5 spørgsmål om din nye overenskomst: ’Kan jeg forvente at få ligeløn, før jeg går på pension?’

Er fem procents lønfremgang takken for at få samfundets hjul til at dreje rundt? Hvad blev der lige af ligelønnen? Hvordan skal kampen tages? Pædagogerne stiller spørgsmål til den nye overenskomstaftale, og BUPL’s formand svarer.

Artikel

Steffen Hagemann, Journalist

Udgivet den 3. marts 2021

Der er helt sikkert mange meninger om den nye overenskomst, BUPL og arbejdsgiverne i Kommunernes Landsforening (KL) blev enige om i den forgangne uge. På Facebook var lysten til at diskutere resultatet stor, og to opslag, en video med BUPL-formand Elisa Rimpler og en præsentation af resultatet, endte med at få knap 500 kommentarer tilsammen. Nogle var utilfredse, enkelte var klar til at strejke. Men lige netop strejke er ikke det, som Elisa Rimpler vil anbefale i den nuværende situation:

”Som faglig organisation er en konflikt det ultimative våben. For både hovedbestyrelsen og mig er det vigtigt, at en strejke kan føre til reelle forbedringer. For at få forbedringer skal man have befolkningen med sig, og timingen skal være rigtig, og det kan man godt sætte spørgsmålstegn ved, når vi er midt i en pandemi. En strejke kan også føre til et regeringsindgreb, som ved lov vil pålægge os det resultat, vi allerede har opnået,” siger Elisa Rimpler.

Midt i de mange meninger på Facebook dukkede der også spørgsmål op. Børn&Unge har udvalgt nogle spørgsmål, som tilsammen er repræsentative for de spørgsmål, der blev stillet, og BUPL’s formand Elisa Rimpler svarer.

Hvordan skal kampen tages?

Tanja Mikkelsen:
Måske er det mig, der ikke forstår det, men mit klare indtryk fra BUPL inden OK21 var, at det var nu, der skulle ske noget lønmæssigt. ’Sig det med løn’ blev brugt flittigt. Nu er det, som om I tilfredse med at få 5 procent ... Det var bestemt ikke mit indtryk fra jer inden overenskomstforhandlingerne, at det ville være acceptabelt. Nu hedder det, at vi skal kæmpe videre allesammen.

Jeg kunne godt tænke mig at vide, hvordan I tænker, at kampen skal tages? I siger, at det nu ligger hos politikerne, men hvad vil I gøre helt konkret nu? Melder I en tidsramme ud for, hvordan kampen skal tages, hvornår kan vi forvente, at der sker noget?

Samtidig siger mange af jer fagforeningsfolk (kan jeg se i diverse tråde), at det også er os pædagoger, der skal kæmpe kampen, men hvad konkret tænker I?
Jeg synes, der har været mange floskler, jeg savner konkrete udmeldinger.

Elisa Rimpler:
”Vi er ikke tilfredse med pædagogernes løn. Men indenfor den ramme, vi har haft for overenskomsten 2021, der har vi fået det bedste opnåelige og det maksimale ud af den snævre økonomiske ramme, som blev fastlagt fra statens side. Vi har været ærlige omkring, at vi ikke kan få indhentet pædagogernes lønefterslæb i et hug ved en overenskomst. Det kræver mange milliarder, og hvis vi skulle løse det ad en omgang, ville det betyde at andre faggrupper ikke ville få noget eller skulle gå ned i løn for at vi kunne få mere i løn. Det er ikke de andre faggrupper, der får for meget, det er os, der får for lidt.”

”Vi har gjort alt, hvad vi kunne for at sende den her overenskomst i den rigtige retning. Vi har fået et håndslag fra de andre i fagbevægelsen om, at vi skal kigge på lønsystemerne. Og vi har fået en ligelønspulje, der er med til at cementere, at vi også i fagbevægelsen hjælper til med, at vi hver gang får italesat det her problem. Ligesom vi formåede at få sat en dagsorden med minimumsnormeringer - og det tog lang tid - lige så vel ved vi, at det tager tid at forstå lønefterslæbet for den almene befolkning, men også for meningsdannere og politikere. ”

”Vores strategi er, at vi hele tiden som fællesskab, som BUPL, får talt om den uretfærdighed, lønefterslæbet er, får talt om, hvad det historisk bunder i, men også får peget på den løsning, vi ser, nemlig at vi udenfor overenskomstsystemet, for eksempel gennem en trepartsaftale, skridt for skridt kan fjerne det lønefterslæb.”

”Tanja Mikkelsen kan som medlem være med til at forklare andre om problemet, være med til at diskutere det med alle, hun kender, og pege på, at der er nogle politikere, der skal være med til at finde en løsning på problemet.”

Er det takken?

Lotte Vissing Andersen:
Vi har i det forgangne år netop vist, hvor uundværlige vi er for at få samfundets hjul til at dreje rundt. Jeg er blevet sendt i selvisolation to gange på grund af mit job, som begge gange har været virkelige hårde for mig. Jeg har fået nye arbejdsopgaver og mødetider hver måned (vi ved endnu ikke, om vi får Skive-tillæg for at undervise alle nødskolebørn i 5 uger i januar), jeg er OMSTILLINGSTRÆT, og så kan jeg sgu mærke, jeg tænker: 5 procent for den omgang?? Er det takken?? Er det ikke netop nu, vi har alle kort på hånden til at larme? Og forklare, at vi lønmæssigt er håbløst bagud??

Elisa Rimpler:
”Jeg kan godt forstå frustrationen. Og nej, overenskomstresultatet kan ikke stå mål med indsatsen. Men det var det bedst opnåelige i denne situation. Vi kan under ingen omstændigheder betragte overenskomstforliget som en tak for vores indsats, men heller ikke som det modsatte. De to ting har desværre ikke noget med hinanden at gøre.”

”Jeg kunne godt have ønsket mig, at politikerne havde skelet til den store indsats, som alle offentligt ansatte har gjort. Vi har ligesom sygeplejersker og sosu-assistenter været helt i front, og vi har været fuldstændig afgørende for, at samfundet kunne fungere. Det har vi brugt i forhandlingerne, og det er det, der gør, at vi trods en økonomisk krise og en sundhedskrise har fået en reallønsfremgang.

”Jeg ville ønske, at man fik en langt større honorering for indsatsen, en anerkendelse i hverdagen, ressourcer til opgaven, tøj til at være ude, ekstra tid til testning – alle de ting, vi ikke kan blande sammen med vores overenskomstforlig.”

Lønstigning i procenter eller kroner?

Luna Buron:
BUPL, hvad er jeres holdning til stigning i procenter og ikke i kroner?? Det er jo ikke just retfærdigt.

Elisa Rimpler:
”Vi har diskuteret det i Forhandlingsfællesskabet (der forhandler de generelle vilkår for pædagoger og andre offentligt ansatte i kommuner og regioner, red.), og der har været et flertal for, at vi denne gang bliver på det system, vi kender. Men vi har også givet hinanden håndslag på, at vi nu skal kigge på, om vi kan fordele pengene på en anden måde, som er mere retfærdig.”

”Pædagogers løn ligger nogenlunde på gennemsnittet af lønnen for offentligt ansatte. Halvdelen af vores medlemmer vil tabe på, at vi gik direkte over til kroner og ører fremfor stigning i procent.”

Får de nyuddannede ligeløn?

Agge Nielsen:
I 1969 blev tjenestemandsreformen vedtaget. I 1974, samme år som jeg blev født, og året før ligelønsloven blev vedtaget, blev min mor færdig på seminariet. Hun blev 70 år i sommer og er derfor gået på pension for et par år siden efter at have været på uligeløn i et helt arbejdsliv.

Jeg spørger derfor: Hvor stort er skridtet hen mod ligelønnen? Hvor stor er ligelønspuljen? Hvor mange skridt af samme størrelse skal der tages, før vi når hen til ligelønnen? Kan jeg forvente at få ligeløn, før jeg går på pension? Kan mine nyuddannede kollegaer forvente at få ligeløn, inden de går på pension?

Elisa Rimpler:
”Faktisk er der ligeløn mellem mænd og kvinder i pædagogfaget. Men der er et historisk betinget lønefterslæb, som blev skabt med tjenestemandsreformen i 1969, og det er virkeligt svært at ændre. Vi vil have svært ved at løse det i overenskomstregi.”

”Ligelønspuljen er på 56 millioner kroner, og vi fik lidt over en fjerdedel af den, 15,6 millioner kroner. Det har symbolsk karakter, men på den måde siger vi til politikerne: ’Prøv at se, vi forsøger selv at løse det, men hvis vi skal gøre det i det her tempo, vil det tage mere end 700 år’.”

”Derfor skal løsningen ikke findes i overenskomstsystemet, den skal findes udenfor. Det har man gjort i andre lande, men vi skal gøre det klogere end i Norge, hvor man har afsat en pulje på fem milliarder kroner, og nu har man svært ved at fordele dem, fordi det bliver alles kamp mod alle. Vi skal sikre, at ved sådan en aftale, er der nogle objektive kriterier for, hvad ligeløn er, og hvad der er et lønefterslæb, som jeg hellere vil kalde det problem, vi pædagoger har.”

”Vi er 80 procent kvinder på det offentlige arbejdsmarked, og stort set alle grupper har en form for ligelønsproblem. Vi har så til gengæld det forstærkede problem, at vi har et lønefterslæb. Det er noget, vi bliver nødt til at få politikerne til at tage hånd om. I en tid, hvor ligestilling igen er på dagsordenen, er det oplagt for politikerne også at gøre op med pædagogernes lønefterslæb. Hvis vi er dygtige nok og står sammen om det, så er det noget, vi får til at ske indenfor en overskuelig periode.”

Hvor blev seniordagene af?

Annette Rasmussen:
Hvor blev flere seniordage af? Hvis man gerne vil have pædagoger til at blive på arbejdsmarkedet, er det vigtig at give dem nogle gode rammer for det.

Elisa Rimpler:
”Jeg er helt enig i, at det at have gode seniorordninger er vigtigt. Det var et stort emne under de generelle forhandlinger med Michael Ziegler (KL’s hovedforhandler, red.). Vi lagde et forslag om flere seniordage på bordet, men prisen for det ville være at indeksere seniordagene, så de skulle udskydes og følge den stigende pensionsalder. Det synes vi ikke er rimeligt.”

”Vi har haft mange diskussioner om arbejdsudbud. Vi synes, at arbejdsudbud også handler om at have et arbejdsmiljø, man kan holde til, at man har nogle gode ordninger, der betyder, at man senere i livet kan gå lidt ned i tid og beholde sin pensionsindbetaling, at man har mere frihed, det kan være med til, at man bliver længere i jobbet. Vores arbejdsgivere har en helt anden holdning. De tænker, at hvis du får flere fridage, så har jeg mindre arbejdskraft til rådighed. Men vi bliver nødt til at ændre på den indstilling. Vi ved, at pædagoger går på efterløn tidligt og gerne vil på pension så tidligt som muligt, og det handler om, at vi har et hårdt arbejdsliv. Der skal vi have gjort op med den tankegang om, at hvis man giver medarbejderne nogle goder, så forsvinder de. Vi mener omvendt, at det er med til at få folk til at blive.”