SFO og klub: Nej til forbud mod bare maver, men ja til dialog

Da en skoleleder i Vejle Kommune skrev til forældrene, at bar mave ikke hører hjemme i skolen, fik han voldsom ballade på de sociale medier. At forbyde pigerne at komme i såkaldte crop tops blev af de værste kritikere nærmest udråbt til at være den direkte vej til afghanske tilstande med burkapåbud.

Forbuddet blev trukket tilbage, men debatten fortsætter blandt pædagoger og pædagogfaglige ledere, som siger nej til forbud, men ja til dialogen.

I Jennumparkens Fritidshjem, Juniorklub og Bygger’n i Randers Kommune vil emnet blive taget op i personalegruppen, fortæller leder Birgitte Kaas Sørensen.

”Vi har haft det kort oppe og vende, og vi har besluttet, at det er noget, vi skal have snakket mere grundigt igennem. Jeg synes, den er en enormt svær udfordring, men det er nødvendigt at tage det op. Om det ender i en form for retningslinjer til forældrene, kan jeg ikke sige. Og vi skal have snakket rigtig godt igennem, om vi overhovedet vil gøre noget. Men vi kan godt se problematikken. Vi har jo unge op til 18 år i Bygger’n, så det er da et emne, vi er nødt til at forholde os til på den ene eller den anden måde,” siger Birgitte Kaas Sørensen.

Lederen understreger dog, at et direkte forbud nok ikke kommer på tale.

”Nej, det vil vi meget nødigt ind på,” siger hun.

Jeg kan ikke se problemet

Jan Stolzenbach er leder af Herfølge Skole SFO, juniorklub og ungdomsklub med i alt omkring 280 børn og unge. Han har ikke oplevet pigers brug af crop tops som et problem.

"Her på stedet har vi ikke ensrettede regler om påklædning, og umiddelbart ser vi det ikke som et problem med de bare maver hos nogle af pigerne. Debatten har jo kørt på det seneste, og jeg har da tænkt: ’Mon der snart står én foran mit bord og siger: 'Hvad gør vi, for jeg synes faktisk, det er for meget?’ Men der har ingen reaktioner været," siger lederen.

Jan Stolzenbach understreger, at ledelsen er parat til at forholde sig til problemet, hvis det bliver aktuelt.

"Hvis nogen kommer og siger, at det er et problem, så lytter vi og forholder os til det. Det kan være vores bestyrelse eller SFO-rådet. Men vi har ikke hørt noget, så jeg vælger at sige, at så har vi ikke et problem.”

Men tøjstilen kan blive for meget blandt de ansatte, fortæller Jan Stolzenbach:

”Jeg har måttet sige til nogle unge vikarer, at deres tøj udsender nogle forkerte signaler, som medarbejdere ikke skal udsende, og det har jeg ikke oplevet med de unge. Så sent som i dag kom der et par piger ind og skulle fortælle om noget, og den ene havde bar mave. Det reflekterede jeg da lidt over på baggrund af debatten, men jeg kunne ikke se noget problem i det,” siger han.

Sund tilgang

Hanne Petersen er leder af SFO og SFO2/klubben ved Bolderslev Skole i Aabenraa Kommune. Her er ’de bare maver’ ikke ligefrem noget, der påvirker hverdagen.

Tværtimod er moden ikke rigtig slået igennem.

”Nej, her ude på landet er vi jo nok nogle måneder bagud i forhold til byerne. Vi har da i en pause i personalerummet snakket om det i forhold til forbud eller ikke forbud, men vi har ikke drøftet det med bestyrelsen eller på andre måder haft det oppe,” siger Hanne Petersen.

Det betyder ikke, at hun ingen holdning har til emnet. For det har hun!

Hanne Petersen mener ikke, at man skal lave regler, hvor det kan undgås, heller ikke når det handler om påklædning:

”Generelt går vi ikke ind for forbud. Vi har det sådan, at vi må forholde os til samfundet, som det nu en gang er, hvad enten det drejer sig om crop tops eller andre ting. Det kan vi ikke lave om på, men vi kan arbejde for, at børnene får en sund tilgang. Nu er det jo også sådan, at forbud ofte har den modsatte effekt – at så bliver det for alvor spændende. Vi vil ikke skabe problemer, hvor der ikke er problemer,” siger Hanne Petersen, der henviser til stedets motto:

”Når man har en svimmingpool, kan man enten hegne den ind eller lære børnene at svømme. Vi foretrækker det sidste.”