Samlekort fra ’Valdes Jul’ sælges for enorme beløb: Sådan tackler I dilemmaerne

Samlekortene til TV-julekalenderen ’Valdes Jul’ er et kæmpe hit, og pædagogerne mærker især blandt de yngste skolebørn, hvordan juledillen skaber både spænding, glæde og frustration.

Det er dog ikke kun i skoler og SFO’er at kortene kan skabe kontroverser. På nettet bliver de mest sjældne kort solgt for store pengebeløb.

Men selvom kortene kan få både børn og forældres følelser i kog, er der masser af social læring i at forhandle og bytte kort med vennerne, påpeger skolepædagog Jimmy T. Knudsen.

Samtidig er dilemmaer omkring samlekort og andre diller langt fra kun et julefænomen.

Han har derfor bedt Børn&Unges dilemma-panel om råd til, hvordan man som pædagog bedst håndterer de dilemmaer og konflikter, samledillerne kan medføre.

Til panelet skriver han:
’Sammen med de seneste par års julekalendere følger der en masse samlekort. Børnene går op i kortene med liv og sjæl. Det er fedt at se, hvordan de samles om kortene, bytter og forhandler.
Men det kan også føre uhensigtsmæssige hændelser med sig: urimelige bytteforhandlinger, misundelse, fortrydelse og børn, der får stjålet deres kort. Jeg har set alle eksempler.
Jeg støtter de gode børneforhandlinger og det sociale aspekt i at være sammen om en fælles interesse og ønsker ikke at gøre kortene til et stort problem. Men jeg synes, at det er værd at tage snakken om, hvordan vi håndterer dem. Jeg har hørt fra flere forældre, der allerede i starten af november har fået nok af de nye samlekort.
Mit spørgsmål til panelet er derfor: Hvordan takler I julesamlekortene i jeres institution? Er de et problem, og hvilke tiltag eller aftaler har I lavet om dem? De kommer sikkert igen næste år og flere gange ude i fremtiden.’

Sæt rammer – for alles skyld

Rikke Smedegaard er – ved siden af sin rolle som panelist i Børn&Unges dilemma-panel – forfatter samt pædagog på Rosenkilde Skole i Slagelse Kommune.

Hun nikker genkendende til problematikken og anbefaler, at man sætter rammer op om samlemapper og kort. Både for børnenes skyld og for pædagogernes.

”Jeg synes, der ligger et godt pædagogisk arbejde i, at børnene kan bytte med hinanden og lærer lidt om at forhandle. De kan lære at mærke, hvad de egentlig vil af med, og hvad de vil holde fast på: Hvad siger jeg ja til og hvorfor? Er det, fordi jeg vil være gode venner, eller fordi jeg ikke kan lide at sige nej? Det er overvejelser, hvor børn skal lære at mærke efter, og det skal de støttes i,” svarer hun.

På den måde kan man bruge samlekortene godt i det pædagogiske arbejde.

”Men jeg vil klart rammesætte det til en eftermiddag eller to om ugen, hvor børnene kan melde sig til, og hvor en voksen er med til at styre ’kortbytteaktiviteten’. Det kan I skrive til forældrene og sige til børnene. På alle andre tidspunkter kan I roligt sige: I kan bytte kort i jeres fritid,” siger Rikke Smedegaard.

Kort sælges for 1.000 kroner: I er nødt til at sætte jer ind i sagerne

Dilemma-panelist og leder ved Herfølge SFO og Skole i Køge Kommune, Jan S. Nielsen, har vendt problematikken med sine kolleger, der konstaterer, at de specielle kort til ’Valdes jul’ er til salg på Den Blå Avis for op til 1.000 kroner.

Han opfordrer til, at man sætter ’hjørneflag,’ for eksempel ved at rammesætte det til, at torsdag må børnene have deres kort med.

”Så laver I et værksted, hvor I kigger på kort, snakker om kort og bytter kort. Men der skal være en pædagog, som ved noget om kortene. For der kan virkelig blive ballade, også fra forældre. Det er meget værdifulde ting, og du giver jo heller ikke dine børn 1.000 kroner med i SFO, som de frit kan sidde og bytte med. For hvad nu, hvis nogen bliver snydt? I kan eventuelt tilbyde at opbevare mapperne på kontoret den dag, hvor det foregår, så I ikke kommer ud i de situationer, hvor børn mister noget og bliver frygteligt kede af det. Der er virkelig store følelser på spil her,” svarer han.

Du kan læse panelisternes fulde svar i Børn&Unge nr. 11/2023.