Regeringen vil skrotte succes-pulje til sociale normeringer i SFO'er og klubber

En pulje til at sikre sociale normeringer på fritidsområdet viser særdeles gode resultater. Men nu lægger regeringen op til at sløjfe puljen. Det møder kritik, og flere partier ønsker, at succes-ordningen bliver permanent.
Glade børn i SFO-alder
Puljen til sociale normeringer på fritidsområdet har gjort det muligt at styrke arbejdet med børn i SFO og klub, som har det svært. Derfor vækker det skuffelse, at regeringen nu vil sløjfe puljen.

Pædagogerne kan bedre inkludere børn, som har svært ved at finde ind i fællesskaberne, og muligheden for at lave god fritidspædagogik er forbedret. Børnenes generelle trivsel er øget, der er færre konflikter, og der er skabt stærkere børnefællesskaber. 

Sådan lyder meldingerne fra langt størstedelen af pædagogerne i en undersøgelse af puljen til løft af fritidspædagogikken. Puljen har de seneste tre år været med til at styrke pædagogikken i SFO'er og klubber med mange børn i udsatte og sårbare positioner.

Men trods de gode resultater, er der dårligt nyt. Regeringen lægger op til at sløjfe puljen, og det møder kritik fra flere sider.

SFO fik puljemidler: Tid til de børn, der "gemmer sig"

De gode resultater har de blandt andet mærket i Holluf Pile Skoles SFO. Den odenseanske SFO har de seneste to år fået 1,4 millioner kroner, som er brugt til at ansætte to pædagoger, en pædagogisk assistent og en til to medhjælpere.

Det har ført til et generelt kvalitetsløft, som har givet pædagogerne bedre mulighed for at tage hånd om alle børn, fortæller pædagog og tillidsrepræsentant Nick Boulanger.

“Vi kan blandt andet arbejde mere målrettet med børn med særlige behov og med dem, der har svært ved at være i et større tilbud som vores. Vi har også mere tid til børn, som gemmer sig lidt, men som vi ikke altid fik øje på tidligere, fordi vi havde travlt,” siger han og tilføjer, at det blandt andet har ført til, at flere børn går i SFO, og at de bliver længere om eftermiddagen.

Ny undersøgelse: Sociale normeringer i klub og SFO gør positiv forskel

Regeringen afsatte 2023 til 2025 130 millioner kroner årligt til at styrke fritidspædagogikken i institutioner med mange børn i udsatte og sårbare positioner. Puljemidlerne, som udløber 1. januar 2026, er blevet fordelt til 52 kommuner, som selv har udmøntet midlerne til relevante SFO’er og klubber. 

BUPL har lavet en undersøgelse blandt pædagoger og ledere i 125 institutioner, der har modtaget midler fra puljen til sociale normeringer på fritidsområdet.

Undersøgelsen viser, at puljemidlerne på en række punkter har gjort en positiv forskel:

  • 81 procent af pædagogerne oplever, at normeringen er blevet bedre på deres arbejdsplads.
    Nogle steder er det mindre mærkbart, men mange steder er normeringen forbedret markant.
  • 83 procent af pædagogerne svarer, at deres mulighed for at skabe god fritidspædagogik er forbedret.
    De har bedre mulighed for at inkludere og tage hånd om de sårbare og udsatte børn, når aktiviteter kan gennemføres med en mindre børnegruppe. Flere steder er der desuden igangsat nye særlige indsatser.
  • 84 procent af pædagogerne oplever, at de ekstra midler har gjort en positiv forskel for børnene. Især børnenes generelle trivsel er øget, der er færre konflikter, og der er skabt stærkere børnefællesskaber.
  • 51 procent af pædagogerne oplever, at børnene har fået større lyst til at gå i skole.
  • 47 procent melder, at børnene nu bruger mere tid i SFO’en eller klubben, og cirka 40 procent melder, at antallet af indmeldte børn i deres SFO eller klub er øget.

Kilde: Betydningen af sociale normeringer i over 100 SFO’er og klubber - En undersøgelse af puljen til løft af fritidspædagogikken, BUPL 2025

Metode:
Undersøgelsen er lavet som spørgeskemaundersøgelse sendt til pædagoger og ledere på 206 fritidsinstitutioner. 303 respondenter har besvaret spørgeskemaet, heraf 33 ledere i perioden fra den 6. maj
til den 10. juni 2025. I alt er der svar fra 125 institutioner i 37 kommuner.

BUPL til Folketinget: Bevar succes-ordning

Lars Søgaard Jensen, der er medlem af forretningsudvalget i BUPL, ærgrer sig.

“Tiden med de sociale normeringer har været en succes. Det viser, at normeringer betyder noget. Med bedre normeringer har man kunnet lave et stykke arbejde, som børnene og de unge har brug for. Det er ærgerligt, hvis det slutter,” siger han.

Lars Søgaard Jensen opfordrer til, at ordningen bliver gjort permanent. Det næstbedste er at fortsætte puljen, så de sociale normeringer bliver forlænget.

Flere politikere undrer sig

SF er et af partierne i Folketinget, som var med til at indføre de sociale normeringer. Partiets SFO-ordfører Sigurd Agersnap er uenig i, at puljen skal fjernes igen.

“Det er helt vildt ærgerligt. Vi har kunnet se, at de sociale normeringer gør en forskel. Det undrer mig, at de nu skal afskaffes, for regeringen har sagt, at den vil prioritere fritidsområdet. I SF synes vi, at ordningen skal gøres permanent,” siger han.

Hos Radikale Venstre undrer børneordfører Lotte Rod sig også.

“Det er meget skuffende, at regeringen vælger at svigte nogle af de børn, som har allermest brug for fællesskaberne. For omkring en måned siden samlede man Uddannelsesdanmark til Sorø-mødet, som handlede om, hvor vigtig fritidsdelen er. Nu tager regeringen så direkte penge væk fra SFO'erne. Det er underligt,” siger hun.

Pædagog frygter for det forebyggende arbejde

Trods de positive effekter er puljen til sociale normeringer i fritidstilbud ikke med på regeringens forslag til finanslov, og dermed ser den ud til at lukke. Det får konsekvenser i Holluf Pile Skoles SFO.

“Det kommer til at betyde reduktioner i personalet, og dermed er der igen ting, vi ikke kan gøre. Der er værksteder, vi ikke kan holde åbne, samtaler med forældre, vi har mindre tid til, og i det hele taget får vi mindre tid til det forebyggende arbejde med børn i udsatte positioner, selvom vi vil gøre, hvad vi kan for at give vores børn et godt tilbud,” siger Nick Boulanger.

Finanslov: Sociale normeringer skal på forhandlingsbordet

Løbet er dog endnu ikke kørt. Et finanslovsforslag er i sagens natur et forslag, og derfor kan de sociale normeringer stadig komme i spil, påpeger Lars Søgaard Jensen fra BUPL.

“Vores håb er, at nogle af de partier, som skal forhandle med regeringen, vil tænke børn og unge ind i forhandlingerne og sætte de sociale normeringer på dagsordenen,” siger han.

Når forhandlingerne om finansloven går i gang, vil SF tage de sociale normeringer op, siger Sigurd Agersnap.

“Det er en af vores hovedprioriteter. I det hele taget glimrer både skole- og fritidsområdet ved sit fravær i forslaget til finansloven. Det er ærgerligt, og der bliver jo ellers delt fine gaver ud,” siger SFO-ordføreren

Lotte Rod kan ikke love, at Radikale Venstre tager puljen med som et emne til forhandlingerne, da partiet først skal lægge sig fast på et udspil. Hun ser dog meget gerne, at det sker.

“Det står højt på min liste. Der er en grund til, at jeg fik det indført i første omgang, men det her viser, hvorfor det er skidt med puljer. SFO'erne har brug for et permanent løft,” siger hun.

Løft af fritidspædagogikken: Sådan bruger SFO'er og klubber pengene til sociale normeringer

Midlerne til sociale normeringer er blevet brugt til at styrke den generelle indsats og/eller til at løse specifikke opgaver relateret til sårbare og udsatte børn.

I BUPL's undersøgelse af effekterne af puljen til løft af fritidspædagogikken, giver de adspurgte pædagoger og ledere en række eksempler på, hvad de konkret har gjort:

Eksempler på generel styrkelse af fritidspædagogikken:

  • Større variation i aktiviteter og større medbestemmelse for børnene
  • Flere ture og fokus på fx udeliv, bål m.v.
  • Aktiviteter i mindre børnegrupper og dermed større mulighed for fordybelse
  • Bedre tid til at pædagogerne kan guide og hjælpe de børn, der har brug for det
  • Mulighed for at pædagogerne kan gå fra og til med enkelte børn, der har behov for det
  • Kollegial sparring og tilpasning af pædagogikken så mistrivsel forebygges
  • Styrket forældresamarbejde og kontakt

Eksempler på specifikke opgaver/indsatser:

  • Åben SFO en fast dag i ugen, hvor ikke-indskrevne børn kan mødes og deltage i fællesskabet
  • Særlig sprog- og trivselsindsats, fx en medarbejder, der samtaler med børnene mens de spiser eftermiddagsmad
  • Koloni for særligt de børn, som ikke oplever så meget i deres fritid
  • Overgangsarbejde mellem skole og SFO for de ældre klassetrin (SFO3)
  • Pædagogerne er på skift ”omsorgspædagog”, der har øje for de særligt udsatte børn, forsøger at få dem med i lege/aktiviteter, hjælper med konflikthåndtering
  • En struktur med et særligt afsnit af SFO’en, hvor børn med diagnoser eller særlige behov kan ”lande” inden de går i almen SFO.

I undersøgelsen bemærkes, at puljen i forhold til de større børn og unge (over 3. klassetrin)
i nogle kommuner har medført, at man har været nødt til at etablere et helt nyt tilbud,
da der ikke i forvejen fandtes et relevant tilbud til målgruppen.

Kilde: Betydningen af sociale normeringer i over 100 SFO’er og klubber - En undersøgelse af puljen til løft af fritidspædagogikken, BUPL 2025

Metode:
Undersøgelsen er lavet som spørgeskemaundersøgelse sendt til pædagoger og ledere på 206 fritidsinstitutioner. 303 respondenter har besvaret spørgeskemaet, heraf 33 ledere i perioden fra den 6. maj
til den 10. juni 2025. I alt er der svar fra 125 institutioner i 37 kommuner.

Kontakt din lokale fagforening

Har du faglige spørgsmål om løn, arbejdsvilkår og overenskomster, skal du kontakte din lokale fagforening.