Ledelse på spil: Hvornår var du sidst modig?

Behøver man at være modig, når man er leder? Hvad vil det sige at være modig i en pædagogisk hverdag, hvor man er i spændingsfeltet mellem børn, forældre, medarbejdere og sin egen ledelse? Hør, hvad en leder og en forsker tænker om ledermod i denne podcast.
Kvinde står på toppen af bjerg
I denne episode af 'Ledelse på spil' skal en leder træffe svære beslutninger, og sammen med en forsker undersøger vi, hvad ledelsesmod egentlig kræver i praksis.

Som leder er der mange måder at være modig på. Det kan være, når du tager ordet til et forældremøde, når du siger fra, eller når du tør blive stående i en ubehagelig situation.

Mod i en pædagogfaglig ledelse viser sig sjældent som store heroiske øjeblikke, men som det, der sker midt i hverdagen – i relationerne, i konflikterne og i de valg, der føles svære at træffe.

I denne episode af 'Ledelse på spil' bliver en leder kastet ud på dybt vand i et dilemmafyldt spørgespil. Hun skal træffe svære og modige beslutninger, der handler om arbejdsmiljø, forældresamarbejde, personaleansvar og relationel tillid. Heldigvis får hun hjælp af en ledelsesforsker.

Medvirkende: Kirsten Kudsk Jensen, daglig pædagogisk leder af Børnehuset Asgård i Odense, og Karsten Mellon, ledelsesforsker og forfatter.

Vært: Anders Stahlschmidt

Redaktion og redigering: Ida Antvorskov

Produktion: Mikkel Prytz

Kontakt din lokale fagforening

Har du faglige spørgsmål om løn, arbejdsvilkår og overenskomster, skal du kontakte din lokale fagforening.