Enorme udsving: Postnummeret afgør dit psykiske arbejdsmiljø 

Lad os tage det positive først: 65 procent af daginstitutionslederne og 71 procent af lederne på skole- og fritidsområdet vurderer i BUPL’s seneste vilkårsundersøgelse, at de har et godt eller meget godt psykisk arbejdsmiljø.

Omvendt er der adskillige kommuner, hvor kun et fåtal af lederne trives godt. Og det er langt fra acceptabelt, mener Kristine Schroll, formand for Lederforeningen i BUPL:

”Alle ledere skal have et godt arbejdsmiljø, og det skal ikke være den enkelte leders eget ansvar. Flere kommuner udfører ikke det helt grundlæggende arbejde for at sikre ledernes trivsel, og det ser vi tydeligt resultaterne af.  Eksempelvis laver mange kommuner stadig ikke leder-APV’er, og det er et oplagt sted at starte dialogen med lederne,” siger hun.

Mange kommuner har ikke reageret på kendte problemer

Både daginstitutionslederne og lederne på skole- og fritidsområdet savner tid til pædagogfaglig ledelse. Samtidig peger især daginstitutionslederne på, at mængden af nye projekter og dokumentationskrav skal begrænses, hvis det psykiske arbejdsmiljø skal forbedres.

Det overrasker ikke Kristine Schroll. For problemerne er velkendte. Og de kommunale forvaltninger er nødt til i højere grad at mindske bunken af administrative opgaver og sikre mere tid til faglig ledelse.

”Det kræver en stærkere dialog med lederne end, hvad vi ser mange steder,” siger hun.

Også stress- og ledelsesforsker Malene Friis Andersen opfordrer kommunerne til i højere grad at undersøge, hvordan de kan sikre lederne mere tid til pædagogfaglig ledelse.

”Er der strukturforskelle? Er cheferne i nabokommunen bedre klædt på til at hjælpe lederne med at prioritere deres opgaver? Er der højere andel af faglært personale? Det er nok ikke noget i drikkevandet, der kan forklare forskellene. Det er et godt udgangspunkt for et inspirationskatalog, som kommunerne kan bruge til at blive bedre,” siger hun.

Læs Malene Friis Andersens råd til ledere, der drukner i opgaver.

Langt fra top til bund: Jysk kommune er suveræn bundprop

Mens mere end 90 procent af daginstitutionslederne i Fredensborg, Svendborg, Køge, Randers og Kerteminde har et godt psykisk arbejdsmiljø, så er Fredericia Kommune den kommune, hvor ledernes psykiske arbejdsmiljø ser ud til at være værst.

Her har kun 19 procent af lederne et godt eller meget godt psykisk arbejdsmiljø. Det er langt færre end i de øvrige kommuner, hvor ledernes arbejdsmiljø ifølge vilkårsundersøgelsen er i bund.

Det gælder kommuner som Ishøj, hvor 30 procent af dagtilbudslederne har et godt psykisk arbejdsmiljø, Greve, hvor det gælder 36 procent, og Høje-Taastrup Kommune, hvor det gælder 39 procent.

Se mere om daginstitutionsledernes psykiske arbejdsmiljø i hver kommune i Danmarkskortet nederst.

Frygter for lederflugt: Nye tal bør være en øjenåbner

Lederne i Fredericia Kommune oplever et meget stort pres på grund af kommunale besparelser, fortæller Mette Tolstrup Ringstrøm Andersen, næstformand for BUPL Sydjylland med politisk ansvar for Fredericia Kommune.

”Budgetterne har været genåbnet adskillige gange, og det giver utroligt stor usikkerhed. Desuden er daginstitutionslederne presset af et stort antal praktiske og administrative opgaver,” siger hun.

Dagtilbudslederne i de omkringliggende kommuner vurderer deres psykiske arbejdsmiljø til at være væsentligt bedre end i Fredericia. Det bør være en øjenåbner for kommunen, mener Mette Tolstrup Ringstrøm Andersen.

” Hvis ikke der bliver rettet op, kan Fredericia få meget svært ved at skaffe og fastholde dygtige ledere på daginstitutionsområdet, og det kan ingen være interesseret i,” siger hun.

’Mindre administration’ kan øge presset på lederne

BUPL’s vilkårsundersøgelse viser, at ledere med dårligt psykisk arbejdsmiljø og for stort arbejdspres i langt højere grad overvejer at forlade faget end ledere med et godt psykisk arbejdsmiljø.

Det bekymrer Kristine Schroll. Og det bør også bekymre kommunerne, mener hun.

”Der er et politisk fokus på at skære i kommunernes administration, men ingen snakker om, hvad der så ikke skal laves. Det giver risiko for, at endnu flere opgaver ender ude hos lederne, hvis ikke kommunerne har stor opmærksomhed på at undgå det. Jeg kan frygte, at selv ledere i kommuner, hvor det går godt i øjeblikket, kan blive presset på sigt,” siger formanden for Lederforeningen i BUPL.

Hun mener, kommunerne i langt højere grad bør udvise tillid til, at lederne kan skabe kvalitet og trivsel, hvis de får tiden til det.

”Jeg ved godt, at politikere og kommuner har brug for at styre dagtilbud, skoler og institutioner og måle kvaliteten. Men det skal ikke ske i en grad, så styringsredskaber og koncepter fratager ledere og institution sund pædagogisk fornuft.”