Her rækker din pædagogløn ikke til en familiebolig
Før var det svært nok. Men nu gør høj inflation og stigende boligrenter det tæt på umuligt for pædagoger at købe bolig eller betale husleje i de største danske byer, viser ny analyse fra BUPL.
De seneste 10 år er pædagogers købekraft i forhold til fast ejendom i København, Odense og Aarhus raslet ned.
Og i et regneeksempel fra BUPL-analysen kan en pædagogfamilie på fire uden gæld og med penge på lommen kun kreditgodkendes til cirka 58 kvadratmeter i København.
Hvis familien i stedet vil købe andelsbolig eller bo til leje, vil de også få et meget lavere rådighedsbeløb om måneden at leve for, end bankernes anbefalede 15.000 kroner.
Kom med det lønløft
Udviklingen får BUPL-formand Elisa Rimpler til at råbe op.
”Jeg ved godt, at politikerne ikke kan styre boligpriserne, men de kan levere det lønløft vores uddannelsesniveau berettiger os til. Og de kan sikre flere billige boliger, som pædagoger og andre af velfærdens kernetropper har råd til at bo i,” siger hun.
Det er bare blevet sværere at komme ind på boligmarkedet, og jo lavere løn, man har, jo sværere kan det være.
Ida Moesby, forbrugerøkonom i Nordea
Lærerne får flere kvadratmeter
Lige siden tjenestemandsreformen i 1969, hvor pædagogers løn blev lavt indplaceret, har pædagoglønninger haltet efter andre faggrupper med samme uddannelsesniveau.
Den uretfærdighed er med til at stille pædagogerne ringere på boligmarkedet særligt i hovedstaden, men også andre steder i landet, fremhæver Elisa Rimpler.
”Løn bestemmer, hvor vi kan bo, og hvilke muligheder, vi har i livet. Og det er nødvendigt med et opgør med den gamle uretfærdighed, som hele livet bidrager til ulighed i pædagogers formueskabelse,” siger hun.
Tidligere har beregninger fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd dokumenteret, at pædagogers lønniveau over et liv betyder, at de har 2 millioner kroner mindre end sygeplejersker, 3 millioner kroner mindre end lærere og 5 millioner kroner mindre end politibetjente i såkaldt disponibel livsindkomst. Det er de penge, man har mellem hænderne, til alt fra hverdagsfornøjelser til boligkøb.
I eksemplet fra København, hvor pædagogparret må nøjes med 58 boligkvadratmeter, vil et tilsvarende sygeplejerskepar kunne købe 69 kvadratmeter og et lærerpar 70 kvadratmeter, mens to chefkonsulenter i det offentlige kan købe 102 kvadratmeter til familien, viser BUPL’s boligkøb-analyse.
Svært at få kreditgodkendelse
Forbrugerøkonom i Nordea Ida Moesby genkender, at pædagoger kan have sværere ved at blive kreditgodkendt til boligkøb i de store byer. Og ligeledes til større boligkøb flere steder i landet, hvis de ikke har formue, har arvet eller har tjent på et tidligere boligsalg.
”Jeg siger ikke, at det er umuligt. Men det er bare blevet sværere at komme ind på boligmarkedet, og jo lavere løn, man har, jo sværere kan det være," siger hun.
Trods de fald, der nu også ses i boligpriserne, er det ikke blevet billigere at finansiere bolig.
"Renterne er jo steget voldsomt. Og vil man gerne bo i København eller Aarhus eller andre meget attraktive steder, hvor boligpriserne er noget højere og stadig ligger højt trods et fald siden i sommer, så er det bare endnu sværere. Her er der flere krav til ens økonomi for at få lov at låne penge,” siger Ida Moesby.
Presses ud af byerne
Har du penge kan du få. Har du ingen, må du som bekendt gå. Og forbrugerøkonomen medgiver, at boligmarkedet er medvirkende til at presse flere pædagoger ud af den by, de paradoksalt nok ofte arbejder i.
Det er også en tendens, som samfundsdebattør og ekspert i ulighed Lars Olsen har bidt mærke i. Med bogen ’Rige børn leger bedst’ fra 2021 påviser han sammen med fire samfundsøkonomer, hvordan den mest velstillede femtedel af befolkningen stikker af fra den brede befolkning på alle ulighedsparametre. Især er tendensen, at de mest privilegerede samler sig i hovedstaden og stor-Aarhus, mens de lavere lønnede renovationsarbejdere, hjemmehjælpere, pædagoger og andre, som servicerer byen, ikke længere har råd til at bo i den.
”Byen er blevet for dyr for nogle af dem, som holder de vitale funktioner i gang i byen. I bogen så vi især på, hvordan arbejderklassen er blevet presset ud af byen. Men det samme er ved at ske for pædagoger,” siger Lars Olsen, der ser det som en trussel mod demokratiet, når København bliver en by for chefkonsulenter, politikere og finansfolk.
"Når byen bliver for eliten, og pædagogen og blikkenslageren presses længere væk fra magtens centrum, så er det også et demokratisk problem. Så sættes dagsordenen af en hovedstad, der bliver mere og mere aparte i forhold til befolkningen i det brede land. Det kan føre til skævheder i debatter og politik," siger han.
Unge vælger pædagogfaget fra, fordi lønnen ikke matcher det, de kan få ved at tage en anden uddannelse på samme niveau.
Elisa Rimpler, formand for BUPL.
Forværrer rekrutteringskrisen
Et andet stort problem ved, at pædagoger må længere væk fra især København og Aarhus for at få råd til boligen, er, at det her bliver sværere at rekruttere pædagoger.
Ifølge prognoser fra Kommunernes Landsforening, KL, er København den landsdel, der frem mod 2030 bliver størst ramt af rekrutteringsudfordringer. Fra marts til august 2022 var 42 procent af alle forsøg på at ansætte en pædagog i Region Hovedstaden allerede forgæves.
Som modspil har Københavns Kommune forsøgt at lokke pædagoger med en særlig lønbonus. Det er et udmærket lokalt initiativ, men lokale bonusser og mere lokal løn kan ikke løse den strukturelle lønskævhed, som pædagoger lider under, understreger BUPL-formand, Elisa Rimpler.
”Der mangler pædagoger i hele landet, og problemet vil kun vokse i takt med, at der kommer mange tusinde flere små børn i kommende år. Vi kan jo desværre se, at unge vælger pædagogfaget fra, fordi lønnen ikke matcher det, de kan få ved at tage en anden uddannelse på samme niveau. Det bliver politikerne på Christiansborg nødt til at ændre på," siger hun.
