Nye tal viser markante forbedringer: Nu vil parti styrke minimumsnormeringer yderligere

Langt flere børn og pædagoger skal mærke effekterne af minimumsnormeringer, hvis det står til SF. Partiet vil i et nyt udspil afsætte 400 millioner kroner til at sikre, at minimumsnormeringer fra januar 2024 kommer til at gælde helt ned på institutionsniveau.

“Det går fremad med normeringer i landets børnehaver og vuggestuer, men det er ikke sikkert, at alle børn og deres forældre rent faktisk møder flere voksne, når de hver dag afleveres og hentes i børnehaven og vuggestuen. Det har vi en forpligtigelse til at sikre,” siger Pia Olsen Dyhr i en pressemeddelelse.

SF lægger med forslaget op til at styrke den lov, Folketinget har vedtaget om minimumsnormeringer på kommuneniveau, som træder i kraft 1. januar 2024.

Forslaget er særligt interessant i lyset af tal fra BUPL’s seneste vilkårsundersøgelse fra september 2022. Her har pædagoger i daginstitutioner med minimumsnormeringer markant bedre rammer for de pædagogiske indsatser og forældresamarbejdet samt et væsentligt bedre arbejdsmiljø end pædagoger, som ikke har minimumsnormeringer.

Læs også: Markante forskelle: Så meget bedre er hverdagen med minimumsnormeringer

SF er ikke alene: Flere partier vil styrke minimumsnormeringer

SF er første parti til direkte at melde ud, at partiet vil afsætte ekstra midler til at sikre minimumsnormeringer i hver enkelt institution.

Men op til folketingsvalget har også Enhedslisten og Alternativet over for Børn&Unge understreget, at partierne ønsker minimumsnormeringer på institutionsniveau.

I BUPL glæder formand Elisa Rimpler sig over, at SF nu helt konkret fremlægger en plan for finansiering af ambitionerne om minimumsnormeringer i alle daginstitutioner:

”Kun hver tredje pædagog oplever, at normeringerne er blevet bedre. Derfor har vi brug for, at SF og andre bliver ved med at skubbe på, så forbedringerne kan mærkes af alle,” siger Elisa Rimpler.

Læs også: Stor uenighed: Det vil partierne med minimumsnormeringer

BUPL: 400 millioner kroner vil kunne gøre en vigtig forskel

Elisa Rimpler understreger, at minimumsnormeringer bør være en ret for alle børn, uanset hvor i landet de bor, og i hvilken institution, de har deres hverdag.

”Og det er vigtigt, at alle pædagoger, forældre og børn rent faktisk oplever, at forholdene bliver bedre. 400 millioner ekstra gør selvfølgelig en forskel, men det er også vigtigt at sige, at vi jo stadig kun taler om et minimum, og at vi slet ikke i mål,” siger hun.

I BUPL’s vilkårsundersøgelse vurderer 30 procent af daginstitutionspædagogerne, at de ofte eller altid har minimumsnormeringer på deres stue. Elisa Rimpler er ikke i tvivl om, at det vil få mærkbar betydning for både børn og pædagoger, hvis der sikres minimumsnormeringer i alle institutioner:

”Det gør en selvfølgelig en forskel, når man mærker, at der bliver mere tid til at bruge sin faglighed. Og det burde være helt naturligt, at der er tid til omsorg, nærvær, tryghed og god pædagogik,” siger hun.

Bedre vilkår er afgørende for at styrke rekruttering

Netop udsigten til, at pædagogerne får bedre mulighed for at bruge deres faglighed optimalt, kan også blive vigtigt i kampen for at skaffe flere pædagoger i landets daginstitutioner, lyder det fra Elisa Rimpler: 

”11.000 pædagoger arbejder i dag uden for faget. Mange af dem på grund af pressede vilkår. Hvis vi skal have nogle af dem tilbage og tiltrække flere til faget, så skal vilkårene forbedres. Det starter og slutter med, at der er pædagogkolleger nok,” siger hun.

Læs også: Pædagoger står alene med store børnegrupper: Her er det værst