’Lad os udforske det sammen’: Sådan kan I filosofere med børnene

Hvad er filosofi?

Filosofi med mindre børn er først og fremmest at undre sig sammen. At dele børns nysgerrighed og vedkende sig, at verden er fantastisk, forunderlig og sjov. Et autentisk filosofisk spørgsmål er, når der ikke findes et definitivt svar, og dem stiller børn masser af! 

Jeg sad for eksempel en dag med en lille pige på to et halvt år og læste ’Dig og mig og vi to’, og så spurgte hun: 

"Rikke, kan man sejle i en træsko?" 

I stedet for automatisk at svare nej, sagde jeg: ”Tjah ... tror du?” 

Og så udforskede vi det sammen: Hvem skulle sejle? I hvilken sko? 

Det blev en sjov aktivitet, hvor alle børnene på stuen fik afprøvet forskellige scenarier og plasket godt med vand. 

Andre gange findes der jo et svar, for eksempel når børn spørger: Hvad spiser en hest? Her kan man i stedet for bare at servere svaret sige: Lad os undersøge det sammen! Og så gå ud og kigge på rigtige heste eller læse om dem i en bog.

Hvorfor skal børn lære at filosofere?

Når børn filosoferer sammen, lærer de at udvikle deres egne tanker og lytte til andres perspektiver. Det er i sidste ende med til at udvikle tolerance og grobund for positive fællesskaber.

Hvor gamle skal børnene være, før de kan filosofere?

Jeg vil påstå, at man kan filosofere med børn, fra de er to år gamle. Børn fødes nysgerrige, og det skal man holde liv i. Det er naturligvis ikke det samme som at filosofere med børn på seks eller ti år, hvor man kan rammesætte det som en selvstændig aktivitet eller som en del af undervisningen.

Hvilke forudsætninger skal jeg have for at kunne gøre det?

Først og fremmest nysgerrighed og fantasi! Det er naturligvis også godt at tænke over hvilken type spørgsmål man stiller sin børnegruppe. Spørgsmålene skal være så konkrete og erfaringsnære, at alle kan svare umiddelbart på dem. Som facilitator skal man kende nogle basale spørgeteknikker, der holder samtalen i gang mellem børnene og overlader tænkningen til dem.

Hvordan forbereder jeg mig selv og børnene?

Hos de helt små skal det bare opstå spontant. Hos børnehavebørn eller de ældste vuggestuebørn kan man forberede et særligt rum med hyggestemning, for eksempel lyskæder og puder. Et separat rum, som man træder ind i, som er specielt, og som giver en god stemning. Man skal også snakke om, at alle meninger er lige gode, og at vi lytter til hinanden.

Hvilke emner er gode at filosofere over?

Alle. Alle emner har deres rødder i filosofien, så det vigtigste er, at de har børnegruppens interesse. Hvis det er større børn i skolen, kan man begynde at kombinere eksistentielle temaer med skolefagenes begreber. En filosofisk dialog om monstre bliver med danskfaget til en samtale om det uhyggelige og skræmmetraditioner. I matematik bliver en dialog om eksistens til en dialog om, hvad tal er for en størrelse. 

Med børn i daginstitution synes jeg, at det virker bedst at tage udgangspunkt i noget konkret, såsom en bog, et teaterstykke, noget, man ser på en gåtur, eller et stykke legetøj.

Hvordan gør jeg det?

1. Med børn i dagtilbud kan det være små korte planlagte sessioner eller samlinger. Men det er oplagt at gøre det til en tilgang, man har. Altså at man har en filosofisk tilgang, når børnene stiller spørgsmål, og at man hjælper dem med at finde ud af, hvad de mener.
2. Filosofisk/dialogisk læsning: Læs en god billedbog, og tag udgangspunkt i bogen. Et eksempel kunne være ’Mimbo Jimbo’ laver kunst. Her kan I efterfølgende tale om, hvad kunst er, og I kan selv eksperimentere med det. Andre gode billedbøger som filosofisamtalestartere kunne være ’Lille frø’, ’Mørkebarnet’, ’Alfons Åberg’, Vitello-bøgerne og rim og remser.
3. Tag udgangspunkt i en figur eller dukke, som børnene kender. Snak om, hvad den mon ville gøre i forskellige situationer. Her er det Pippi, vi snakker om i en børnehavegruppe: Hvordan er Pippi? Hvilke egenskaber har hun? Er hun en god ven? Er hun modig? Hvad er mod? Har du prøvet at være modig?
4. Hvis I på skovtur finder for eksempel en stor edderkop, kan du stille børnene spørgsmål, som både er konkrete (hvor mange ben har edderkoppen, lad os tælle sammen) og autentiske filosofiske spørgsmål (kan man vide, hvor edderkoppen er på vej hen? Har edderkopper veje?).