Skolereformen dumper: Ingen fremskridt for børns læring eller trivsel

Den har betydet store ændringer for pædagogers og læreres måde at arbejde på i folkeskolen – men hvilken effekt har folkeskolereformen fra 2013 haft på børnenes læring, trivsel og glæde ved undervisningen?

Det afdækker flere nye rapporter fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd. Og resultatet tyder på, at reformen ikke har haft den ønskede effekt. Her kan du læse, hvad evalueringen konkluderer – generelt og særligt for pædagoger i skolen.

5 pointer fra evalueringen af skolereformen

1. Reformen er ikke slået igennem

For det første konkluderer evalueringen, at reformen slet ikke er slået igennem på mange skoler. Kun 4 ud af 10 skoleledere vurderede i 2018, at deres skole var kommet i mål med reformens ideer om understøttende undervisning, og færre end hver tredje skoleleder syntes, at de har nået målene for skolebørns bevægelse. På nogle skoler er implementeringen ligefrem gået i stå, tyder VIVE’s undersøgelse på.

2. Ingen positiv betydning for læring og trivsel

Ifølge VIVE kan det være en af årsagerne til, at folkeskolereformen endnu ikke ser ud til at have haft nogen positiv betydning for elevernes læring og trivsel. Snarere tværtimod. Ved afgangsprøverne i 9. klasse er resultaterne i dansk og matematik faldet lidt fra 2012 til 2018, og elevernes trivsel er faldet en smule fra 2014-18. Men faktisk tyder VIVE’s resultater på, at der heller ikke på de skoler, hvor reformen er slået igennem, har været en generel positiv udvikling i elevernes faglige resultater eller trivsel.

3. Pædagoger får mere ansvar, men det har ingen effekt

Pædagoger bliver i stadig højere grad inddraget i undervisningen, og de får også et større og større medansvar for at planlægge og sikre kvaliteten af den. Ifølge rapporten har det dog ’ikke nogen målbar betydning for elevernes faglige resultater, trivsel eller oplevelser af undervisningen i indskolingen’.

4. Samarbejdet er styrket

I årene siden reformen er samarbejdet mellem lærere og pædagoger blevet styrket. Og på de skoler, hvor samarbejdet fungerer godt, har begge faggrupper større arbejdsglæde.

5. Rapporten kigger ikke på fritiden

Evalueringen af folkeskolereformen kigger ikke på fritidsdelen, altså den del af skoleelevernes dag, som de tilbringer i fritidshjem, SFO eller klub. Pædagogers funktion og rolle i folkeskolen og deres betydning for børnenes trivsel og læring bliver altså kun evalueret i selve skoledagen.

Langt mellem snapsene

Ifølge Elisa Rimpler, formand for BUPL, falder resultaterne fra VIVE’s evaluering godt i tråd med den undersøgelse af pædagogers vilkår, som BUPL gennemførte sidste år.

»Pædagoger oplever, at samarbejdet med lærerne fungerer bedre, og at man i højere grad bliver inddraget i undervisningen. Men det betyder ikke, at det går godt. Der er stadig langt mellem de gode eksempler,« siger Elisa Rimpler og understreger, at lærere og pædagoger kan hjælpe hinanden til at løfte børns trivsel og læring og samarbejde om at skabe mening og helhed i skoledagen.

»Det kræver, at der er tid til at samarbejde. At man ikke bare siger hej til hinanden på gangene, men at man har forståelse for hinandens fagligheder og diskuterer, hvordan man sammen skaber en meningsfuld skoledag. Rapporten viser, at vi langt fra er i mål med det,« siger Elisa Rimpler.

Svært at nå rundt om alle børn

Rapportens konklusion om, at det ikke har haft nogen målbar betydning for elevernes faglige resultater eller trivsel, at pædagogerne bliver inddraget mere i undervisningen, handler ifølge Elisa Rimpler ikke om, at pædagoger ikke bør være en del af børns skoledag. I stedet handler det om pædagogers arbejdsvilkår i folkeskolen.

»I vores vilkårsundersøgelser fortæller pædagoger, at det er svært at nå rundt om børnene, og at ressourcerne er for små til at få sat gang i et samarbejde, der for alvor giver mening i hverdagen.

Hvis pædagoger blot arbejder parallelt med lærere, får skolen ikke gavn af det blik, pædagoger har for blandt andet børnefællesskaber,« siger Elisa Rimpler, som opfordrer skolerne til i højere grad at tilrettelægge undervisningen i mindre grupper eller som tovoksenordninger, hvor lærere og pædagoger samarbejder om at tilrettelægge en hel skoledag.

»Det giver også mulighed for at organisere ture og gå sammen om aktiviteter på tværs af fagene. Det er der i højere grad brug for, men slet ikke mulighed for mange steder,« siger Elisa Rimpler.

»Og når man tænker på, at reformen blev rullet ud samtidig med inklusionsbølgen, synes jeg, det er godt gået af pædagoger og lærere, at vi bare er på status quo i forhold til før reformen,« tilføjer hun.

»Hvorfor er du så sur, når du er i skolen?«

I VIVE’s evaluering kan man læse flere eksempler på pædagoger, der ikke har fundet sig til rette med arbejdet i folkeskolen. En pædagog skal eksempelvis undervise i matematik, selvom vedkommende er så dårlig til faget, at eleverne må spørge deres kammerater om hjælp. En anden pædagog fortæller om den svære situation, at man i den ene time er støtte for et barn, men i næste time skal være lærer og ’tvinge’ barnet til at lave aktiviteter, det ikke har lyst til.

En tredje pædagog fortæller, at eleverne spørger hende: »Hvorfor er du så sur, når du er i skolen?«

»Eksemplerne viser, at der er brug for at kigge på organiseringen af arbejdet og pædagogens rolle i folkeskolen. Vi skal ikke være politibetjente eller lærernes assistenter i undervisningen. Vi skal være pædagoger og bruge vores faglighed til at understøtte børnene,« siger Elisa Rimpler og opfordrer skolerne til i højere grad at bruge principperne for co-teaching, når undervisningen tilrettelægges.

Fritidsområdet har betalt en høj pris

Evalueringen af folkeskolereformen kigger ikke på pædagogernes arbejde med eleverne i fritidshjem, SFO eller klub. En analyse af kommunernes budgetter på fritidsområdet, som BUPL har foretaget, viser dog, at fritidsdelen har fået trangere kår i reformårene.

Budgetterne er således faldet med 880 millioner kroner siden 2015, og det faldende børnetal i perioden kan kun forklare en lille del af nedgangen. Alene i 2019 har kommunerne skåret i budgetterne til SFO’er og klubber med 290 millioner kroner, og flere kommuner lægger allerede op til at spare igen i 2020.

»Fritidsområdet er blevet fuldstændig udsultet, og kommunerne har brugt pengene til at prøve at skabe mere kvalitet i folkeskolen. Men undersøgelser viser, at jo stærkere fritidspædagogikken er, jo større mulighed har pædagoger for at gøre en forskel i folkeskolen. Så kommunerne skyder sig selv i foden,« siger Elisa Rimpler.

»Fritidsområdet har med reformen måttet bøde for en udvikling i skolen, som nu står fuldstændig stille. Samtidig fjerner man børnenes præstationsfrie rum, hvor de i højere grad kan være kreative og arbejde med deres sociale kompetencer sammen med nærværende voksne. Det er en høj pris at betale,« tilføjer hun.