Markante forskelle: Så meget bedre er hverdagen med minimumsnormeringer
Pædagoger i daginstitutioner med minimumsnormeringer har bedre rammer for de pædagogiske indsatser, har et væsentligt bedre arbejdsmiljø og ser i mindre grad stigende mistrivsel blandt børnene end pædagoger i daginstitutioner, som ikke har minimumsnormeringer.
Det viser BUPL’s vilkårsundersøgelse fra september 2022, hvor mere end 12.000 daginstitutionspædagoger har svaret.
30 procent af pædagogerne fortæller i undersøgelsen, at de ofte eller altid har minimumsnormeringer på deres stue. Og disse pædagoger ser markant mere positivt på både mulighederne for skabe gode børneliv og løfte inklusionsopgaven, på rammerne for forældresamarbejdet samt på deres eget arbejdsmiljø (se boks nederst).
Forsker: Vigtige forbedringer for børn og pædagoger
De forbedringer, pædagoger med minimumsnormeringer oplever, kan vise sig særdeles vigtige for både børn og pædagoger, mener Annegrethe Ahrenkiel, lektor og leder af Center for Daginstitutionsforskning på Roskilde Universitet.
Hun hæfter sig især ved, at både pædagogernes indsatsmuligheder i forhold til sårbare børn og børn i udsatte positioner og deres arbejdsmiljø bliver styrket.
”Det er væsentligt, for vi ved, at der er en klar sammenhæng mellem pædagogers arbejdsmiljø og børns trivsel,” siger hun med henvisning til blandt andet forskning af Unni Lind, ph.d. i pædagogik og docent ved Københavns professionshøjskole.
På den baggrund vurderer Annegrethe Ahrenkiel, at de forbedrede vilkår med minimumsnormeringer kan mindske risikoen for, at børn får brug for særlige pædagogiske indsatser:
”Det kan gøre en forskel, at pædagogerne kan nå at forebygge børns mistrivsel fremfor bare at kompensere, når den er opstået,” siger hun.
BUPL: Resultater understreger værdi af normeringslov
Pædagogernes svar i vilkårsundersøgelsen viser, at minimumsnormeringer virker, og at det går den rigtige retning, vurderer Lasse Bjerg Jørgensen, medlem af BUPL’s forretningsudvalg med politisk ansvar for blandt andet profession og rekruttering.
”Resultaterne viser, at pædagogerne med tid til indsatser og sparring kan gøre en forskel og nå rundt om alle børn, som mange af pædagogerne uden minimumsnormeringer påpeger, at de ikke har tid til,” siger han.
Samtidig understreger tallene værdien af lovsikrede minimumsnormeringer for alle daginstitutionsbørn og pædagoger.
”I øjeblikket ser vi store forskelle i normeringerne, og dem skal loven også hjælpe med at mindske,” siger Lasse Bjerg Jørgensen.
Læs også: Minimumsnormeringer mindsker risiko for alenetid markant
Ikke alt er rosenrødt: Minimumsnormeringer er en bund
Lasse Bjerg Jørgensen understreger dog, at der stadig er langt til målet:
”Flertallet af både pædagoger og ledere oplever generelt ikke at have minimumsnormeringer. Det skal der laves om på i takt med, at minimumsnormeringerne bliver indfaset frem til 2024."
Han påpeger samtidig, at selv pædagoger med minimumsnormeringer oplever visse udfordringer for deres indsatsmuligheder.
”Vi har hele tiden sagt, at minimumsnormeringer er en bund. En prop i hullet. Så selvom de markante forskelle, vi nu ser, er positive, så betyder det ikke, at vi stopper her. Der skal stadig arbejdes hårdt på at prioritere børneområdet og styrke vilkårene for pædagogfagligheden,” siger han.
Læs også: Pædagoger står alene med store børnegrupper: Her er det værst
Forsker om lovkrav i 2024: Gode indsatser kræver ikke bare flere hænder
Annegrethe Ahrenkiel peger desuden på, at daginstitutionernes mulighed for at rekruttere og fastholde personale – især uddannet personale – vil være en vigtig faktor for indsatsmulighederne.
”Samtidig skal personalet have tid til at afstemme indsatser og praksis med hinanden og med forældre. Det kræver et godt kendskab til hinanden og en fælles forståelse af det centrale ved den samfundsmæssige opgave, som daginstitutionerne varetager,” siger hun.
Læs også: Forsker om effekt af minimumsnormeringer: Godt nyt for børnenes udvikling
