Ledere med dårligt psykisk arbejdsmiljø: Her er de problemer, som presser os
Kommunerne bør styrke deres fokus på de pædagogfaglige lederes arbejdsmiljø og huske, at lederne også er omfattet af arbejdsmiljølovgivningen.
Sådan lyder det fra Eva Munck Immertreu, formand for Lederforeningen i BUPL, efter at hun har haft en dialog med en række pædagogfaglige ledere, som oplever et presset psykisk arbejdsmiljø.
Dialogen blev igangsat som opfølgning på, at BUPL’s vilkårsundersøgelse fra efteråret 2022 viste, at det haltede med hver 10. leders psykiske arbejdsmiljø.
Pressede ledere: Ensomhed og flere års krisehåndtering
Samtalerne har understreget, at mange ledere føler sig ensomme og fanget i et krydspres mellem forvaltning, forældre og medarbejdere. Desuden fortæller mange om manglende opbakning fra forvaltningen eller – for privatansatte lederes vedkommende – fra forældrebestyrelsen (se boks om det private område nederst).
Desuden har mange peget på, at de konstant skal stå til rådighed og tilsidesætte alt andet, når der opstår noget akut.
”Det er et særligt problem efter flere års krisehåndtering med corona og lange perioder med stort sygefravær. Det har slidt enormt meget på mange ledere,” fortæller Eva Munck Immertreu.
Læs også: Klar opfordring til ledere med elendigt psykisk arbejdsmiljø: I skal ikke stå alene
Budskab til lederne: Husk, at BUPL også er der for jer
Lederforeningens dialog med de pressede ledere har vist, at en lang række ledere er usikre på, hvem de skal gå til, hvis de mangler opbakning.
”Et af de spørgsmål, vi har fået mest fra lederne er: Hvem passer på mig? Og vi har flere gange gjort opmærksom på, at BUPL lokalt også er til for dem og ikke kun for deres medarbejdere. Fagforeningerne har et stort kendskab til de lokale forhold og hvilke veje, man som presset leder kan gå,” siger Eva Munck Immertreu.
Hun fremhæver samtidig muligheden for at søge rådgivning hos karriererådgivningen for ledere.
Store udsving: Flere kommuner skal tage opgaven mere seriøst
BUPL’s vilkårsundersøgelse viser, at der er store forskelle i ledernes psykiske arbejdsmiljø fra kommune til kommune.
Eksempelvis giver de pædagogfaglige ledere i Guldborgsund Kommune i gennemsnit deres psykiske arbejdsmiljø karakteren 8,1, mens lederne i kommuner som Greve, Kalundborg, Høje-Taastrup og Fredericia giver en gennemsnitskarakter på under 6,0 (se Danmarkskort nederst).
Dialogen med de pressede ledere har da også understreget, at en række kommuner bør arbejde mere målrettet med ledernes psykiske arbejdsmiljø, lyder det fra Eva Munck Immertreu.
”Ledernes psykiske arbejdsmiljø er et kollektivt problem og skal ikke være op til den enkelte leder. Og når vi hører om forvaltninger, der mener, det er unødvendigt med en APV for lederne, så indikerer det, at nogle kommuner skal tage opgaven med ledernes psykiske arbejdsmiljø mere seriøst,” siger hun.
Nye vejledninger om arbejdsmiljøloven understreger netop, at ledere, som ikke er medejere af deres arbejdsplads, skal ses som ansatte og dermed er omfattet af eksempelvis reglerne om APV’er.
Vil bruge nye tal: Kan åbne døre i kommunerne
Pressede ledere kan i samarbejde med deres ledertillidsrepræsentant eller den lokale fagforening bruge de kommunale arbejdsmiljøkarakterer fra BUPL’s vilkårsundersøgelse til at gå i dialog med forvaltningerne, lyder rådet fra Eva Munck Immertreu:
”Tallene kan give mulighed for proaktivt at komme med løsningsforslag til kommunen, hvis der for eksempel er for store ledelsesspænd, eller der bør organiseres lederteams eller souschef-funktioner. Hvis forvaltningen ser, at det går dårligere med det psykiske arbejdsmiljø end i nabokommunerne, bør det åbne døren for dialog,” siger hun.
Læs også: Ledernes klare svar: Sådan kan I styrke vores psykiske arbejdsmiljø
Nøglerolle: Pressede ledere skal have en person at gå til
Kommuner, hvor ledernes arbejdsmiljø er presset, kan med fordel søge inspiration der, hvor det går godt, påpeger Eva Munck Immertreu:
”Vi ser adskillige kommuner, hvor ledernes psykiske arbejdsmiljø er rigtigt godt. Og det bør forvaltningerne i kommuner, hvor det halter, jo undersøge. Hver kommune behøver ikke genopfinde den dybe tallerken,” siger hun.
Eva Munck Immertreu peger samtidig på, at samtalerne med de mest pressede ledere har understreget vigtigheden af at have ledertillidsrepræsentanter:
”Mange af lederne, som har kontaktet os, har ikke en ledertillidsrepræsentant i kommunen. Vi opfordrer dem til i fællesskab med kollegerne at vælge en. For det er en afgørende rolle i forhold til at styrke blandt andet det psykiske arbejdsmiljø,” fortæller hun.
