Smadrer både trivsel og arbejdsmiljø: Skolepædagoger mangler tid til afgørende opgave
DR’s aktuelle dokumentar ’Skolens tabte børn’ har for alvor sat gang i debatten om skolevægring.
Også en række pædagoger har kastet sig ind i debatten. Netop arbejdet med at hjælpe børn med særlige behov ind i klassens fællesskab er nemlig en kerneopgave for skolepædagogerne.
Men rammerne for at kunne lykkes med den opgave er under pres mange steder. Det viser BUPL’s seneste vilkårsundersøgelse.
På landsplan har kun omkring hver tredje pædagog ’i høj grad’ mulighed for at give støtte til børn med særlige behov, så de kan indgå i klassefællesskabet.
Og når man kigger på forholdene i de enkelte kommuner, ser det mange steder langt værre ud.
Pædagoger i opråb: ’Alt for mange har brug for støtte’
I BUPL’s vilkårsundersøgelse advarer en lang række skolepædagoger om, at der på deres skole slet ikke er rammer til at kunne give den nødvendige støtte til det voksende antal børn med særlige behov.
’Der er for mange, som har brug for meget støtte. De kan have svært ved at vente og kan give op, når de skal vente for længe. En del har svært ved at ’deles’ om en pædagog. Hvis jeg fx tilbyder hjælp til to eller tre børn uden for klassen, ender det nogle gange med, at den ene går,’ skriver en af pædagogerne.
Pædagogen fortæller også, at mange af børnene har brug for konstant opmærksomhed for ikke at blive overvældet af følelsen af at være afvist eller misforstået:
’Det kan også ske, at de misforstår hinanden og begynder at skændes eller slås, fordi jeg ikke har haft mulighed for hele tiden at være på forkant med situationen og aflæse deres små signaler i tide,’ skriver pædagogen videre.
Skadende handlinger er blevet hverdag flere steder
Og de manglende rammer har store konsekvenser for både børn og personale.
Flere pædagoger fortæller om hyppige episoder med skadende handlinger fra børn i mistrivsel og om stor udskiftning i personalet.
’Børnenes frustrationer kommer til udtryk i voldsomt sprog og voldsom adfærd med båd bid, riv, spark og så videre,’ skriver en af pædagogerne.
Læs også arbejdsmiljøforskers advarsel: Derfor skal I tage voldsomme hændelser alvorligt
Bekymring hos BUPL: Noget er alvorligt galt
En af pædagogernes vigtigste roller i skolen er netop at hjælpe alle børn ind i de børnefællesskaber, som er afgørende for trivslen.
Det understreger Lars Søgaard Jensen, medlem af BUPL’s forretningsudvalg med politisk ansvar for skoleområdet.
”Det har pædagoger et særligt blik for. Og der er ikke noget, vi hellere vil end at hjælpe alle børn så godt på vej som muligt. Men når kun en tredjedel af pædagogerne oplever, at de i høj grad har tid til den kerneopgave, det er at støtte børn med særlige behov, så er der noget alvorligt galt,” siger han.
'Flere kommuner skraber bunden'
Lars Søgaard Jensen peger på, at det i en række kommuner er en forsvindende lille del af skolepædagogerne, som reelt har de nødvendige rammer til at løfte opgaven:
”Der er nogle kommuner, som virkelig skraber bunden her. De bør kigge alvorligt på, hvordan de hurtigst muligt retter op på, at pædagogerne ikke har tid til at hjælpe de børn, der har det allerstørste behov. Men der er ingen kommuner, der går fri, for vores ambition bør være, at alle børn får den støtte, de har behov for, og det er ingen kommuner i mål med,” siger han.
Se mere om vilkårene i hver enkelt kommune i danmarkskortet nederst i artiklen.
Brug for tydelige krav i loven
Det er dog ikke kun kommunerne, der bør handle, hvis pædagogerne skal kunne give skolebørn den nødvendige støtte for at forebygge mistrivsel.
”Børns muligheder for at få den støtte, de har brug for, må aldrig afhænge af deres postnummer. Derfor har politikerne på Christiansborg også et ansvar for at sikre et tydeligt lovgrundlag, der gør, at børn får den støtte, de har brug for gennem hele dagen,” siger Lars Søgaard Jensen.
Han understreger samtidig, at der er tale om komplekse udfordringer, der ikke er lette at løse:
”Især når det handler om børn med ufrivilligt skolefravær. Det er vigtigt for mig at sige. Men et minimum må være, at der er tid til at give den støtte, børnene har brug for,” siger Lars Søgaard Jensen.
Giv mere plads til trivselsarbejdet i skolen
Samtidig bør arbejdet med trivslen og fællesskaberne få langt bedre plads i skolen, så pædagogerne får bedre betingelser for at arbejde med børnenes trivsel, skoleglæde og skoletilhør, påpeger han.
”Vi ved fra forskning, at pædagoger faktisk kan være med til at vende skolefravær til skoletilhør gennem systematisk arbejde med fællesskaberne. Det er en god investering i det lange løb både for kommunekassen og allervigtigst for børnenes trivsel og udvikling,” lyder det fra Lars Søgaard Jensen.
Læs også: Dokumentar om skolevægring sætter gang i debatten blandt pædagoger
