Sårbare børn: Syv anbefalinger til en styrket tidlig indsats
Tidlig indsats er kommet højt på den politiske dagsorden, og regeringens såkaldte ’1.000 dages-program’ fra 2018 er et blandt flere gode initiativer på småbørnsområdet.
Med en pulje på en milliard kroner til en fireårig indsats er hensigten at hjælpe sårbare og udsatte børn og deres familier i børnenes første tre leveår for at modvirke negativ social arv.
Størstedelen af milliarden skal gå til flere pædagoger i dagtilbud med mange 0-2-årige børn i udsatte positioner.
Også efteruddannelse af pædagoger og dagplejere, screening for sårbare børn, forældrevejledning i hjemmet og en øget sundhedsplejeindsats – også efter barnets første år og i dagtilbuddene – er der sat penge af til.
Kun 100 institutioner får støtte
Men det er også kommet frem, at kun 100 daginstitutioner af de 543 kvalificerede daginstitutioner, der har søgt om støtte fra puljen til flere pædagoger, har fået støtten bevilliget.
Også en ny analyse af hele 1000-dages programmet-viser, at der er plads til forbedringer på alle områder i programmet.
Det er to børneforskere fra DPU, Aarhus Universitet, Ditte Winther Lindquist og Claus Holm, som har udarbejdet analysen, og de peger på særligt syv konkrete forbedringer af indsatsen.
I anbefalingerne indgår på pædagogers område tanker om eksempelvis udvidet samarbejde med sundhedsplejen, at pædagoger skal kunne få supervision udført af psykologer fra Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, PPR, og at der på pædagoguddannelsen bør indføres en specialiseringsmulighed, som kvalificerer kommende pædagoger til at arbejde med udsatte børn.
»Der er klart et behov for at prioritere området endnu mere. Vi ved fra den nationale såvel som internationale forskning på området, at jo tidligere vi sætter ind, jo større chance har vi for at påvirke de udsatte børns livsmuligheder i en positiv retning,« siger Claus Holm til nyhedsbrevet fra DPU, Aarhus Universitet.
Se forskernes syv anbefalinger her:
Sådan styrkes den tidlige indsats
1. Sundhedsplejens indsats fokuseres og udvides
Fokusering betyder, at den rettes mere målrettet mod børn og familier i vanskeligheder. Udvidelse betyder, at tilbuddet til disse børn og familier gøres mere flerstrenget og fleksibel i forhold til den diversitet af vanskeligheder og behov, som disse børn og familier repræsenterer. Heri ligger også et øget samarbejde mellem eksempelvis dagtilbud og sundhedsplejen. I dag er mange indsatser ikke permanente, men kun på forsøgsbasis.
2. Iværksættelse af en styrket forsknings- og undersøgelsesindsats
Målet er nærmere at identificere udviklingen i forståelsen af risiko-familier eller familier i fare og hvilke professionelle redskaber og professionstiltag, der kan tages i anvendelse for at kvalificere identifikations-, opsporings- og særligt hjælpeindsatsen over for børn og familier i vanskeligheder. Målet er at kunne sætte hurtigt ind, når familierne hurtigere opspores og de rette redskaber kendes.
3. Iværksættelse af en styrket uddannelses- og efteruddannelsesindsats
Det vil være frugtbart at afdække holdningsforskelle indenfor og på tværs af faggrupper for at kvalificere den tidlige indsats yderligere i form af skabelse af en kommunal organisations- og teamkultur. Når det konkret gælder pædagoguddannelsen, er det væsentligt at overveje en specialiseringsmulighed i uddannelsen for at kvalificere pædagogernes kompetencer indenfor 0-3 års området og i forældresamarbejde med udsatte familier.
4. Overgangen fra hjemmet til vuggestuen organiseres mere hensigtsmæssigt
Alle børn, men i særdeleshed børn fra udsatte og sårbare familier, er særligt følsomme over for at blive kørt ind i dagtilbuddet samtidig med flere andre børn. En mulighed for at forbedre denne situation kunne være at indføre et loft for, hvor mange vuggestuebørn, der må modtages på samme tid.
5. Brug af ugentlig faglig supervision og forberedelsestid for personale i dagtilbud med mange udsatte børn
Der bør konkret afsættes ekstra midler til samarbejdet med sundhedsplejersken i de første tre måneder af overgangen til dagtilbud. Det bør for eksempel være i form af ekstra vikardækning, så primærpædagoger kan tage på hjemmebesøg og have møder og opfølgningsmøder med familier og andre involverede parter.
6. Sundhedsplejerskerne og pædagogerne skal korrigere i familierne
Hermed menes, at sundhedsplejersker og pædagoger påtager sig at agere mere korrigerende og handlingsanvisende frem for kompenserende i forhold til familier, der har vanskeligheder med at løfte forældreopgaven. Det vil være udtryk for en kulturændring blandt pædagoger i højere grad at arbejde korrigerende og direkte handlingsanvisende, men det kan også bidrage til et tættere forældresamarbejde, og den faglige supervision kan hjælpe med at sikre, at samarbejdet får en god start.
7. Yderligere investeringer i småbørnsområdet
Herunder bør yderligere investeres i overgangen til dagtilbuddet, i at tydeliggøre krav til kompetenceudvikling i dagtilbudsregi og i en samfundsmæssig anerkendelse af de involverede faggruppers betydning for den tidlige indsats for udsatte og sårbare familier.
Kilde: Rapporten ’Anbefalinger til forbedring af den tidlige indsats’ af Ditte Winther-Lindqvist og Claus Holm, DPU, Aarhus Universitet, 2019.
Læs rapporten: Anbefalinger til forbedring af den tidlige indsats
