Grønlandske børn bevæger sig dobbelt så meget som danske: Sådan kan du lære af deres vilde aktivitetsniveau
Er du måske også lidt bekymret for, at børnene er for meget inde, for lidt aktive og for meget på skærm? Så er der inspiration at hente i den nordligste del af kongeriget, for børnene i Grønland skiller sig i den grad ud.
”Grønlandske børn er ubetinget de børn i den vestlige verden, der bevæger sig mest. Uden sammenligning.”
Det siger Christina Schnohr, som står bag en undersøgelse om grønlandske børns aktivitetsniveau for Statens Institut for Folkesundhed på SDU i 2022. I undersøgelsen fik 72 børn fra 11-16 år tapet bevægelsescensorer på kroppen, som registrerede deres fysiske aktivitet i 10 dage. Undersøgelsen var et samarbejde med Grønlands Idrætsforbund og HBSC Greenland, og resultaterne er markante:
”Undersøgelsen viser, at børn i Grønland bevæger sig i længere tid med høj intensitet end andre børn, og de er stillesiddende i kortere tid. 56 procent af børnene lever op til WHO’s anbefalinger om bevægelse blandt børn. Grønlandske børn er simpelthen mere i bevægelse end andre børn, og der er langt ned til de næste på listen: I Kina lever 34 procent af børnene op til anbefalingerne, og i Canada er det 33 procent,” siger Christina Schnohr, der er ph.d. og ekstern lektor på KU og tidligere seniorforsker på Center for Folkesundhed i Grønland.
Aktive ved kysten, på fjeldet og i sneen
Det overrasker ikke Sikkersoq Mathæussen, at grønlandske børn måske bevæger sig allermest på verdensplan. Hun underviser på Socialpædagogisk Seminarium i Ilulissat, bl.a. i fagene krop og bevægelse og arktisk pædagogik.
”For os har det stor værdi at bevæge sig – især ude i naturen. Derfor spiller bevægelse også en meget stor rolle i det pædagogiske arbejde. I min undervisning starter vi fx dagen med at lave bevægelseslege, som er planlagt af mig eller de pædagogstuderende. Og børn i daginstitution og skole er aktive dagen igennem både indendørs og uden for – ved kysten, på fjeldet og i sneen,” siger hun.
Naturen er magtfuld og en kilde til glæde
Sikkersoq Mathæussen forklarer, at grønlændere er bevidste om, at det er naturen, der har magten – ikke det enkelte menneske.
”I Grønland må vi tilpasse os naturen, lære at være i den og klare os i den. Vi ved også, at når vi for eksempel kommer helt op på toppen af fjeldet, så finder vi det gode. Selve det at kunne være i naturen -– på naturens præmisser – er en kilde til fred og glæde,” siger hun.
Sikkersoq Mathæussen var indtil for et par år siden leder af et fritidshjem i Ilulissat, der ligger på vestkysten.
”Her opfordrede vi i høj grad børnene til at bevæge sig. Om sommeren gik vi fx en svær rute med børnene over 6 km. op ad et stejlt fjeld. I starten fulgtes vi med børnene – gangen efter måtte vi som pædagoger løbe for at følge med dem. Min egen søn gik den rute som 2-årig. Børn i Grønland elsker generelt at bruge kroppen,” siger hun.
Bevægelse og motorik hænger sammen
Najaaraq Mølgaard er pædagog og afdelingsleder i vuggestuen i den integrerede institution Naasut i Nuuk. Og selvom det er en langt yngre aldersgruppe, hun arbejder med til daglig, kan hun godt genkende, at grønlandske børn bevæger sig meget – og er motorisk stærke.
”Børn i Grønland går selv, fra de er helt små. Kun de allermindste sidder i klapvogn, og de lidt større børn følges med deres forældre på gåben til og fra institutionen. Som pædagoger har vi stort fokus på, at børnene bruger kroppen hele dagen. Når børn bevæger sig frit, bliver de dygtige motorisk, og derfor bevæger de sig endnu mere, og det gør dem glade,” siger hun.
Som pædagoger siger vi: Du må godt prøve
Najaaraq forklarer, at grønlandske pædagoger gerne lader børnene prøve noget, der er svært eller lidt farligt.
”Som pædagoger siger vi: Du må godt prøve. Du skal passe på, men du må godt prøve. Det kan fx være, når de vil stable skumgummi-puderne i salen og prøve, om de kan klatre op og hoppe ned. Det er vigtigt for både pædagoger og forældre, at børnene får lov at prøve, hvad de selv kan, så de bliver stærke og dygtige med deres kroppe,” siger hun.
Najaaraq Mølgaard har oplevet, at børn tilflyttet fra Danmark ikke er helt så gode motorisk som de grønlandske, når de begynder i institutionen.
Det genkender Sikkersoq Mathæussen:
”Børn, der ikke er opvokset i Grønland, er generelt mere fysisk usikre og falder oftere. Men de lærer det efter lidt tid, når de har leget og øvet sig med alle de andre børn,” siger hun.
