Norske og svenske pædagoger: Vi er utrygge

I Sverige har børnehaver og skoler stort set holdt åbent som normalt under corona-krisen. Mange svenske pædagoger er utrygge, når de går på arbejde, viser en spørgeskemaundersøgelse, som et svensk analysefirma har gennemført for Lärarförbundet. Undersøgelsen viser, at 6 ud af 10 svenske pædagoger er nervøse for at blive smittet eller komme til at smitte pårørende.

»Mange pædagoger fortæller om forældre, som ikke følger myndighedernes retningslinjer om at holde sløje og hostende børn hjemme. Nogle er også usikre på, hvor længe de kan holde til at arbejde under det nuværende pres, og de er nervøse for, at vi skal tabe de børn, som har allermest brug for den pædagogiske indsats i børnehaverne,« siger Johanna Jaara Åstrand, formand for Lärarförbundet, som organiserer lærere og pædagoger i Sverige.

Pædagogerne yder en heroisk indsats, men de er pressede, fortæller hun.

»De dækker ind for syge kolleger, de ændrer praksis, slår afdelinger sammen, de er mere ude, og de beroliger både børn og forældre,« siger hun.

Men situationen er stadig anstrengt mange steder, fortæller Johanna Jaara Åstrand:

»75 procent af pædagogerne siger i undersøgelsen, vi har fået lavet, at det er svært at leve op til kravene i læreplanerne, og at det er umuligt at følge sundhedsmyndighederne retningslinjer om social distance,« siger hun.

Norske udfordringer

I Norge har skoler og dagtilbud været lukkede på nogenlunde samme måde som i Danmark, og i sidste uge åbnede børnehaverne igen. Ligesom i Danmark er det ikke en let øvelse, forklarer næstformand i Utdanningsforbundet Hege Valås.

Det er blandt andet en udfordring, at børnene skal være i små faste grupper med den samme voksne.

»Det er meget vanskeligt at få til at lykkes uden at reducere børnenes tid i institutionen. Der har være flere modsatrettede signaler fra centrale og lokale myndigheder om, hvorvidt det er ok at begrænse børnenes tid i institution. Det er fortsat uklart, og derfor er det svært for lederne at planlægge. Foreløbig har mange dog givet udtryk for, at det er lykkedes for dem at tilpasse sig en ny hverdag,« siger Hege Valås.

Men en del norske pædagoger er ifølge Hege Valås utrygge ved situationen:

»Det har skabt ekstra utryghed, at der hverken er bevilget ekstra ressourcer til bemanding eller givet mulighed for at reducere åbningstiden. Derfor bliver nogle af tiltagene for at begrænse smitte næsten umulige at gennemføre,« siger hun.

Skulle passe til lokale forhold

Da epidemien ramte Island, valgte myndighederne at holde børnehaver og skoler åbne, men tog en række forholdsregler som at dele børnene op i små grupper, gøre mere rent og sørge for at holde afstand.

I begyndelsen var pædagoger og lærere usikre som kollegerne i Norge og Sverige.

Mange ville have foretrukket, at skoler og institutioner var blevet lukket, fortæller Anna Maria Gunnarsdóttir, næstformand i Islands Lærerforbund, som organiserer lærere og pædagoger.

»Men da det stod klart, at hver enkelt skole og institution selv måtte organisere hverdagen, så det passede til de lokale forhold, kom der mere ro på. Mange pædagoger og lærere har været glade for, at samfundet lægger stor vægt på, at deres arbejde er vigtigt,« siger hun.

De islandske pædagoger skal overholde myndighedernes retningslinjer og for eksempel have børnene i små grupper. Det lokale ’selvstyre’ handler i høj grad om, at institutionerne selv kan bestemme, hvor mange børn der må komme – så nogle for eksempel kommer to dage om ugen, mens andre kommer tre dage om ugen. Ugen efter bytter de. Og der bliver der i øvrigt gjort rent mellem af børnegrupperne skifter

I Sverige har personalet i skoler og dagtilbud også høstet stor anerkendelse, fortæller Johanna Jaara Åstrand fra Lärarförbundet.

»Vi ved allerede, hvor vigtigt vores arbejde er, men nu er det virkelig blevet tydeligt for alle, hvilken enorm betydning børnehaver, skoler og fritidshjem har for både børnene og samfundet,« siger hun.

Islandsk undersøgelse: Mindre smitte hos børn

Island er et af de lande i verden, der tester mest for corona. De mange test betyder blandt andet, at forskerne kan begynde at drage konklusioner om smitte. En af konklusionerne er, at børns risiko for at blive smittet sandsynligvis er en fjerdedel så stor som voksnes. Dermed er der også mindre risiko for, at børn spreder virus.

Læs mere i artiklen: Islandske test: Børn smitter langt mindre end voksne i Ingeniøren her.