Gemmesteder og 5 falske telefoner: Sådan snyder børnene med mobilerne

Børn og unge går langt, når det handler om at strække og bøje et forbud mod mobiltelefoner i klubber. De finder uden problemer en vej til at få mere skærmtid.

Børnene kommer måske lidt for sent hen til fritidsklubben, fordi de lige skulle tjekke noget på mobilen. De gemmer sig med mobilerne i klubbens kroge eller på toiletterne. De sidder med mobilerne fremme, men sætter sig på dem, når der kommer en pædagog forbi.

Det er hyppige observationer, som Sofie Sauzet, lektor ved Københavns Professionshøjskole, og David Thore Gravesen, lektor ved Via University College, har gjort i to fritidsklubber. 

Reglerne harmonerer ikke med børnenes behov for mobil

I de to fritidsklubber er der regler for børnenes brug af mobiler. I begge klubber kan børnene bruge mobiler i et afgrænset tidsrum. Men de eksplicitte regler harmonerer ikke altid med børnenes ønsker og behov, fortæller David Thore Gravesen:

”Nogle børn bryder reglerne og skaber deres egne universer. De glider derhen, hvor pædagogerne ikke kan holde øje med dem, ud på gadehjørnet, på toiletterne, oppe på en hems, hvor de gør noget, som de ifølge reglerne ikke burde gøre,” siger han. 

I alt indgår to fritidsklubber og to ungdomsklubber som empiri i forskningsartiklen ’Når fritidspædagogiske regler og børn og unges mediepraksisser mødes i fritids- og ungdomsklubber’. 

Mobilen er vigtigere end klubben

Mobiltelefonen kan være så vigtigt et omdrejningspunkt for nogle børn, at de forlader klubben, når den tildelte mobiltid er udløbet, fortæller Sofie Sauzet.

”Det tyder på, at der er nogle børn, der er så dybt optaget af det, de laver på mobilen, at de hellere vil gå hjem og fortsætte med det, de gør på telefonen, end at lægge telefonen væk. I børneperspektiv er mange af de ting, de laver på telefonerne, jo lege, danse og spil. Det er aktiviteter, som de helst vil gøre sammen i klubben, men de bliver nødt til at gå hjem og være på mobilen hver for sig,” siger hun.

Klar med 5 falske telefoner

Nogle børn går rigtig langt for at omgå reglerne, så de kan få mere af den eftertragtede skærmtid, fortæller Sofie Sauzet.

”En dreng, jeg interviewede, havde fem falske telefoner, han kunne aflevere i skolen. Han slukkede sit snapkort, når han lavede ting, som forældrene ikke måtte vide. Han filmede ting, han var blevet inspireret til, på nettet, men han havde gemt dem på sin private telefon, for hvis han lagde dem op på Snapchat var der en sandsynlighed for, at hans forældre kunne se dem,” fortæller hun. 

En pige måtte ikke være på Instagram, men så lånte hun bare venindernes konti.

Som en af de unge forklarede Sofie Sauzet: Strict parents make sneaky kids (skrappe forældre skaber luskede børn).

”Det var virkelig tydeligt, at det var det, der skete,” siger hun. 

Børnene finder veje til at bryde forbud

Rummet med tolerance overfor mobiler bliver indskrænket, mener David Thore Gravesen, men det betyder ikke nødvendigvis, at børn ikke får adgang til de forbudte steder.

”Vi har set i fritidsklubber, at i de zoner og perioder, hvor børnene ikke må have telefonerne fremme, tager de dem frem alligevel. Så mobilbrugen vil givetvis pible frem i hullerne mange forskellige steder i både skolen og sfo’en. Når et forbud bliver effektueret, finder de nogle løsninger med at få deres storebror til at oprette en profil til dem,” siger han. 

Pædagoger: Vi skal støtte børnene

Pædagogerne i klubberne er sådan set enige i, at børnene skal beskyttes mod overdreven brug af mobiler, men som en pædagog ifølge Sofie Sauzet pointerer:

”Hvis vi pludselig skal forbyde alt, hvad der er komplekst og besværligt i en fritidspædagogisk sammenhæng, så støtter vi ikke børnene i at håndtere det”, fortæller hun og fortsætter: ”Udgangspunktet for pædagoger er, at mobiler er en del af børn og unges liv, og på trods af stramningerne ved vi, at børnene finder veje. Så mobiler og deres betydning for børn og unges liv bliver nødt til at være en pædagogisk opgave.”