46 millioner til børneforskning: Sådan skal små børns levevilkår kortlægges

For første gang skal forskere skabe et samlet billede af 0-5-årige børns levevilkår i Danmark. Samtidig får en række forskningsprojekter støtte til at undersøge blandt andet pædagogers legekompetencer, inklusion, evalueringskultur, musikkens potentialer, tværfagligt samarbejde og risikofyldt leg.
To børn kigger efter insekter i vejkanten
Forskerne vil undersøge, hvordan familieliv, dagtilbud, sundhed og sociale rammer påvirker børns trivsel og udvikling, inden de når skolealderen.

I alt 46 millioner kroner går i år til ny forskning i små børns liv og hverdag gennem Partnerskab for Børneforskning, der uddeler midler til børneforskningen for tredje gang, siden partnerskabet blev nedsat af Uddannelses- og Forskningsministeriet i 2022.

Midlerne betyder, at forskere nu kan gå i gang med en national levevilkårsundersøgelse af børn i alderen 0-5 år. Undersøgelsen bliver den første af sin slags i Danmark og skal gennemføres af VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

“Med levevilkårsundersøgelsen får vi for første gang en samlet kortlægning af de mindste børns levevilkår og dermed et databaseret fundament for de vigtige diskussioner om børns trivsel og udvikling,” siger Agi Csonka, forperson for Partnerskab for Børneforskning.

Planen er, at forskerne via spørgeskemaer til forældre til 30.000 børn og registerdata blandt andet vil undersøge, hvordan familieliv, dagtilbud, sundhed og sociale rammer påvirker børns trivsel og udvikling, inden de når skolealderen.

Mere viden om trivsel før skolestart

Professor MSO Hans Henrik Sievertsen fra VIVE, der står i spidsen for projektet, peger på, at forskningen hidtil har manglet et samlet datagrundlag om de mindste børn.

”Der er jo rigtig mange undersøgelser af børnelivet, men de er ofte knyttet til meget specifikke grupper af børn. For eksempel børn i familier, der får en forebyggende foranstaltning. Det at kunne have det brede perspektiv og kigge på rigtig mange børn har vi ikke haft før i den størrelsesorden,” siger han.

Skolebørn skal svare på trivselsundersøgelser, de tager nationale test, og vi kan måle på deres fravær. Derfor ligger der mere data, og det er lettere at tilgå forskning for skolebørn end for børn i daginstitutioner. Med det store fokus på børns trivsel og mistrivsel er det nødvendigt med data også om de mindste børn, påpeger forskeren:

”Vi vil gerne kunne svare på spørgsmål som: Hvordan så det egentlig ud, før børnene kom i skole? Kan vi spore noget der overhovedet? De børn, der har stort fravær i de første skoleår – kunne vi for eksempel se nogle udfordringer før?”

Forskning i leg, inklusion og evalueringskultur

Samtidig får en række andre forskningsprojekter støtte fra puljen, det er fire større forskningsprojekter og fire ph.d.-stipendier om børn i alderen 0-6 år. Her undersøger forskere i samarbejde med praktikere blandt andet, hvordan pædagogers legefaglighed kan styrke børns deltagelse i fællesskaber, hvordan risikofyldt udeleg påvirker trivsel, musikkens potentialer i daginstitutioner, og hvordan inklusion og evalueringskultur udfolder sig i daginstitutionernes hverdag.

Fælles for alle projekterne er, at de retter sig mod 0-6-årige børns hverdagsliv i daginstitutioner. I alle projekterne på nær levevilkårsundersøgelsen arbejder forskere tæt sammen med kommuner og pædagogisk personale for at sikre, at forskningen er relevant for praksis.

Her er de otte projekter, der modtager støtte i 2026

1. Børns udvikling og trivsel – en dataindsamling om børns levevilkår

Projektet skal skabe et nyt datagrundlag om 0-5-årige børns levevilkår i Danmark. Gennem to landsdækkende dataindsamlinger undersøger forskerne blandt andet sammenhænge mellem familiers ressourcer, dagtilbud og børns trivsel og udvikling. Et særligt fokus er at gøre data brugbare for alle med interesse for børneområdet gennem værktøjer, der gør det let at tilgå og forstå data.

De står bag:
VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd i samarbejde med Danmarks Statistik og Københavns Professionshøjskole.

2. Små børns perspektiver som løftestang for kvalitetsudvikling

Hvordan kan små børns perspektiver bruges til at udvikle pædagogisk praksis, evaluering og ledelse i dagtilbud? Projektet undersøger blandt andet, hvordan man kan indfange perspektiver fra de yngste børn – også dem, der endnu ikke har et verbalt sprog – og hvordan børnenes erfaringer kan bruges i kvalitetsudviklingen.

De står bag:
Forskere fra Københavns Professionshøjskole, Professionshøjskolen Absalon og Roskilde Universitet samt pædagoger fra daginstitutioner i Sorø Kommune og Hillerød Kommune.

3. Blik for lighed – fælles evalueringskultur, der fremmer lige og mangfoldige børneliv

Hvordan kan fælles evalueringskultur styrke arbejdet med lige og mangfoldige børneliv i daginstitutioner? Forskerne ser blandt andet på, hvordan evaluering og dokumentation enten støtter eller hæmmer, at pædagoger får øje på ulighed i børnegrupper. Projektet giver konkrete redskaber og nye evalueringsdesigns, der styrker refleksion og kvalitet.

De står bag:
Forskere fra Roskilde Universitet, Københavns Professionshøjskole og Aalborg Universitet samt forvaltninger og pædagoger fra dagtilbud i Fredensborg Kommune og Københavns Kommune.

4. Samarbejde, organisering og ledelse i dagtilbud (SOL) – styrket pædagogisk praksis

Hvordan kan sparring mellem dagtilbud og PPR styrke det pædagogiske arbejde med at skabe deltagelsesmuligheder for alle børn? Og hvordan kan pædagogisk ledelse understøtte fælles læring og udvikling i praksis? Projektet skal kvalificere det tværprofessionelle samarbejde og styrke det pædagogiske arbejde, så behovet for individuelle udredninger af børn mindskes.

De står bag:
Forskere fra Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU), Aarhus Universitet, Københavns Professionshøjskole samt dagtilbud og PPR i to kommuner.

5. Musikkens pædagogiske potentialer for børns deltagelse og fællesskaber

Hvordan kan musikalske aktiviteter styrke børns deltagelse i fællesskaber i dagtilbud? Fokus er både på spontane musikalske samspil mellem børn og voksne og på planlagte aktiviteter.

De står bag:
UC Syd, Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU), Aarhus Universitet og pædagoger fra tre dagtilbud.

6. Pædagogisk legefaglighed og børns deltagelsesmuligheder i vuggestuen

Hvilke legefaglige kompetencer bruger pædagoger, når de lykkes med at skabe deltagelsesmuligheder for børn, der står på kanten af legefællesskaber? Forskerne ser på, hvordan disse kompetencer kan styrkes i pædagoguddannelsen.

De står bag:
Professionshøjskolen Absalon, Aalborg Universitet og pædagoger i tre vuggestuer.

7. Udendørs risikofyldt leg i dagtilbud

Hvordan kan risikofyldt leg udendørs forstås og praktiseres i danske dagtilbud for 4-5-årige børn? Forskerne vil blandt andet se på, hvordan pædagoger kan arbejde med risikofyldt leg på en måde, der styrker børns trivsel og engagement.

De står bag:
Københavns Universitet, VIA University College, Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse og Vordingborg Kommune.

8. Når specialpædagogiske forestillinger rykker ind på Rød Stue

Hvordan udfolder inklusion sig i dagtilbud, når forskellige pædagogiske forståelser mødes i hverdagen? Gennem feltarbejde i daginstitutioner ser forskerne blandt andet på de faglige dilemmaer og normer, der præger arbejdet med inklusion.

De står bag:
Professionshøjskolen Absalon, Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU), Aarhus Universitet samt to kommuner i Region Østdanmark.

Læs mere om Partnerskab for Børneforskning og projekterne her

Kontakt din lokale fagforening

Har du faglige spørgsmål om løn, arbejdsvilkår og overenskomster, skal du kontakte din lokale fagforening.