Mellemformer stormer frem

Udgifterne til specialtilbud stiger. Med mellemformer kan kommunerne finde en billig(ere) løsning, der betyder, at folkeskolen kan rumme flere børn. For mange elever er mellemformer en god løsning, viser undersøgelser.
Foto af lærer Pernille Sejten og pædagog Henriette Drevsfeldt fra Faaborg-Midtfyn Kommune.
Mellemformer bliver nu indført på alle skoler i Faaborg-Midtfyn Kommune. Lærer Pernille Sejten (tv) og pædagog Henriette Drevsfeldt har været med i en prøvehandling, der har været med til at bane vejen for mellemformerne.

Langt de fleste kommuner har allerede mellemformer i folkeskolen, men slet ikke på alle skoler endnu. Det er formentlig bare et spørgsmål om tid, for mellemformer kommer til at blive mere udbredt, forudser Thyge Tegtmejer, seniorkonsulent i VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd. 

”Her er en af de helt centrale fronter for skoleudviklingen i dag,” siger Thyge Tegtmejer, der er medforfatter på flere rapporter om mellemformer.

Hver femte pædagog, der arbejder på skole- og fritidsområdet, arbejder allerede i en mellemform, viser BUPL’s vilkårsundersøgelse fra 2023.

Presset økonomi i kommunerne

Det er især økonomien, der driver udviklingen af mellemformer. Udgifterne til elever i specialklasser og specialtilbud stiger nemlig, i takt med at flere børn bliver visiteret dertil. Således er andelen af børn specialtilbud, steget fra 4,7 procent i 2016 til 6,5 procent i 2023 ifølge Momentum, Kommunernes Landsforenings analysemagasin. 

Samtidig er udgifterne fulgt med op. I 2016 udgjorde specialområdet 20,5 procent af udgifterne til folkeskolen, mens det i 2023 var steget til 26,3 procent.

Definition på mellemformer

Hovedtype 1

Mellemformer, hvor elevens samlede undervisningstilbud er tilrettelagt sådan, at eleven modtager undervisning både i en almenklasse og i et segregeret specialundervisningstilbud eller modtager specialundervisning på et særligt hold.

Hovedtype 2

Mellemformer, hvor almenundervisningen tilpasses med henblik på at imødekomme særlige undervisningsmæssige behov indenfor almenklassens rammer, idet der tilføres specialpædagogiske kompetencer samt eventuelle øvrige ressourcer.

Kilde: Kortlægning af mellemformer, Vive, 2021

Pengene fosser ud af almenskolen

Stigningen i antallet af børn, der bliver visiteret til specialtilbud, er sket, fordi der ikke længere er lovkrav om, hvor mange børn der skal gå i den almene folkeskole. Med inklusionsloven fra 2013 og økonomiaftalen mellem regeringen og kommunerne samme år blev det nemlig bestemt, at 96 procent af alle børn skulle gå i den almene skole. Men kravet blev ophævet tre år senere, hvorefter flere børn kunne finde vej til specialtilbud igen. 

”Man segregerer flere og flere børn, og med børne- og undervisningsministerens ord står vi nu i den situation, at pengene fosser fra almenskolen over i specialtilbuddene. Det må man have fundet en løsning på,” påpeger Thyge Tegtmejer fra VIVE.

Mellemformer er dog ikke løsningen på alt, understreger han. 

”Der vil altid være elever med så omfattende og særlige behov, at et decideret specialtilbud er den eneste løsning. For andre vil mellemformer absolut være et relevant tilbud. Der viser vores undersøgelse, at det i mange tilfælde er en klogere måde at bruge pengene på, så flere elever kan få indfriet deres behov.”

Læs også: Her skal alle skoler have mellemformer

Bør være midlertidig løsning

Mellemformer kan være relevant for mange børn, mener Thomas Engsig, docent ved professionshøjskolen UCN og ekspert i udsatte børn og unge, og hvordan de klarer sig i folkeskolen.

”Men mellemformer skal i udgangspunktet ikke være statisk. Det skal være en midlertidig løsning på barrierer for deltagelse i undervisningen eller måske manglende oplevelse af at høre til fællesskabet. Men rundtom i kommunerne er der tanker om varige løsninger, hvilket går imod de oprindelige intentioner,” siger han. 

I Norge lukker man flere og flere specialtilbud for at tilføre viden, kompetencer og midler til almenområdet, fortæller Thomas Engsig: 

”Det er nærmest uundgåeligt, at vi også kommer til at gå den vej,” fastslår han.

Gode erfaringer

De skoler, der giver sig i kast med mellemformer, har gode erfaringer, påpeger Thyge Tegtmejer, der har været med til at lave en pilotevaluering af mellemformer på 20 skoler i 5 kommuner. 

”Man bruger mellemformerne til at udvide skolens rammer for at imødekomme støttebehovene hos nogle elever. I stedet for at flytte dem til specialområdet prøver man organisatorisk og pædagogisk at give dem et tilbud på skolen, som forebygger, at støttebehovene vokser. Ifølge vores pilotevaluering peger skolelederne på, at mellemformer for en del elever er tilstrækkeligt til at imødekomme deres støttebehov. Det er en af de helt centrale og meget positive konklusioner,” fastslår Thyge Tegtmejer.

Styrk skolen

Thomas Engsig advarer dog om, at mellemformer ikke i sig selv er løsningen på inklusionsproblemerne i folkeskolen.

”Vi skal have en bred, grundlæggende og fundamental styrkelse af almenområdet, både i forhold til ressourcer og i forhold til specialpædagogiske kompetencer og viden. Det har området skreget på i årevis,” siger han.

Det er Thyge Tegtmejer enig med ham i.

”Men der er ikke et modsætningsforhold mellem almenskolen og mellemformer. De skoler, der er med i vores pilotevaluering, har etableret mellemformerne af eget budget og indenfor egne rammer. Det er ikke sådan, at der bliver åbnet et nyt kontor inde på kommunen med sit eget budget til mellemformer. Mellemformer er en del af almenskolen, også lovgivningsmæssigt. Det er at strække elastikken og udvide fleksibiliteten, i forhold til hvad man kan i den almene skole,” siger han.

Sådan kan du arbejde med mellemformer

Her er 10 bud på, hvordan du kan tænke og gentænke arbejdet med inkluderende fællesskaber i skolen via mellemformer.

Bogen ’10 mellemformer – Veje til bæredygtige og inkluderende læringsfællesskaber’ kortlægger nogle af de mange muligheder, der ligger i arbejdet med at skabe inkluderende læringsfællesskaber. Som forfatterne selv anfører, lapper de 10 mellemformer over hinanden og væver sig ind og ud af hinanden.

De kan med fordel bruges sammen og på kryds og tværs. De skal selvfølgelig udvikles og tilpasses på den enkelte skole, mener forfatterne. 

1. Nest-pædagogik

Mellemformen handler om at skabe trygge og strukturerede rammer om læring og trivsel. Det skal skabe et inkluderende læringsfællesskab, der tilbyder et trygt og forudsigeligt læringsmiljø, som alle børn kan være en del af. 

2. Co-teaching

Er helt konkret, at to professionelle i klasserummet sammen forbereder, gennemfører og evaluerer undervisningen. De professionelle har tydelige, afklarede roller og arbejder med inklusion i praksis og skaber deltagelsesmuligheder for alle elever i klassen.

3. Fysiske rammer

Når de fysiske rammer også kan forstås som en mellemform, er det, fordi rummet former vores adfærd. Rummet giver plads til både individet og fællesskabet, og et pædagogisk bevidst indrettet læringsmiljø kan fungere som ’den tredje pædagog.’

4. Faglig stolthed

Professionelle kan gennem videndeling og kompetenceudvikling skabe en fagligt stolt kultur. Faglig stolthed kan virke som motivationsfaktor og opmærksomhedsudvider i arbejdet med at skabe inkluderende og fællesskabende læringsmiljøer.

5. Forældresamarbejde

Forældre har en afgørende betydning for, at der kan skabes fællesskaber for alle børn i klassen. Hvis der skal sikres og skabes bæredygtige fællesskaber i skolen med deltagelsesveje for alle børn, er det afgørende, at forældrene er aktivt involveret i løsningen.

6. Bære-, være- og læredygtighed

En af vor tids store udfordringer er, at børn og unge oplever at skulle være tilgængelig på de sociale platforme til alle tider og det deraf eventuelt følgende præstationspres. Her skal skolen skabe et læringsmiljø, hvor der er mulighed for fordybelse i undervisningen. 

7. Dialogiske kompetencer

Fokuserer på at italesætte det, der virker, det, som eleverne lykkes med, og det, fællesskabet lykkes med. Når vi med sproget er understøttende, inkluderende og motiverende, åbner vi både for elevernes evne til at være nysgerrige og for nye måder at lære på.

8. Kreativ mediation

Få det bedste frem fra det specialpædagogiske og det almenpædagogiske, så der kan skabes et nyt tredje læringsmiljø med mere rum og plads til alle. Man skal samarbejde med både enighed og respekt for forskellige opfattelser, behov, interesser og ønsker. 

9. Den kreative platform

Mellemformen hjælper os til at turde udforske, gentænke og/eller opfinde nye muligheder for at samarbejde om at sikre sammenhængskraft og vedvarende meningsfuldhed i det pædagogiske arbejde med at skabe deltagelsesmuligheder for alle.

10. Vedholdenhed

Vedholdenhed understøtter os i at gøre os umage med at sikre stabilitet og elasticitet i læringsmiljøet, så alle børn får gode muligheder for at lære og trives. Vi skal turde insistere på, at nogle pædagogiske metoder og redskaber er bedre end andre.

 

Kilde: ’10 mellemformer – Veje til bæredygtige og inkluderende læringsfællesskaber’ af Stine Clasen og Christina Baluna Hostrup, Dansk Psykologisk Forlag. 
Find den for eksempel her.

Kontakt din lokale fagforening

Har du faglige spørgsmål om løn, arbejdsvilkår og overenskomster, skal du kontakte din lokale fagforening.