Norske normeringer: Sådan virker de i praksis

Sidste sommer vedtog Stortinget i Norge, at der skulle indføres minimumsnormeringer. Kommunerne og de private børnehaver fik et år til at leve op til kravene:

Mindst én voksen til tre børn under tre år og mindst én voksen til seks børn mellem tre og seks år.

I Stortinget er der også flertal til at øge et krav om mindst 43 procent uddannede pædagoger i børnehaver og vuggestuer til mindst 50 procent.

Det er de store linjer. Detaljerne i loven, og hvordan det går med at indføre den, kan det være svært at følge med i fra Danmark.

Derfor har vi allieret os med næstformanden i Utdanningsforbundet, Hege Valås. Hun besvarer nogle af de spørgsmål, der har været fremme, når de norske normeringer er blevet hevet frem i debatten om minimumsnormeringer i Danmark.

Hvad er Utdanningsforbundets holdning til loven?

»Vi er glade for, at der er kommet minimumsnormeringer, og at kravet om pædagogandelen er blevet skærpet. Tidligere havde vi ikke normeringskrav. Det har vi nu, så det er en forbedring, men det er forhåbentlig kun begyndelsen. Vores ambition er, at det skal blive bedre. Det er i hvert fald et godt udgangspunkt, at politikerne har set, at der er sammenhæng mellem normeringer, andelen af pædagoger og kvaliteten i dagtilbud.«

Hvad betyder det, at der skal være mindst én voksen til tre børn under tre år, og mindst én voksen til seks børn under seks år?

»Det betyder ikke, at det er bemandingen hele dagen. Det er et gennemsnit. Institutionernes åbningstid er længere end medarbejdernes arbejdstid, så der er stadig medarbejdere, som er alene med for eksempel otte børn om morgenen.«

Fører minimumsnormeringerne til besparelser på andre områder i dagtilbuddene?

»Ja. Kommunerne og ejerne af de private børnehaver siger, at de ikke har fået penge nok, så vi ser, at nogle steder sparer på eksempelvis vikarer og pedeller. Andre skærer ned i ledernes tid til ledelse, så de fungerer som ledere nogle timer om ugen og som almindelige pædagoger resten af tiden. Det er absolut ikke en god idé.«

Der er bevilget i alt cirka 300 millioner norske kroner til at indføre ændringerne. Er det nok?

»Stortinget har sat rammerne, og regeringen siger, at det er finansieret. Kommunerne svarer, at de ikke har fået penge nok. Vi arbejder for at få Stortinget til at bevilge flere penge. 300 millioner er rigtig mange penge, men der er brug for endnu flere.«

Er det korrekt, at minimumsnormeringen ikke nødvendigvis betyder, at det enkelte barn på rød stue oplever, at der er så mange voksne, som loven kræver? Der kan være flere voksne på én stue og færre på en anden?

»Normeringerne gælder for hele institutionen, så et barn kan godt opleve, at den enkelte stue ikke lever op til normeringen. Men det er lederne, der håndterer det, og jeg har fuld tiltro til, at de håndterer det klogt, så hverdagen er bedst mulig for det enkelte barn.«

Er der taget højde for børn med særlige behov?

»Ja. Har institutionen børn med særlige behov, bliver der bevilget ekstra ressourcer.«

Er der mulighed for dispensation fra reglerne?

»Ja. Institutionerne kan få dispensation fra kravet om andelen af uddannede pædagoger. Det har i dele af landet, især i Oslo-området, været svært at skaffe nok uddannede pædagoger. I de tilfælde har ejeren af institutionerne fået dispensation fra kravet om, at det skal være en uddannet pædagog, og de har kunne ansætte én uden uddannelsen for et år ad gangen. Fra 1. august i år kan man ikke længere få dispensation, men der har kommunerne og de private ejere også haft et år til at få det på plads.«