Sådan vil regeringen give dig lønløft

Regeringen lægger op til lønløft til blandt andre pædagoger, men understreger samtidig, at lønstigninger kommer med krav om at levere tilbage til fællesskabet. BUPL’s formand Elisa Rimpler sidder med ved forhandlingsbordet og håber at få gjort et stort indhug i pædagogernes lønefterslæb.
Pressemøde i statsministeriet med Sophie Løhde, Nicolai Wammen og Jakob Engel-Schmidt.
Pædagogerne var den faggruppe, finansminister Nicolai Wammen (S) nævnte først på pressemødet. Her er han flankeret af indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) og kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M).

På onsdag den 27. september begynder de historiske trepartsforhandlinger, som skal give udvalgte faggrupper i det offentlige et lønløft. Fra regeringens side er målet med forhandlingerne klart: Højere løn til udvalgte faggrupper skal være med til at dæmme op for den rekrutteringskrise, som blandt andet har ramt sygeplejersker, SOSU-medarbejdere, ansatte i kriminalforsorgen og pædagoger.

”Vi skal blive bedre til at passe på dem, der passer på os,” sagde finansminister Nicolai Wammen (S) på det pressemøde, regeringen holdt som optakt til trepartsforhandlingerne.

En måde at passe på de skattede medarbejdere er at give lønforhøjelser, og regeringen har på forhånd sat tre milliarder kroner af til trepartsforhandlingerne, som skal udmøntes frem mod 2030. Regeringen præsenterede på pressemødet syv målsætninger for udmøntningen af de mange penge.

Syv målsætninger for udmøntningen af den ekstraordinære ramme til løn og arbejdsvilkår

1. Øge omfanget af kvalificeret arbejdskraft i sundheds- og ældreplejen
2. Understøtte trygge rammer for de mindste børn og de sårbare borgere
3. Tilskynde sundhedspersonale til at arbejde på sygehus og i vagt
4. Øge arbejdstiden i velfærden
5. Forbedre arbejdsmiljøet i velfærden
6. Understøtte dynamiske og fleksible lønstrukturer
7. Tage hensyn til den samfundsøkonomiske udvikling

Se mere om regeringens målsætninger her

Finansministeriet: Brug for 5.000 flere pædagoger

Ifølge en ny analyse fra Finansministeriet vil der mangle 5.000 pædagoger i 2035 set i forhold til 2021, og netop pædagogerne var også den faggruppe, finansministeren nævnte først på pressemødet:

”Vi har brug for at tage nogle initiativer, der kan være med til at sikre, at vi bliver bedre til at få fat i dygtige medarbejdere og holde fast i dygtige medarbejdere. Det gælder for eksempel i vores daginstitutioner, hvor vi alle sammen ved, hvor vigtigt det er, at der er gode rammer for vores børn, og hvor vi kan se, at det er svært at få folk,” sagde han.

Wammen: Det nytter ikke at smøre lønstigninger tyndt ud

Det nytter ikke at smøre lønstigninger tyndt ud over samtlige offentligt ansatte, lod finansministeren forstå på pressemødet. I stedet vil regeringen prioritere lønstigninger der, ’hvor behovet er størst’.

Samtidig lægger regeringen op til, at medarbejdere skal belønnes for at tage flere skæve vagter og arbejde flere timer.

Og den lægger ikke skjul på, at den gerne vil have flere pædagoger, sygeplejersker og SOSU-medarbejdere til at arbejde fuld tid.

Der skal gives noget tilbage til fællesskabet

”Vil det sige, at pædagoger der ikke går op i tid, ikke har udsigt til lønstigninger ved de kommende trepartsforhandlinger, hvis det står til jer?” spurgte Børn&Unge på pressemødet.

”Noget af det, der er rigtig vigtigt for os at få ud af øvelsen, men ikke nødvendigvis for alle tre milliarder kroner, er, at der bliver en større fleksibilitet. At der er flere, der vælger at gå fra deltid til fuldtid, og at man også er parat til at tage vagter på nogle skæve tidspunkter. Så det her bliver en kombination af, at vi vil se nogle lønløft, og vi vil også se, at der skal gives nogle ting tilbage til os som fællesskab,” lød det fra Nicolai Wammen på pressemødet.

Han understregede, at det er for tidligt at sige, hvordan trepartsforhandlingerne ender:

”Vi kommer ikke og lægger et papir på bordet, hvor det er take it or leave it. Vi lægger selvfølgelig frem, hvad der er vigtigt for os, og så vil vi høre, hvad der er vigtigt for medarbejderne, for kommunerne og for regionerne, og så finder vi i fællesskab en løsning,” sagde ministeren.

BUPL sidder med ved bordet

BUPL’s formand Elisa Rimpler skal deltage i trepartsforhandlingerne som en af repræsentanterne fra Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH).

”Så jeg kommer til at arbejde loyalt efter det mandat, vi har i FH. Men jeg får mulighed for at se, hvad der bliver lagt på bordet, hvilke løsninger der ledes efter, og jeg kommer til at være med til at kunne finde nogle af de landingsbaner, der er afgørende. Det er rigtig vigtigt,” siger hun og peger på, at det er godt, at BUPL sidder med ved bordet, når der skal træffes beslutninger på pædagogområdet.

”For det er os, der kender det pædagogiske område i dybden."

Også forhandlinger i fagbevægelsen

Det bliver ikke kun regeringen og arbejdsgiverne, BUPL’s formand skal forhandle med. Også internt i Fagbevægelsens Hovedorganisation skal man blive enige om, hvilke krav man skal gå til forhandlingerne med.

”Jeg går selvfølgelig efter, at vi som FH-mandat har, at vi skal indhente så meget af pædagogernes lønefterslæb som muligt. Men det skal jeg også forhandle mig frem til inde i FH,” siger Elisa Rimpler.

Tavshed fra på onsdag

Hvor stort et lønløft skal pædagoger have og hvor hurtigt, for at du er tilfreds?

”Jeg kan ikke sætte kroner og øre på endnu, for jeg er nødt til først at vide, hvad der konkret ligger på spillepladen, inden vi kan sætte forventningerne. Men vi går efter, at mandatet bliver, at der skal være så stort et indhug i pædagogers lønefterslæb som muligt, og at det skal ske så hurtigt som muligt. Men det er vi mange flere, der skal mene noget om, også i Fagbevægelsens Hovedorganisation, så det kan jeg ikke mene alene,” siger Elisa Rimpler.

Fra på onsdag er det slut med at høre fra Elisa Rimpler, hvordan det går med forhandlingerne, advarer hun.

”For at sikre et tillidsfuldt forhandlingsrum er vi nødt til at tie stille så længe forhandlingerne pågår,” siger hun.

Nu gælder det om at få krav og ønsker fra regeringen, arbejdsgiverne i kommunerne og fra fagbevægelsen til at mødes et fornuftigt sted, mener Elisa Rimpler.

”Og så håber jeg, at der er nogle pædagoger, der bliver tilfredse med det resultat, vi når frem til.”

Læs også: Formand forudser svære forhandlinger: Alle vil kæmpe for lønløft til deres medlemmer
 

Det skal du vide om den kommende trepart

Hvad er en trepart?

Trepartsforhandlinger er en del af den danske model og bruges, når der er opstået en udfordring for Danmark, som kræver større og overordnede aftaler, der involverer regeringen, lønmodtagerne og arbejdsgiverne. Aktuelt er udfordringen problemer med mangel på blandt andre pædagoger, sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter.

Hvad har tidligere treparter handlet om?

Eksempler på store treparter i nyere tid er, da man i 1987 indførte arbejdsmarkedspensionerne, der sikrer, at lønmodtagere sammen med arbejdsgiveren sparer op til pensionen. Andre store emner har været integration - som da man i 2016 banede vej for, at flere flygtninge og familiesammenførte kom i beskæftigelse - praktikpladser til unge samt corona-pandemien.

Hvem sidder med om bordet?

De tre parter rundt om bordet er regeringen, arbejdsgiverne og fagbevægelsen. Arbejdsgiverne repræsenteres af KL og Danske Regioner. Og lønmodtagerne repræsenteres af Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), som BUPL er en del af, og Akademikerne (AC).

Hvor mange penge skal der forhandles om?

SVM-regeringen har inviteret til en trepart om udmøntning af en ekstraordinær ramme på en milliard kroner i 2024 og stigende til tre milliarder i 2030 til løn og arbejdsvilkår i den offentlige velfærd. Reelt er det 6,8 milliarder kroner, fordi regeringen regner med, at lidt over halvdelen kommer tilbage i skat (såkaldt tilbageløb). Regeringen har meldt ud, at pengene bliver målrettet nogle af de store velfærdsfag og faggrupper, hvor der er massive rekrutteringsudfordringer.

Hvad er på spil for lønmodtagerne?

Milliarderne kommer ikke uden modkrav. Af regeringsgrundlaget ’Ansvar for Danmark’ fremgår det, at særrammen skal finansieres af besparelser på kommuner og regioners udgifter til administration. Regeringen har meldt ud, at arbejdsudbud er "den nye valuta" og ønsker tiltag, der kan: få flere til at gå op i tid, sænke sygefraværet, mindske problemer med faggrænser og øge brugen af lokal løndannelse.

Hvornår begynder forhandlingerne?

Onsdag den 27. september. Og forhandlingerne skal helst være afsluttet i god tid, inden overenskomstforhandlingerne på det offentlige område for alvor går i gang i det nye år.

Kilder: Regeringens arbejdspapir ’Ansvar for Danmark’, december 2022. Beskæftigelsesministeriet.dk. Lønstrukturkomitéens rapport. KL og Danmarks Statistik. Regeringen.dk. Beskæftigelsesministeriet.dk. Fagbladet Børn&Unge og BUPL.dk.

Kontakt din lokale fagforening

Har du faglige spørgsmål om løn, arbejdsvilkår og overenskomster, skal du kontakte din lokale fagforening.