, familierne eller vores samarbejde. Nu ser vi på, hvilke barrierer der forhindrer os i at arbejde. Og resultatet må ikke være en løs formulering om for få ressourcer. Det skal være mere konkret,” mener hun.
“Den analyse kan hjælpe os med at finde ud af, hvem der kan fjerne barriererne. Typisk vil det ikke være nogen af os, der er i rummet. Vi har brug for områdeledere, topledere, med-udvalgene og politikerne. Og mange gange har vi også brug for vores fagforening for at få rettet kritikken det rigtige sted hen. Mange problemer kan ikke løses på den enkelte arbejdsplads. De er nemlig ikke opstået på den enkelte arbejdsplads,” siger Dorthe Birkmose.