Ny rapport: Børn savner trøst og kram i børnehaven

Hvert femte barn i alderen 5-7 år oplever, at de ikke får kram af de voksne i børnehaven. Og endnu flere oplever ikke at have en voksen, der er god til at trøste. Det fremgår af ny rapport fra Børns Vilkår. Derfor skal normeringerne forbedres nu, siger BUPL-formand.

Pædagogerne siger det selv: ’Vi kan ikke drage tilstrækkelig omsorg for et eller flere børn på grund af personalemangel,’ lyder det fra 64 procent af pædagogerne i BUPL’s seneste vilkårsundersøgelse.

Nu viser også en ny rapport fra Børns Vilkår, at også børnene selv oplever at mangle trøst og kram i deres daginstitution.

Rapporten bygger på 18 kvalitative interview og en spørgeskemaundersøgelse blandt 560 børnehavebørn i alderen 5-7 år. Den viser blandt andet, at hvert femte barn oplever ikke at få kram af de voksne i børnehaven. Og flere end hvert fjerde barn har ikke en voksen, der er god til at trøste.

Resultaterne rammer lige i hjertekulen på BUPL-formand Elisa Rimpler.

»Børnenes perspektiv bekræfter desværre det, vores egne undersøgelser viser. Men jeg bliver da ked af det og får ondt i maven, når jeg læser børnenes udsagn. Og jeg tænker, at pædagoger ude i daginstitutionerne har det på samme måde. Jeg ved, at mange pædagoger alt for ofte står i situationer, hvor de ved, hvad børn har brug for, men bare ikke har tiden til at nå rundt til alle. Det slider på både børn og pædagoger, og derfor ser vi også, at stress og udbrændthed stiger i faggruppen,« siger Elisa Rimpler.

Rammer tilknytningen

Ligesom pædagoger for at trives har brug for arbejdsbetingelser, der gør det muligt at udøve deres faglighed, så har børnene for at have det godt i dagtilbuddet brug for et børnemiljø, hvor de får deres basale behov for omsorg og en tryg tilknytningsperson opfyldt. Det viser den tilknytningsteori, som rapporten tager sit teoretiske udgangspunkt i.

Men af børneinterviewene fremgår, at kun 74 procent af børnene har en ’yndlingsvoksen’, som de føler sig tæt knyttet til. Og det er især de børn, som har en yndlingsvoksen, der oplever at få kram, og som fortæller, at de har voksne, der taler med dem om dagens program.

»Vi ved, hvor vigtigt det er for børnene at have trygge relationer i daginstitutionen, og pædagoger gør hver dag alt, hvad de kan for at sikre, at alle børn bliver set og mødt og har en primærvoksen, de kan gå til. Det er vores kernefaglighed, men de historisk dårlige normeringer gør opgaven umulig. Ofte står pædagoger alene med store børnegrupper, hvor man ikke kan gøre andet end at prøve at danne sig et overblik, og alle de gode intentioner om at nå hvert enkelt barn kan på ingen måde realiseres,« siger Elisa Rimpler.

Bedre normeringer nu

Rapporten fra Børns Vilkår underkender da heller ikke, at den store udfordring i dagtilbuddene er dårlige normeringer.

’Hvis alle børn skal opbygge en tryg tilknytning til en voksen i dagtilbuddet, forudsætter det, at normeringerne bliver løftet’, lyder en hovedanbefaling fra rapporten.

En anden anbefaling er at styrke den pædagogiske faglighed ved at ’udvikle pædagoguddannelsen med en større vægtning af praktiske færdigheder og en styrket viden om udviklingspsykologi’.

»Vi skal have flere voksne i dagtilbuddene, og det er meget vigtigt, at det er nærværende voksne. Udover bedre normeringer skal vi derfor styrke rammerne om det pædagogiske arbejde,« siger direktør i Børns Vilkår Rasmus Kjeldahl.

Elisa Rimpler er enig.

»Vi ved fra forskning, at gode normeringer, veluddannet personale og arbejde i små børnegrupper er det, der især giver kvalitet i dagtilbud. Og nu har regeringen søsat en børneplan og lovet minimumsnormeringer i 2025, men vi skal kunne se en forbedring i normeringerne allerede nu. Børneområdet styrtbløder, og vi har ikke brug for flere undersøgelser, der siger det, som vi allerede ved. Vi har bug for politisk handling nu, så børn og pædagoger kan mærke en forskel allerede efter næste finanslov,« siger hun.

Læs rapporten 'Tryg tilknytning i dagtilbud' fra Børns Vilkår her (pdf).

 

 

Det viser rapporten

    • Flere af de børn, der har en yndlingsvoksen (67 procent) blandt daginstitutionspersonalet oplever her, at en voksen taler med dem om, hvad der skal ske i løbet af dagen sammenlignet med børn uden en yndlingsvoksen (53 procent).
    • 21 procent oplever ikke at få kram, 65 procent oplever at få et kram, mens 14 procent svarer 'ved ikke'.
    • Tre ud af fire børn svarer, at der er en voksen i børnehaven, der er god til at trøste, mens en ud af fire ikke oplever dette.
    • 75 procent af de adspurgte børnehavebørn har prøvet at savne deres forældre. To ud af tre børn svarer, at de bliver trøstet af en voksen, når de savner deres forældre.
    • Syv ud af ti børn har oplevet at blive drillet i børnehaven, hvor det ikke var for sjov. Heraf svarer 85 procent af børnene, at de siger det til en voksen.

Trøst ud fra børns perspektiv er...

  • At en voksen er tilgængelig.
  • At trøst sker med det samme, barnet har behov for det.
  • At en voksen er opmærksom og anerkender barnets behov for trøst, frem for at aflede
    barnet.
  • At en voksen giver fysisk nærvær og støtte.
  • At der er tid til at falde til ro.
  • At en voksen hjælper barnet med at komme videre fra situationen, f.eks. finder en
    barnet kan lege med.
  • At en voksen lever sig ind i børnenes følelser.

Uddrag fra børneinterview

  • Interviewer: Hvad er en yndlingsvoksen?
    Minna: Det er en voksen man rigtig godt kan lide
    Interviewer: Hvad gør en yndlingsvoksen?
    Rikke: Den hjælper én nogle gange.
    Interviewer: Hvad kunne det være med?
    Minna: Hvis man har slået sig, og det bløder, hjælper de én med at få plaster på,  nogle gange. Det kan jeg faktisk rigtig godt lide ved Anna, hun hjælper altid nogle børn.

    Kilde: Rapporten: 'Tryg tilknytning i dagtilbud' fra Børns Vilkår.

Kontakt din lokale fagforening

Har du faglige spørgsmål om løn, arbejdsvilkår og overenskomster, skal du kontakte din lokale fagforening.