Pædagoger kan miste jobbet for at beskytte børn: Nu griber minister ind
Uklare regler om, hvornår man som pædagog må gribe fysisk ind overfor et barn, må ikke spænde ben for den pædagogiske opgave. Det mener børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S), som nu vil bede ministeriet gå i dialog med parterne på dagtilbudsområdet.
”Det pædagogiske personale skal vide, hvornår de skal gribe ind. Hvis et barn for eksempel bliver udadreagerende og potentielt kan skade de andre børn på stuen, er det vigtigt, at den voksne kan guide barnet ud af situationen og sætte tydelige grænser. Det kommer både den enkelte og fællesskabet til gode, at de voksne tager ansvaret på sig,” siger Mattias Tesfaye, som tidligere på året også har meldt ud, at han vil se på reglerne om fysisk indgriben på folkeskoleområdet.
Han understreger dog, at han endnu ikke har lagt sig fast på en model, men er inspireret af norsk lovgivning. Og han tilføjer, at tydeligere regler ikke løser alle udfordringer, men at det er vigtigt, at skolens personale får juridisk klarhed og opbakning fra forvaltning og lovgivning, så de kan håndtere de svære situationer.
Pædagogikken er under pres
En ny undersøgelse fra BUPL viser, at pædagoger ofte må gribe fysisk ind i situationer med børn eller unge. Faktisk har 7 af 10 pædagoger indenfor det seneste år grebet fysisk ind overfor et barn eller en ung. 6 af 10 pædagoger fortæller, at det sker en gang om måneden eller oftere.
Ifølge Elisa Rimpler, formand for BUPL, tyder resultatet på, at pædagogikken er under pres i danske institutioner.
”Det er virkelig bekymrende, at pædagoger står i så mange konfliktfyldte situationer, som de ikke har den nødvendige tid og ressourcer til at løse, som de gerne ville og har fagligheden til,” siger Elisa Rimpler, der især oplever presset komme fra dårlige normeringer, for få pædagoger og for mange børn med særlige udfordringer.
Det er virkelig bekymrende, at pædagoger står i så mange konfliktfyldte situationer, som de ikke har den nødvendige tid og ressourcer til at løse, som de ville og har fagligheden til.
Elisa Rimpler, formand, BUPL
Griber ind for at beskytte
Når pædagoger vælger at gribe fysisk ind i en situation med børn eller unge, er det ifølge undersøgelsen i de fleste tilfælde for at beskytte andre børn eller unge. Mange pædagoger fortæller også, at de har grebet ind overfor et barn eller en ung for at forhindre, at barnet eller den unge skader sig selv eller pædagogen.
De situationer kaldes nødværge, og alle har ret til at handle i nødværge. De fleste vil nok være enige i, at pædagoger endda har pligt til at gribe ind, så børn og unge ikke skader sig selv eller andre. Men for nogle pædagoger kan det alligevel få alvorlige ansættelsesmæssige konsekvenser, når de lægger sig imellem.
I løbet af et år bliver mellem 50 og 70 pædagoger indkaldt til tjenstlig samtale, indgår fratrædelsesaftaler, bliver afskediget eller bortvist som følge af en sag, hvor de har grebet fysisk ind overfor et barn eller en ung.
Bortvist efter at have løftet barn væk
Det gælder blandt andre en pædagog, der forsøgte at berolige en oprevet dreng i børnehaven. Barnet slog og sparkede pædagogen, som til sidst løftede ham op og flyttede ham et par meter væk og hen på en madras. Da forældrene senere henvendte sig til lederen, fordi drengen havde et blåt mærke, blev pædagogen bortvist. Pædagogen fik job i en anden institution i samme kommune, men blev afskediget, da kommunens HR-afdeling opdagede det.
Ifølge Elisa Rimpler er der brug for at få talt om og beskrevet den type hændelser.
”Der må ikke være tabu om de her situationer, og en pædagog må ikke stå alene med dem. Her skal vi være et kollektiv og sammen undersøge, hvilken pædagogik vi bedriver, og hvorfor de her situationer opstår,” siger hun.
”Der er sket et skred i, hvad der bliver accepteret af fysisk indgriben. Det, der blev set som en voksens naturlige pædagogiske guidning af børn for 20 år siden, bliver ikke nødvendigvis accepteret i dag. Derfor er vi nødt til at have bedre og klarere regler for, hvornår man må gribe fysisk ind,” siger Elisa Rimpler.
Pædagoger arbejder i en gråzone
Caroline Adolphsen, professor i børnejura på Aarhus Universitet, har skrevet artikler om magtanvendelse på mange områder, blandt andet i skoler og dagtilbud. Hun efterlyser også klarere regler for, hvornår pædagoger må gribe fysisk ind.
”Alle er jo klar over, at pædagoger anvender magt. Og især i daginstitutioner er det en nødvendighed. Det giver sig selv, at treårige børn ikke kan løbe frit og ureguleret rundt. Men når der ikke er nogen lovgivning, må man kun gribe ind i nødretstilfælde, altså for at stoppe en overhængende fare. Ellers er det ulovligt,” siger Caroline Adolphsen og tilføjer:
”Pædagoger arbejder i en gråzone. Som reglerne er nu, er det op til pædagogerne selv at vurdere, hvornår de skal gribe fysisk ind. Det er et problem, for så risikerer man, at de kommer til at gå over stregen, eller at de ikke griber ind, hvor det er nødvendigt, fordi de er bange for at anvende unødig magt,” siger Caroline Adolphsen.
Det går ud over retssikkerheden
Når magtanvendelser er så mangelfuldt belyst i lovgivningen, som det er tilfældet i skole og dagtilbud, går det ifølge juraprofessoren ud over retssikkerheden. Både for den pædagog, der risikerer at miste sit arbejde ved at have grebet fysisk ind i en farlig situation, og for de børn og unge, som pædagogerne arbejder med.
”For hvis der er tvivl om, hvornår en pædagog må gribe ind, så er der også tvivl om, hvorvidt et barn udsættes for oplevelser, det ikke skulle have haft,” siger Caroline Adolphsen.
Hver tredje pædagog er i tvivl
Den usikkerhed kan også aflæses i svarene i BUPL’s undersøgelse. Her svarer knap hver tredje pædagog, at de er i tvivl om, hvornår man som pædagog må gribe fysisk ind overfor et barn eller en ung.
Det er positivt, at pædagoger overvejer, om det er i orden at bruge fysisk magt i situationer med børn og unge, mener Signe Nielsen, der er formand for Forældrenes Landsorganisation (FOLA).
”Undersøgelsen tyder på, at det sker for ofte, at pædagoger griber fysisk ind overfor børn og unge. Men det er svært at vide, om det har været nødvendigt at gøre i situationen. Vores opfordring til pædagoger er, at de skal være nysgerrige på børnenes handlinger. Hvad er det, der får pigen til at køre ind i dig med sin cykel? Er det gentagne gange, at det lille barn ikke vil skiftes af dig? Det bør pædagoger reflektere over og evaluere sammen med deres kolleger og leder, så de lærer af situationerne og undgår, at de gentager sig,” siger Signe Nielsen, som ser en forskel på fysisk indgriben og magtanvendelse.
”Når man som forælder hører ordet magtanvendelse, kommer man til at tænke på børn, der bliver fastholdt eller adskilt fra andre børn. Men en fysisk indgriben af hensyn til barnet eller andre børn vil de fleste forældre synes er helt i orden,” siger hun.
Pas på med at sige magtanvendelse
Den skelnen bakker Elisa Rimpler op om.
”Vi skal passe på med at bruge ordet magtanvendelse om en situation, hvor en pædagog griber ind, fordi det er nødvendigt. Når vi vil have klarere retningslinjer, handler det ikke om at tilsidesætte barnet, men om at beskytte både børn og pædagoger, så alle ved, hvad man må og ikke må,” siger Elisa Rimpler.
Læs mere om fysisk indgriben i temaet i Børn&Unge nr. 4/2025
