Din løn er blevet mindre værd: Få forbrugerøkonomens bedste råd

Den tårnhøje inflation og chokpriserne på alt fra fødevarer til energipriser har svækket danskernes købekraft, viser nye tal for lønudvikling sammenlignet med prisudviklingen.

”De generelle lønstigninger er kun cirka halvt så stor, som prisudviklingen nu er, så danskernes købekraft som forbruger er blevet udhulet, og jo mere priserne stiger, jo sværere bliver det at finde penge i budgettet til at købe selv det helt basale” siger forbrugerøkonom i Nordea Ida Marie Moesby.

En ny BUPL-opgørelse viser, at pædagogernes lønudvikling har endnu sværere ved at følge med prisudviklingen, og at pædagogers købekraft allerede i januar i år var slået helt tilbage til 2018-niveau.

Den gennemsnitlige årsløn for en fuldtidspædagog er på 384.000 kroner eksklusiv pension. Og da 60 procent af pædagogerne arbejder deltid, er lønnen lavere for de fleste, og Ida Marie Moesby fremhæver, at jo mindre man får i løn, jo hårdere rammer inflationen,

”Har man ikke en prangende indkomst, så bliver det bare ekstra svært at få dagligdagen til at hænge sammen, og det kan resultere i, at man må skære ned på en ferie, droppe at gå ud at spise, hvis man gør det, og virkelig spænde livremmen ind. Det ser vi for rigtig mange indkomstgrupper, men jo strammere økonomi, man har, jo mere ondt gør det her,” siger forbrugerøkonomen, der her giver dig syv gode råd til at ruste dig mod yderligere prisstigninger:

1. Læg et budget

"Hvis man ikke allerede har et budget, bør man lægge et budget: Det er en måde først og fremmest at se, om der er minus på bundlinjen, efter at alle udgifter og regninger er betalt. Særligt nu, hvor alt stiger i pris, og hvis man ikke har meget at gøre godt med, er det en god øvelse at se, hvad man egentlig bruger sine penge på."

2. Skær fra

"Med budgettet får man overblik over indtægter og udgifter, og man kan måske finde steder at skære fra. Måske opdager man nogle abonnementer, man ikke får brugt. For mange er det at lægge et budget lidt en aha-oplevelse, og i hårde tider kan det være en øjenåbner for, hvor der er lidt luft at hente."

3. Prioritér

"Budgettet kan også hjælpe dig med at prioritere, så det hele ikke bliver for surt. Du kan se, hvor du lægger uforholdsmæssigt mange penge, og det giver dig mulighed for at kanalisere dem hen, hvor du har brug for dem, og også, hvor de giver dig livsglæde."

4. Spar op

"Selvom pædagogers løn ikke er prangende, vil jeg anbefale, at man prøver at finde luft i sit budget. Vi går en vinter i møde med fortsat stigende energipriser, og man bør allerede nu ruste sin økonomi til dyre varmeregninger. Selvom inflationen måske kan tøjles, er forventningen, at priserne ikke nødvendigvis vender tilbage til niveauet, før inflationen tog fart."

5. Søg råd

"Ens bank vil typisk kunne hjælpe med et økonomitjek. Og mange banker har også skabeloner og smarte værktøjer i mobil- eller netbanken, der gør det nemt at lægge budget. Skabelonerne kan især hjælpe med at huske alle poster."

6. Husk også

"Mange har allerede overvejet, om de kan lægge deres forbrugervaner om, nogle sågar om de er nødt til at flytte. Men der er også de mindre revolutionerende, men virksomme spareråd som det med at bruge en indkøbsseddel i supermarkedet, så man undgår fristelser og altid at kigge efter varens kilopris." 

7. Overvej mere arbejde

"Pædagogers løn følger hovedsageligt overenskomsten, så man har begrænsede muligheder for bare at gå til chefen og bede om mere i løn. Men måske kan man få ekstra vagter, eller deltidsansatte kan gå på fuld tid, hvis man har tiden eller overskuddet til det. Der er jo mangel på pædagoger mange steder."

Kilde: Interview med Ida Marie Moesby, forbrugerøkonom i Nordea.