Førende forsker om vuggestuestart: ”Det går alt for stærkt”
I mange vuggestuer foregår introduktionen af nye børn efter en nogenlunde fast skabelon: Første dag nogle timer sammen med mor eller far, anden dag går forældrene kortvarigt, og tredje dag skal barnet prøve at være uden forældre i lidt længere tid. Afsked og tårer. Men den model passer til de færreste børn og slet ikke til de mest sårbare, viser ny forskning fra DPU, Aarhus Universitet.
”Den standardform, vi har herhjemme for overgangen mellem hjem og vuggestue, kan med stor fordel justeres. Forskningsprojektet viser klart, at børnene ikke kan være alene i vuggestuen uden forældrene så længe, så hurtigt. Det er for tidligt,” siger forsker og lektor emerita ved DPU Grethe Kragh-Müller.
Hun har observeret vuggestuelivet i projektet ’Tidlige indsatser for børn i udsatte positioner’, hvor hun har fulgt børn, familier, pædagoger og sundhedsplejersker i fem vuggestuer i to kommuner.
”Jeg har siddet i vuggestuerne og fulgt mange overgange, hvor jeg har tænkt, at det går alt for stærkt. Det er en overgang, som ikke er let,” siger Grethe Kragh-Müller.
Overgang til vuggestuen: forældre går for tidligt og bliver væk for længe
Pædagogerne i alle vuggestuerne var optagede af, hvordan de bedst kan støtte nye børn. De var også undersøgende og reflekterende, i forhold til hvor længe et barn må græde, hvis trøst ikke virker, fortæller forskeren. Men flere børn græd for længe, og forældrene gik for tidligt og blev væk for længe, i forhold til at barnet havde opnået nok tryghed til at kunne være alene med pædagogen, viste observationerne. Der var også tilfælde, hvor forældrene fik at vide, at det var gået godt, selvom observationerne viste det modsatte.
Vi ved fra forskning, at vuggestuen kan gøre en stor forskel for børn i udsatte positioner. Og at vuggestuen i det hele taget giver børn et tilskud til deres udvikling og trivsel, hvis den har en god kvalitet, forklarer Grethe Kragh-Müller. Men samtidig ved vi også, at vi i Danmark ikke er så gode til at løfte børn fra udsatte positioner i vuggestuerne.
”Det ser desværre ud til, at de børn, der kommer fra en udsat baggrund, ofte også kommer i institutioner med en tvivlsom eller lav kvalitet. Så får børnene jo dobbelt dosis af noget andet end det, der havde været godt for dem i forhold til deres trivsel og udvikling,” siger Grethe Kragh-Müller.
Vuggestuer med høj kvalitet kan løfte børn i udsatte positioner
Grethe Kragh-Müller blev sammen med forskerkolleger nysgerrig på, hvordan vi kan hjælpe børnene bedre i de første og mest afgørende år af deres liv.
”Derfor ville vi arbejde med at understøtte vuggestuer, der har en høj andel af børn fra udsatte positioner, i at udvikle en god kvalitet, inden børnene begynder. Sådan at børnene rent faktisk kommer til noget, der bidrager til deres udvikling, når de er mellem 9 og 12 måneder,” siger hun.
Målet med forskningsprojektet var at finde ud af, hvordan vi bedst støtter børn i deres første leveår, og hvordan samspillet mellem familie, sundhedspleje og vuggestue kan styrkes. Forskerne har stillet skarpt på både overgangen mellem hjem og vuggestuen, kvaliteten i vuggestuen og betydningen af det tværfaglige samarbejde mellem sundhedsplejersker og pædagoger for børn og familier i udsatte positioner.
Tværfagligt samarbejde før vuggestuestart styrker barnets udvikling
Et tidligt og tæt tværfagligt samarbejde om børnene mellem pædagoger og sundhedsplejersker kan sikre en røde tråd i børnenes udvikling i de første leveår, viser forskningen. Samarbejdet skal etableres, inden børnene starter i institution, og skal opretholdes, sådan at flere fagpersoner løbende ser på barnets udvikling.
Men det er ikke let.
“Vores forskning viser, at når det tværfaglige samarbejde fungerer, får man understøttet børnene bedre. Men vi kan også se, at det er svært at få et tværfagligt samarbejde i gang, fordi sundhedsplejerskerne og pædagogerne har travlt. Der er jo ingen af dem, der sidder og triller tommelfingre,” siger Grethe Kragh-Müller.
”Men når samarbejdet fungerede, så vi, at det gav det børnene bedre chancer ved overgangen til børnehave. Fordi man havde fulgt fuldstændig systematisk op, og der var en højere grad af opmærksomhed på, at barnet og familien fik mere støtte, når der var behov for det.”
Besøg i institution og hjem gør overgangen lettere
Sundhedsplejersker og pædagoger kan med fordel også samarbejde om selve overgangen til vuggestue. Overgangen mellem hjem og vuggestue bliver bedre, hvis barnet har besøgt institutionen på forhånd, og hvis sundhedsplejersken og pædagogen har været sammen på hjemmebesøg i forbindelse med overgangen, påpeger Grethe Kragh-Müller. Pædagoger i projektet foreslog desuden, at sundhedsplejersken kunne organisere, at familien kom på besøg i institutionen, inden barnet begyndte.
“Det er rigtig vigtigt, at der er lidt længere tid til overgangen. Tid, hvor forældrene er i vuggestuen, mens barnet lærer stedet og pædagogerne at kende. Hvis børn og forældre kommer på besøg nogle gange, uden at mor og far skal gå fra barnet, kan det gøre overgangen langt lettere,” siger Grethe Kragh-Müller
En god normering er en forudsætning for god kvalitet
Når børnene er landet i vuggestuen, handler næste skridt om, hvad de møder i hverdagen. For den forskel, som vuggestuen kan gøre, afhænger i høj grad af kvaliteten i det pædagogiske miljø, understreger Grethe Kragh-Müller og peger på, at flere faktorer er vigtige. Normeringen, bygningernes og rummenes muligheder, ledelsen og pædagogisk kultur hænger tæt sammen.
“En god normering garanterer ikke en høj kvalitet, men en god normering er en forudsætning for, at pædagogerne kan arbejde i retning af en god kvalitet. Og den pædagogiske ledelse spiller en rigtig stor rolle,” siger hun.
Forskningen viser samtidig, at personalets faglighed har stor betydning for kvaliteten. Det er i høj grad pædagogerne, der kan omsætte viden til en nærværende praksis, sætte retning i hverdagen og skabe de refleksioner, der løfter kvaliteten på længere sigt.
Spændende legeområder skabte positive forandringer for børnene
Pædagogerne i projektet arbejdede målrettet med at udvikle kvaliteten i deres vuggestuer. Det handlede ikke om nye metoder, men om at styrke hverdagen indefra gennem leg, nærvær og pædagogisk refleksion.
“En vuggestue skal være et sted, hvor det er sjovt og spændende for børnene at være, hvor de trives i høj grad, og hvor det bobler af liv. Der skal være omsorg og nærvær fra det pædagogiske personale og mulighed for børnene for at lege gode lege,” fastslår Grethe Kragh-Müller.
Et af de mest håndgribelige resultater i forskningsprojektet handlede nemlig om børnenes leg. I de vuggestuer, hvor pædagogerne arbejdede systematisk med at skabe spændende legeområder, hvor børnene kunne lege, udforske og være sammen, så forskerne en tydelig positiv forandring.
“Vi så en meget klar sammenhæng: Børnene leger meget mere med hinanden, når der gode legeområder. De undersøger meget mere og leger mere avancerede lege,” fortæller Grethe Kragh-Müller.
Små greb med stor betydning: klæd-ud hjørne og køkkenleg
Små justeringer i indretningen kunne ændre børnenes samspil markant.
“Det har været virkelig sjovt at se de små vuggestuebørn stå ved et lavt bord, hvor der er bygget en zoologisk have op i duploklodser. Man kan høre dem lege begyndende rollelege. Det har en kæmpestor værdi, fordi det blandt andet er i legen, at børnene udvikler evnen til at koncentrere sig,” siger hun.
Andre eksempler var et lille udklædningsområde med en bøjlestang, forskellige dragter, tylsskørter, sko, tasker og et spejl, hvor børnene kunne klæde sig ud og lege foran spejlet.
Det var legeområder i sandkassen, hvor pædagogerne havde stillet bestemte ting frem, så børnene kunne lege undersøgende.
Og så fremhæver Grethe Kragh-Müller den altid populære ’køkkenleg’, hvor børn kan lave mad til pædagogerne.
Refleksion over etik og værdier skal være omdrejningspunktet
Rummet blev på den måde en aktiv medspiller i den pædagogiske praksis, der inviterer børnene til at udforske, undersøge og være sammen på nye måder. Men at skabe høj kvalitet i vuggestuen er ikke et spørgsmål om hurtige løsninger, men om kontinuerlig refleksion og vedholdenhed, understreger Grethe Kragh-Müller.
“Pædagogisk udvikling tager lang tid,” fastslår hun.
”Det er noget, man arbejder med længe, reflekterer over og diskuterer. Når man når dertil, at den pædagogiske refleksion i forhold til etik og grundlæggende værdier bliver omdrejningspunktet i arbejdet, begynder kvaliteten at kunne udvikle sig,” siger hun.
