GUIDE: Sådan skaber I en god overgang fra hjem til vuggestue

Den første overgang i et barns institutionsliv sætter spor langt ind i resten af barnets institutionsliv. Forsker Grethe Kragh-Müller har en række råd til den gode vuggestuestart.
illustration af barn, der bliver afleveret i vuggestuen
Lad overgangen tage den tid, barnet har brug for. Modellen med tre dage – først lidt, så lidt mere og på tredje dag et farvel – passer de færreste børn, hvis overhovedet nogen.

En god overgang fra hjem til vuggestue giver børn ro, bedre trivsel og et stærkere udgangspunkt for læring, udvikling og nye relationer. Og omvendt: En hurtig, standardiseret indkøring gør det sværere for mange børn at finde fodfæste. Det blev klart i projektet ’Tidlige indsatser for børn i udsatte positioner’ fra DPU, som forsker Grethe Kragh-Müller står bag. 

Her får I forsker Grethe Kragh-Müllers råd til, hvordan I kan styrke børns første møde med vuggestuen, især de mest sårbare børn.

1

Lad barnet komme på besøg inden vuggestuestart

Børn klarer sig markant bedre i overgangen, når de kender stedet og personalet, før forældrene forlader dem, viser forskningen. Besøg i institutionen inden vuggestuestart – gerne flere uden pres for, at forældrene skal gå – gør det lettere for barnet at skabe den første trygge tilknytning. Børn, der allerede kender rummet og pædagogerne lidt, reagerer mildere på separationen fra forældrene. 

2

Tag på hjemmebesøg i familien

Hjemmebesøg i familien af barnets kommende primærpædagog sammen med sundhedsplejersken har stor betydning. Det skaber tryghed for både barn og forældre, og det giver pædagoger et langt bedre afsæt for samarbejdet. Samtidig bliver det tværfaglige samarbejde både styrket og mere meningsfuldt, viser forskningen.

3

Lad overgangen tage den tid, barnet har brug for

Modellen med tre dage – først lidt, så lidt mere og på tredje dag et farvel – passer de færreste børn, hvis overhovedet nogen. Forskerne så, at børnene ikke var klar til, at forældrene gik så hurtigt. En gradvis overgang, hvor relationen til en pædagog får lov at vokse før separationen, giver langt bedre betingelser og børn, der hurtigere falder til samt mindre gråd ved afleveringer. 

4

Tag ansvar for relationen, og vær aktivt opsøgende

I en af vuggestuerne arbejdede en pædagog, som udfordrede den udbredte antagelse, at adskillelsen fra forældrene automatisk må være svær og smertefuld. Hun udtrykte sin holdning sådan:

“Børn er som udgangspunkt nysgerrige, sociale og tillidsfulde, også den første dag i vuggestuen. Vuggestuen er spændende at begynde i.”

Med det udgangspunkt tog hun imod barnet og forældrene. Hun fortalte:

“Jeg er meget aktiv i forhold til at etablere kontakt til barnet. Når jeg mærker, at kontakten er der, siger jeg: ‘Kom og se – jeg vil vise dig noget spændende.’”

Netop det, at pædagogen aktivt tog ansvar for at etablere en relation og samtidig formidlede en oplevelse af, at ’her er det spændende at være’, kunne lette overgangen.

5

Kontakt forældrene, inden savnet er blevet til fortvivlelse

Kontakt forældrene i rette tid, når barnet viser behov, og inden barnet græder utrøsteligt. Forskerne så, at nogle børn græd for længe, før forældrene blev tilkaldt og kom tilbage.

6

Lad de andre børn være en ressource i overgangen

I mange vuggestuer tænker man mest på relationen mellem barn og pædagog i overgangsperioden med afsæt i tilknytningsteorien og idéen om pædagogen som en sikker base. Men forskningen viser, at de andre børn spiller en overraskende vigtig rolle. Flere gange blev det observeret, at det nye barn lyste op, blev mere interesseret og glemte savnet for en stund, når barnet så de andre børn. 

Forskerne anbefaler derfor, at der på barnets første dage er andre børn til stede på stuen, og at de øvrige børn betragtes om en aktiv del af overgangsprocessen.

Kilder: Rapporten ’Tidlige indsatser for børn i udsatte positioner’ og Grethe Kragh-Müller.

Kontakt din lokale fagforening

Har du faglige spørgsmål om løn, arbejdsvilkår og overenskomster, skal du kontakte din lokale fagforening.