Nyt studie afslører: Derfor brænder visse pædagoger særligt igennem
Når det regner om sommeren, finder fritidspædagog Heidi Bonne Wesche fra Præstø SFO en stor presenning frem, lægger den ud på bakken bag institutionen og forvandler dermed bakken til en vandrutsjebane.
Ved siden af ligger børnenes egen skovby, som Heidi har bygget sammen med børn og kollegaer. Tidligere stod en fiskerbåd tæt derved, som en lokal fisker ville kassere, men som i stedet blev til en legeplads. Og så er der Heidis ’helt magiske’ lerværksted.
”Det er fyldt med ekstremt mange smukke lerfigurer, som hun selv og børnene har formet hen over rigtig mange år,” fortæller forsker Mikkel Snorre Wilms Boysen.
Han har besøgt Heidi Bonne Wesche og kollegerne i Præstø SFO i forbindelse med et forskningsprojekt om 'pædagogiske entreprenører.'
For nok er Heidi speciel. Men hun er ikke alene.
Læs også: Sådan kan I booste hverdagen med 'pædagogisk entreprenørskab.'
Ville undersøge pædagogisk entreprenørskabs rolle i hverdagen
Mikkel Snorre Wilms Boysen har forsket i pædagogisk entreprenørskab i mere end ti år og har tidligere skrevet bogen Pædagogisk entreprenørskab, der udkom i 2022.
Læs også: Pædagogisk entreprenørskab: Du skal turde gå med dine ideer og drømme.
Til det nye projekt har hans forskningsgruppe interviewet 30 pædagoger og samarbejdet med fire institutioner for at blive klogere på, hvordan pædagoger lykkes med at skabe nyt og se muligheder i hverdagen.
”Det væsentlige og kernen i den her undersøgelse er, hvordan man udfolder pædagogisk entreprenørskab inden for rammerne af en institution,” siger han.
Særlige fællestræk går igen blandt 'entreprenante pædagoger'
De pædagogiske entreprenører i undersøgelsen er meget forskellige, men de har også noget vigtigt til fælles: De ser konsekvent muligheder i stedet for begrænsninger.
”Vi finder, at de pædagogiske entreprenører alle er optagede af at finde løsninger. De har en stor drivkraft og vilje til at finde en vej til det, de vil gøre. Det er meget tydeligt,” siger Mikkel Snorre Wilms Boysen.
Tag for eksempel Heidi Bonne Wesche fra Præstø SFO:
”Hun reagerer sådan: Hov, nu regner det. Det skal vi vende til en fordel,” siger forskeren og uddyber:
”Pædagogiske entreprenører bruger ikke energien på at være kritiske, de vil hellere finde løsninger. De gider heller ikke selv at have et dårligt arbejdsliv, så på en eller anden måde finder de altid en vej,” siger han.
Vedholdenhed og stabilitet er ingen modsætning til entreprenørskab
Et andet fællestræk er vedholdenhed. De pædagogiske entreprenører har ofte været i samme institution i mange år. Der er derfor ingen modsætning mellem det stabile og det entreprenante. Snarere tværtimod, konkluderer forskerne.
”Det kræver vedholdenhed at bygge et værksted op, som for eksempel Heidis lerværksted. Det kræver enormt meget tålmodighed og arbejde hen over mange år at opbygge den ekspertise og erfaring, der får sådan nogle værksteder til at fungere godt.”
De entreprenante pædagogers vedholdenhed betyder ofte også, at de har et stort netværk i lokalmiljøet. Det giver dem en stor fordel. Mange af dem har tidligere haft børn i deres egen klub, som nu er blevet voksne i forskellige stillinger,” siger Mikkel Snorre Wilms Boysen.
Derfor er 'entreprenører' en gevinst for børn og unge
Mikkel Snorre Wilms Boysen er ikke i tvivl om, at de pædagogiske entreprenører har stor betydning for de børn og unge, de arbejder med.
”Noget af det, der ligger i pædagogisk entreprenørskab, handler om at se muligheder, fordele og potentialer. Det gælder ikke kun i forhold til institutionen, men også i forhold til børnene,” siger han.
”Det er blevet meget tydeligt for mig, at det, børnene får ud af at have pædagogiske entreprenører, er professionelle voksne, der er optagede af dem og af, at de skal have det godt. Men også at deres blik på børn og unge er fyldt med: ’De kan det her, og wow, de kan også det her’. De har et blik for virkelig at se børn og unges ressourcer og potentialer.”
Vigtig forskel blandt ældre og yngre
Når de erfarne entreprenante pædagoger fra den ældre generation bliver spurgt, hvor deres engagement og handlemod kommer fra, peger mange på generationen af pædagoger i 70’erne. Pædagoger, der kunne lave teater, pludselig skabte en kunstudstilling eller fik en aftale med den lokale fabrik.
Men billedet ser anderledes ud blandt de yngre pædagoger og pædagogstuderende, som har haft deres barndom og ungdom i institutionerne i 00’erne og 10’erne.
”Jeg oplever, at de ikke har de samme typer erfaringer med sig. De har ikke mødt den type pædagoger, da de selv var børn,” siger forskeren.
Risiko: Entreprenante pædagoger kan gå tabt
Mikkel Snorre Wilms Boysen giver et eksempel fra en episode, hvor han spurgte 30 pædagogstuderende til deres egne oplevelser med pædagoger.
”Ingen havde en historie om en flippet Thomas, der lavede svedehytter, fortællerklubber og bådebyggeri og ’igangsatte min egen kærlighed for både, fordi jeg selv blev vildt fascineret’. Sådan nogle historier fik vi slet ikke.”
Og det er et problem, ifølge forskeren. For vi ved, at mange pædagoger bliver inspireret af oplevelser, de selv har haft med pædagoger.
Professionen har brug for levende faglige rollemodeller, fastslår han.
Yngre 'entreprenører' er tætte på børnenes kultur
Til gengæld viser yngre pædagoger deres entreprenørskab på nye måder.
”For eksempel var mange af dem meget entreprenante i forhold til computer og gaming,” siger forskeren, der blandt andet har interviewet nogle helt nyuddannede pædagoger, som lavede et AI-projekt med børnene, hvor de skabte musik med kunstig intelligens.
”Pædagogisk entreprenørskab handler både om at udvide børnenes verden og om at se den. Mange af de yngre pædagogiske entreprenører har den fordel, at de er tættere på børnenes kultur og kan se nuancer, som ældre pædagoger måske ikke helt kan,” siger han.
Læs mere om forskningen i Børn&Unge, nummer 7, 2025.
Læs også de gode råd: Sådan booster I hverdagen med 'pædagogisk entreprenørskab.'
