Pædagoger står alene med store børnegrupper: Her er det værst
Langt hovedparten af landets daginstitutionspædagoger stod alene med ansvaret for en stor børnegruppe sidste gang, de var på job.
Mere end hver fjerde vuggestuepædagog var alene med ansvar for mindst ti 0-2-årige børn, og næsten hver femte børnehavepædagog var alene med mindst 20 børn.
Hundredvis af pædagoger var overladt til sig selv med ansvaret for store børnegrupper i flere timer ad gangen.
Tallene er uhyggelige, fordi oplevelser med at være omringet af grædende børn og ikke kunne give dem den nødvendige omsorg hvert år smadrer pædagogers psyke og medfører langtidssygemeldinger.
Alligevel er tallene en positiv nyhed.
Nye tal: Minimumsnormeringer mindsker risiko for alenetid markant
Andelen af pædagoger, som var alene med den samlede børnegruppe sidst, de var på arbejde, er faldet fra 68 procent i 2021 til 61 procent i 2022.
Det viser BUPL’s nye vilkårsundersøgelse fra september 2022.
Og kigger man nærmere på tallene, viser der sig en klar og positiv tendens: Risikoen for at stå alene med store børnegrupper er markant mindre for pædagoger, der har minimumsnormeringer på deres arbejdsplads (se boks).
”Udviklingen viser, at minimumsnormeringer virker, og at vi er på vej i den rigtige retning. Vi ved, det øger risikoen for udbrændthed og stress, når pædagogerne ikke har rammerne til at kunne imødekomme børns behov. Vi ser, at minimumsnormeringer styrker både arbejdsmiljøet og mulighederne for at skabe god udvikling for børnene,” siger BUPL-formand Elisa Rimpler om de nye tal.
Derfor er udviklingen vigtig: Alenetid smadrer arbejdsmiljøet
BUPL’s vilkårsundersøgelse viser, at alenetid er en af de faktorer ved pædagogernes arbejdsliv, som har størst negativ effekt på deres arbejdsmiljø:
Andelen af pædagoger med et dårligt arbejdsmiljø er mere end dobbelt så høj blandt de pædagoger, som var alene med mange børn sidst, de var på job (se boks).
”Man er alt for ofte alene med børnene, hvor man skal kunne magte mange opgaver. Aktiviteter med børnene bliver afbrudt af bleskift, sårrens, trøst af børn med mere. Ofte har man ikke lyst til at sætte en aktivitet i gang, da den bliver forstyrret. Det er meget utilfredsstillende, og man går ofte hjem fra arbejde med en følelse af afmagt og utilstrækkelighed,” skriver en pædagog, som var alene med 22 børnehavebørn, i undersøgelsen.
BUPL-formand Elisa Rimpler påpeger da også, at der trods den positive udvikling stadig er langt igen:
”Der er stadig alt for mange pædagoger, som oplever at stå alene med store børnegrupper,” siger hun.
Store lokale udsving: Viser behovet for normeringslov
Der er store forskelle fra kommune til kommune på, hvor stor en del af pædagogerne, som oplevede alenetid sidst, de var på job (se kommunale tal nederst).
De store forskelle understreger behovet for loven om minimumsnormeringer, som træder endeligt i kraft 1. januar 2024, mener BUPL-formand Elisa Rimpler:
”De her store udsving fra kommune til kommune har vi set i årevis, og dem skal vi gøre alt, hvad vi kan for at mindske. Det er en af grundene til, at vi har kæmpet så hårdt for minimumsnormeringer, for det skal ikke være postnummeret, som afgør børns livschancer,” siger hun.
Læs også: Forsker om nye tal: Mindre alenetid er godt nyt for børns udvikling
Nabokommuner i top og bund: Her bliver det dyrt
Syddjurs Kommune er blandt de kommuner, hvor færrest daginstitutionspædagoger – 49 procent – var alene med den samlede børneflok.
I den stik modsatte ende af spektret ligger deres nabokommune, Norddjurs. Her var 78 procent af pædagogerne alene med henholdsvis 10 vuggestuebørn eller 20 børnehavebørn sidst, de var på job.
BUPL’s vilkårsundersøgelse viser desuden, at andelen af pædagoger, som ofte oplever at have minimumsnormeringer på deres arbejdsplads, er næsten tre gange højere i Syddjurs end i Norddjurs.
”Det er skræmmende svar fra Norddjurs, og jeg kan ikke fortænke pædagoger i at søge job på den anden side af kommunegrænsen,” siger Anne Grethe Rosenberg, formand for BUPL Østjylland.
Hun er ikke i tvivl om, at når loven om minimumsnormeringer træder i kraft, vil det mindske risikoen for alenetid og styrke både arbejdsmiljø og indsatsmuligheder for pædagogerne i Norddjurs.
”Men det bliver dyrt for kommunen, når deres udgangspunkt er så lavt,” siger hun.