Kommune om pædagogfaglig topplacering: Andre kan kopiere det, vi gør

Er du træt af en fortravlet hverdag, hvor din pædagogfaglighed ikke kommer til sin ret? Måske skulle du overveje at søge job i nabokommunen.

Der er nemlig store udsving fra kommune til kommune på pædagogernes muligheder for at bruge deres faglighed optimalt, viser BUPL’s vilkårsundersøgelse fra efteråret 2022.

På landsplan svarer 73 procent af daginstitutionspædagogerne, at de i høj eller nogen grad har tilstrækkelig tid til at bruge deres faglighed optimalt i hverdagen. I de kommuner, hvor det ser bedst ud, gælder det mere end 90 procent af pædagogerne. Omvendt gælder det kun 50-60 procent i de kommuner, hvor det ser værst ud (se kort nederst).

Ikast-Brande er den kommune, hvor størst andel af daginstitutionspædagogerne mener, at de i høj eller nogen grad kan bruge deres faglighed optimalt: Hele 97 procent.

Opsigtsvækkende: Vilkår er middelmådige, men fagligheden er i top

Resultatet er bemærkelsesværdigt, fordi Ikast-Brandes pædagoger ikke ser mere positivt på eksempelvis deres normeringer eller mulighed for at arbejde med børnene i små grupper end landsgennemsnittet i vilkårsundersøgelsen.

Ivan Holck Jensen, formand for BUPL Midtvestjylland, mener da også, at både Ikast-Brande og de midtvestjyske kommuner generelt er udfordret på normeringerne:

”Der, hvor Ikast-Brande udmærker sig, er på evnen til at sikre de bedst mulige faglige rammer med de vilkår, der er. Det skyldes i høj grad den praksis, man har opbygget, et stærkt fokus på efter- videreuddannelse samt at kommunens dagtilbudschef formår at sætte fagligheden helt i front,” siger han. 

Det sker blandt andet gennem tæt dialog mellem forvaltning og institutioner, fortæller Merete Villsen, dagtilbudschef i Ikast-Brande Kommune.

”Vi får løbende institutionerne til at fortælle om, hvilke kompetencer, de gerne vil have styrket. Nogle har måske modtaget flere børn med autisme, mens andre kan have udfordringer med forældresamarbejdet. Via den dialog kan vi tilføre institutionerne de kompetencer, de på det givne tidspunkt har behov for, og tilbagemeldingerne er meget positive,” siger hun.

Nøgle til faglighed: Investerer i indsats for børn med særlige behov

For omkring otte år siden omlagde Ikast-Brande Kommune det pædagogiske specialområde. Det gav besparelser, men sendte også flere børn med særlige behov, eksempelvis børn med ADHD og tilknytningsforstyrrelser, ud i kommunens almene daginstitutioner.

”For at styrke de faglige rammer i daginstitutionerne, brugte vi penge, som blev frigivet via omlægningen, til at ansætte ressourcepædagoger i hver eneste daginstitution i kommunen,” siger Merete Villsen.

Det betyder, at pædagogerne kan sparre med en ressourceperson, som har stort kendskab til deres hverdag og børnene.

”Tilbagemeldingerne er blandt andet, at afstanden føles mindre end hvis pædagogerne skal søge hjælp i PPR-regi. Hvis eksempelvis morgensamlingerne ofte går galt, kan ressourcepædagogen hurtigt træde til og observere og sparre eller lede samlingen,” siger Merete Villsen.

I vilkårsundersøgelsen vurderer 84 procent af Ikast-Brandes daginstitutionspædagoger, at de har kompetencer til at løse opgaver, der understøtter børn med behov for en særlig specialpædagogisk indsats. Det gælder kun 64 procent af daginstitutionspædagogerne på landsplan.

Landet over: Besparelser presser faglige rammer

Ikast-Brande er absolut ikke ene om at have sparet på det pædagogiske specialområde. Det har en lang række kommuner landet over gjort. Også flere af Ikast-Brandes nabokommuner, fortæller Ivan Holck Jensen.

”Men Ikast-Brande adskiller sig fra andre kommuner ved, at besparelserne på specialområdet er blevet modsvaret med investeringer i ressourcepædagoger i daginstitutionerne,” siger han.

Ivan Holck Jensen fra BUPL Midtvestjylland ser adgangen til ressourcepædagoger, kommunens høje pædagogandel og det faktum, at Ikast-Brandes daginstitutioner har en pædagogfaglig leder på hver eneste matrikel, som væsentlige årsager til pædagogernes positive syn på de faglige rammer.

Læs også: Her har flest pædagoger et godt arbejdsmiljø

Succeskommune: Andre kan kopiere os

I sit virke som formand for Børne- og Kulturchefforeningens dagtilbudsnetværk oplever Merete Villsen, at flere kommuner begynder at skele til Ikast-Brandes metoder på daginstitutionsområdet.

Og det kan der være god mening i. Merete Villsen vurderer nemlig, at andre kommuner som udgangspunkt vil kunne kopiere Ikast-Brandes pædagogfaglige tilrettelægning og praksis.

”Dog har vi en meget flad struktur, hvor jeg er meget synlig for daginstitutionslederne og pædagogerne. Lige præcis det kan være en udfordring i landets allerstørste kommuner eller i kommuner, hvor dagtilbudschefen samtidig er chef for skole- og familieområdet,” siger hun.

Læs også: Frustrerede pædagoger: Opgaver uden pædagogisk formål stjæler vores tid fra børnene