Postnummer afgør faglighed: Svigter de mest sårbare børn

De kommuner, der har fået midler til sociale normeringer, vægter fagligheden i arbejdet vidt forskelligt. Forsker og BUPL advarer om, at manglende pædagogfaglighed kan skade indsatsen for nogle af Danmarks mest sårbare vuggestuebørn.

Artikel

Jesper Nørby, journalist

Udgivet den 18. februar 2020

De nye puljemidler til sociale normeringer giver kommunerne mulighed for at styrke de pædagogiske indsatser i vuggestuerne. Men der er stor forskel på, hvordan kommunerne prioriterer fagligheden.

Eksempelvis har Esbjerg Kommune ansat pædagogiske assistenter til mere end halvdelen af de nye stillinger til sociale normeringer, mens Brøndby Kommune udelukkende søger pædagoger.

Dermed bliver bopælen afgørende for den pædagogiske indsats, børn i udsatte positioner møder i vuggestuerne.

Forsker: Fagligheden kommer til at mangle

Pædagogernes faglige kompetencer gør det oplagt, at netop de står for særlige indsatser for børnene, fortæller Lone Svinth, lektor ved DPU, Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse.

»Men hvis pædagogerne skal træde ud og igangsætte for eksempel sprogudviklende forløb med et enkelt eller ganske få børn, så kommer de og deres faglighed til at mangle i institutionens generelle omsorgs- og relationsarbejde. Og den risiko er alt andet lige større, jo færre af de ansatte, der er pædagoguddannet,« lyder det.

Det kan ramme eksempelvis de børn, som ofte kommer i konflikter med andre, eller har svært ved at indgå i og fastholde en leg, vurderer Lone Svinth, som har forsket i netop det pædagogiske arbejde med vuggestuebørn i udsatte positioner.

»Indsatsen over for børnene bliver mere sårbar, da det kræver høj faglig viden om blandt andet børns udvikling, at sikre kvaliteten,« siger hun.

BUPL: Direkte uambitiøst ikke at sikre faglighed

Hvis de sociale normeringer skal gøre størst mulig gavn for de børn, der har allermest brug for det, kræver det en stærk faglighed, understreger Elisa Rimpler, formand for BUPL. Hun er ikke imponeret over, at eksempelvis Esbjerg Kommune primært har ansat pædagogiske assistenter til at løfte indsatsen.

»Børnene i de institutioner, som får midler til sociale normeringer, har brug for at blive mødt af en stærk faglighed og viden om deres udvikling, så der kan sættes ind med de rette pædagogiske tiltag. Den faglighed forudsætter en pædagoguddannelse. Og nogle gange kræver den endnu mere end det, eksempelvis at pædagogerne har suppleret med relevant efteruddannelse. Så det er direkte uambitiøst, at nogle kommuner tilsyneladende mener, at de her særlige indsatser kan løftes af folk, som ikke er uddannede pædagoger,« siger hun.

Social mobilitet er et varmt politisk emne, og de sociale normeringer giver netop kommunerne mulighed for at forbedre socialt udsatte børns livsbetingelser via den tidlige indsats i daginstitutionerne, påpeger Elisa Rimpler.

»Derfor undrer det mig, at nogle kommuner vil gå på kompromis med fagligheden,« siger BUPL-formanden.

Esbjerg: Høj andel af pædagoger

Esbjerg Kommune har et mål om, at mindst 60 procent af personalet i daginstitutionerne skal være pædagoger, fortæller Jørn Henriksen, direktør for Børn & Kultur i Esbjerg Kommune.

»De institutioner, som udelukkende har ansat pædagogiske assistenter for puljemidlerne, havde en meget høj andel af pædagoger og prioriterede at få så mange voksne pr. barn som muligt,« siger han.

Jørn Henriksen anerkender fuldt ud, at pædagogerne gennem deres uddannelse har kvalifikationer, som de pædagogiske assistenter ikke har.

”Det er tunge faglige opgaver”

Brøndby Kommune har et mål om, at 80 procent af personalet i daginstitutionerne skal være pædagoger. Kommunen søger specifikt pædagoger til sociale normeringer.

Det er blevet besluttet centralt, at de nye midler skal gå til stærkere indsatser for at styrke børns sproglige og personlige udvikling. Samtidig skal trygheden og familiesamarbejdet styrkes ved, at pædagoger tager på hjemmebesøg hos de børn, der skal begynde i kommunens daginstitutioner.

»Det er til tider nogle ret tunge faglige opgaver, som det kræver uddannede pædagoger at løfte. Derfor er det godt, at kommunen støtter op om fagligheden,« fortæller Maria Kensø, leder af vuggestuen Uglebo, der med de nye midler kan ansætte en ekstra pædagog i 26 timer om ugen.

Hver tredje familie har brug for særlig hjælp

Vuggestuen Uglebo ligger i det udsatte boligområde Brøndby Strand. Omkring en tredjedel af børnene i vuggestuen har forældre med behov for ekstra hjælp, eksempelvis sparring om forældreopgaven.

Opnormeringen styrker pædagogernes mulighed for at arbejde med børnene i mindre grupper, igangsætte særlige aktiviteter og skabe nærvær.

»Samtidig er indsatsen for at skabe et stærkt forældresamarbejde vigtig for os, ligesom vi er i gang med at etablere et bibliotek, så vi kan hjælpe forældrene til at læse mere for deres børn,« fortæller Maria Kensø, som understreger, at den nye pædagog skal være med til at styrke institutionens generelle arbejde.

»Vores pædagogiske indsatser skal ikke lægges ud til nogle ganske få medarbejdere, som så sidder med en helt specifik viden. Den erfaring og viden skal komme hele personalegruppen til gavn, så vi også kan styrke det fremtidige arbejde med børnene,« siger hun.