Her skal alle skoler have mellemformer
Strukturen ligger fast. Børnene i 3. klasse på Tre Ege Skolen afdeling Kværndrup kender den, for de har set den hele året, når dansklærer Pernille Sejten og pædagog Henriette Drevsfeldt har timer sammen.
Lektionens program bliver gennemgået, så ingen er i tvivl om, hvad der skal ske. I dag skal børnene igennem fire stationer: De skal spille fisk (med ordklasser, ikke spillekort), arbejde med sider i danskbogen, øve ’skriv pænt’ og ’trivsel – følelser’.
Der er 20 minutter ved hver station efterfulgt af 5 minutters pause.
Børnene kender reglerne og går ud til de stationer, de skal starte med.
Læs også: Mellemformer stormer frem
Hvilken farve har følelsen?
Henriette Drevsfeldt har ansvaret for ’trivsel – følelser’, hvor de er i gang med ’Fri for mobberi’. Pædagogen læser højt af en tekst, og børnene skal farvelægge en figur med farver, der passer til de følelser, man kan have, hvis for eksempel ens lærer forstår en, eller man har fået nyt tøj.
Netop det med at få sejt, nyt tøj kan Hanin godt forstå, så hun tegner en grøn farve oppe i hovedet på figuren.
”Ja, for jeg tænker: Wauw, jeg er blevet sej som en leverpostej,” siger Hanin.
Efter 5 minutters pause fordeler børnene sig ved nye stationer, og Pernille Sejten sætter uret på smartboardet på 20 minutter igen, så børnene kan følge med i, hvor lang tid der er til næste pause.
Alt forløber let og gnidningsløst. Det hjælper også godt, at der kun går 15 børn i klassen. Tre Ege Skolen afdeling Kværndrup er en etsporet skole med børn op til og med 6. klasse. I år er 3. klasse en lille årgang, men klassernes størrelse kan variere meget.
Mellemform med succes
I bund og grund er det en helt almindelig undervisningslektion for 3. klasse, som Børn&Unge har været med til. Men den benhårde struktur udspringer af en prøvehandling med mellemformer, som Pernille Sejten og Henriette Drevsfeldt de to foregående skoleår har været med til.
Det var skolelederen, der på teamets vegne bød ind på en prøvehandling, fordi de havde en 5. klasse, som voldte en del hovedbrud for to år siden.
”Det var en meget svær klasse at have, og vi havde brugt alt, hvad der var i vores værktøjskasse, for at få det til at være rart for alle at være i klassen, uden at det var lykkedes. Så vi havde ikke mere at give af,” siger Henriette Drevsfeldt.
Der var en skæv dynamik i klassen, og uroen bredte sig som ringe i vandet, tilføjer hun.
Fælles struktur skaber ro
Alle undervisere og pædagoger, der arbejdede med klassen, blev sat sammen, og kommunen bidrog med to konsulenter fra de pædagogiske inklusionsteams.
De blev enige om en fælles struktur og en fælles start på lektionerne, en struktur, som Pernille Sejten og Henriette Drevsfeldt har taget med i arbejdet i 3. klasse, hvor børnene ved lektionens start får et godt overblik over, hvad der kommer til at ske.
Den fælles struktur medvirkede til at skabe ro i og omkring klassen.
”Det gik forbløffende hurtigt. Men det var, fordi vi som team var enige om, at nu var det nu, og vi står sammen,” siger Pernille Sejten.
Det blev også klart, at det havde en dårlig effekt på klassen, når de kom til at slække lidt på den stramme struktur, tilføjer Henriette Drevsfeldt:
”Hvis vi lige faldt en lille smule tilbage, kunne vi mærke det på børnene. Så begyndte det at vibrere igen, og vi måtte stramme op.”
Alle lykkes med stationer
At dele lektionerne op i forskellige stationer er også en erfaring, de har taget med sig fra prøvehandlingen. Det bidrager ikke kun til læring, men også til trivsel, påpeger Henriette Drevsfeldt:
”Alle føler, at de lykkes, når vi har stationer. Det kan godt være, at de ikke lykkes i de første 20 minutter, men så lykkes de måske i de næste 20 minutter. Og det er jo der, vi skal hen, for når børnene er lykkedes med et eller andet, så bliver de også mere motiverede.”
Historien ender lykkeligt for den vanskelige 5. klasse, der bliver en rigtig velfungerende 6. klasse. Men udskolingen skal de tage på en anden skole, så afdeling Kværndrup har sluppet børnene.
Vi er et lille skridt foran
De gode resultater med prøvehandlingen her og på to andre skoler i kommunen betyder, at de fællesskabende læringsmiljøer, som kommunen kalder mellemformer, skal rulles ud på alle kommunens ti skoler fra skolestarten i august.
”Der er vi så lige et lille skridt foran, men det bliver lidt ligesom at asfaltere, samtidig med at man kører. Vi finder ud af det hen ad vejen,” siger Henriette Drevsfeldt.
Henriette Drevsfeldt er positiv overfor planerne, og især overfor at visitationen af elever til lokale specialklasser fremover bliver skolelederens ansvar.
”Når vi har svære elever, tager visitationen ekstremt lang tid, og det gør noget ved vores arbejdsmiljø. Fremover kommer visitationen tæt på, og skolelederen kan tage en beslutning om, at vi selv kan arbejde pædagogisk med barnet,” siger hun.
Børnenes sociale fællesskaber vil også kunne bibeholdes, ligesom de kan blive i deres normalklasse i de timer, hvor det giver mening.
”Det er ikke givet, at man er væk fra klassen hele tiden. Det kan være, at man i håndværk og design følger klassen, fordi man er megadygtig. Det kommer an på det enkelte barn. Man kan måske også have svært ved at være i håndværk og design, fordi det er så diffust, at det er så der, man er i et specialtilbud,” siger Pernille Sejten.
Hun er også positiv overfor kommunens nye tiltag:
”Vi skal få det bedste ud af det og finde den positive vinkel. Det skal fungere. Men vi er også vant til at undervisningsdifferentiere hele tiden, så det ligger ikke så langt væk fra det, vi gør i forvejen.”
