Kæmpe faglighedskrise: Hver 4. pædagog står uden uddannede kolleger
Pædagogmanglen er så omfattende, at hver fjerde daginstitutionspædagog står uden pædagogkolleger på deres stue. Samtidig har hver tiende daginstitution stuer helt uden pædagoger.
Det viser BUPL’s seneste vilkårsundersøgelse fra november 2023, hvor omkring 13.000 daginstitutionspædagoger og knap 1.700 daginstitutionsledere medvirker.
Og de pædagoger, der kun har ufaglærte kolleger på stuen, ser markant mere negativt på deres faglige indsatsmuligheder, arbejdsmiljø og på børnenes trivsel (se resultater nederst).
Undersøgelsen tegner et dybt bekymrende, men ikke overraskende billede , mener daginstitutionsforsker Unni Lind.
”Tallene bekræfter det, min forskning peger på. Pædagoger har brug for hele tiden at kunne sparre med pædagogkolleger om pædagogikken, aktiviteter og udfordringer, så man hele tiden kan afstemme sin praksis og sikre, at man gør det bedst muligt. Så det er logisk, at pædagoger, som ikke har pædagogkolleger på stuen, oplever både større frustration og et større pres,” siger Unni Lind, som er docent ved Københavns Professionshøjskole.
’Går voldsomt ud over kvaliteten’
Det stiller store krav til pædagogerne om at være et stabilt, fagligt anker, når de ikke har pædagogkolleger på stuen, påpeger Unni Lind.
”Pædagogerne er ’på’ hele tiden. Især på stuer med yngre medhjælpere, som er ’på gennemrejse,’ i et sabbatår. Pædagogfaget handler om at kunne reagere her og nu. Det kræver, at man har fagligheden med i rygsækken, og hvis der kun er én på stuen, som har den faglighed, så er kravene meget høje,” siger hun.
Og det pres, ene-pædagogerne oplever, kan få store negative konsekvenser, advarer Unni Lind:
”Der kan opstå en permanent tilstand, hvor målet bare er at få hverdagen til at hænge sammen. Det går voldsomt ud over kvaliteten. Det er ikke hensigtsmæssigt, at der ikke er et fagligt rum for til refleksion, eftertanke og samtale med pædagogkolleger om, hvordan man kan gøre det bedre og prøve nye løsninger af i morgen. De faktorer, som er kvalitetssikrende på lang bane, bliver der færre af, når der kun er én pædagog på stuen,” siger hun.
Nye tal understreger ond cirkel: Ikke overraskende, at pædagoger søger væk
De dårligere vilkår, ene-pædagogerne oplever, kan forværre rekrutteringsproblemer i institutioner, der i forvejen mangler pædagoger, advarer Unni Lind.
”Det er klart, at i det øjeblik, der er pædagogmangel, og pædagogerne kan vælge og vrage mellem arbejdspladser, så vælger man selvfølgelig steder, hvor man udvikler sig fagligt, har rammerne til at gøre et godt stykke arbejde og kan sparre med uddannede kolleger. Hvis ens nuværende arbejdsplads ikke har de vilkår, så skal man altså være ekstremt dedikeret for ikke at søge væk. For risikoen er, at man ikke kan holde til at stå alene med det her enorme ansvar i længden,” siger forskeren.
BUPL om store kommunale udsving: Skru på alle knapper
Ifølge BUPL’s vilkårsundersøgelse er det især i de storkøbenhavnske og nordsjællandske daginstitutioner, at pædagogerne mangler pædagogkolleger på stuen.
I kommunerne Gladsaxe og Halsnæs, hvor det står værst til, er mere end halvdelen af daginstitutionspædagogerne ene pædagog på deres stue.
Omvendt gælder det mindre end hver 10. daginstitutionspædagog i kommuner som Sønderborg, Brøndby, Frederikshavn og Randers (se Danmarkskort nederst).
BUPL-formand Elisa Rimpler påpeger, at en række kommuner med pædagogmangel har sat gang i indsatser, som skal øge antallet af pædagoger. Men endnu flere skal i gang med eksempelvis at uddanne erfarne medhjælpere og pædagogiske assistenter via midlerne fra meritpuljen.
Samtidig skal der også fra Folketingets side skrues på alle knapper for at sikre pædagoger nok til børnene, mener hun.
”Det handler både om at tiltrække flere til faget med en ny styrket pædagoguddannelse, om at få flere erfarne medhjælpere igennem pædagoguddannelsen med merit, og ikke mindst om at sørge for bedre vilkår og betingelser for at bruge sin faglighed, så flere bliver i faget,” siger Elisa Rimpler.
