Guide: Sådan spiller pædagoger børnene gode med en fodbold
Da den norske tidligere professionelle fodboldspiller Anders Jacobsen blev træner i sine børns fodboldklub, var det ikke hans erfaringer fra fodboldverdenen, han fik mest brug for. Det var derimod hans kendskab til pædagogik, såsom Vygotskys teori om zonen for nærmeste udvikling, Bronfenbrenners udviklingsøkologiske model og Banduras social-kognitive læringsteori.
"Jeg læste et års pædagogik i forbindelse med min uddannelse til gymnasielærer, og det var den viden, jeg fik brug for, da jeg som børnefodboldtræner stod over for en stor gruppe børn, som jeg skulle hjælpe til at trives og udvikle sig under træningen. Meget mere end mit kendskab til professionel fodbold og fodboldspillet," fortæller Anders Jacobsen, der sidste år udgav bogen 'Hjælp, jeg er blevet fodboldtræner', som nu også er udkommet på dansk.
Pædagoger er godt hjulpet
Han savnede selv sådan en bog, da han blev træner, og den er skrevet til alle, der interesserer sig for børnefodbold, og som vil være frivillig træner i en klub. Men pædagoger kan også bruge bogens råd på SFO’ens eller børnehavens boldbane.
"Som børnefodboldtræner er du allerede godt hjulpet, alene fordi du er pædagog," fastslår Anders Jacobsen, der generelt efterlyser mere pædagogik og også leg i børnefodbold.
”Som børnefodboldtræner må du vide lidt om, hvordan du skaber tryghed, trivsel og udvikling for børn. At træningen foregår i et trygt miljø og er baseret på leg, venskaber og fodboldglæde, er det vigtigste," siger han.
Efterlyser fokus på legen
Med bogen vil Anders Jacobsen også gerne påvirke til en mere legende tilgang til børnefodbold. I både Norge og Danmark ser han en tendens til at professionalisere børnefodbolden for tidligt, at selektere og lave meget omkostningstunge fodboldakademier for elitespillere, som også skaber en social slagside i fodbold.
"Alle skal have lige muligheder for at spille fodbold. Og det er direkte kontraproduktivt. Børn skal ikke spille fodbold for at opnå et fremtidigt mål om at blive professionel eller sikre landsholdet en højere FIFA-ranking. Man bliver dygtig af at lege og være kreativ med bolden og øve sig i mange timer. Derfor må børnetræningen være så god, at den stimulerer børns lyst til at gå hjem og spille endnu mere fodbold," siger han.
Han har kritiseret eliteklubber, der meget tidligt scouter dygtige spillere og med ambitiøse forældres samtykke hiver dem ud af breddeklubberne og væk fra de vante rammer og holdkammerater.
"Især betyder venner og tilhør noget for børns udvikling. Kun ganske få bliver professionelle, så det vigtigste må være at bevare alle fodboldglade børns lyst til at spille fodbold,” siger Anders Jacobsen.
8 gode råd: Sådan spiller du børnene gode med en fodbold
Skab lige deltagelsesmuligheder
Når pædagoger lader fodbold få plads i daginstitutioner og skoler, er de med til at skabe lige muligheder for, at alle børn kan komme på banen. Her er det ikke forældres sociale overskud eller økonomiske grundlag, der afgør, om børn kan gå til fodbold. Sørg for faciliteter og frirum til at spille fodbold. Støt op om, at fodbold i idrætstimen eller på boldbanen i frikvarteret ikke kun er for drenge.
Spil i små grupper på små baner
Hvis alle børn skal have lige chancer for at blive set for det, de er gode til, og få berøring med bolden, er det en fordel at spille i små niveauinddelte grupper og på små baner. Det giver både en god normering for pædagogen, der rammesætter legen, og en mulighed for at differentiere, sådan at børnene kan spille jævnbyrdigt sammen, og alle kan udvikle sig.
Byd velkommen på banen
Tag værtskab, og hils på hver spiller. Sig gerne en positiv ting om alle børn, der er kommet for at spille med, så de føler sig inkluderet på holdet. For at alle kan få god plads, bør I maksimalt være 10 børn i gruppen og færre, hvis det er børn under 6 år. Velkomsten giver den tryghed, der er grundlaget for barnets trivsel og læring.
Brug positiv forstærkning
Foruden at sige en positiv ting om barnet, for eksempel ’godt, du kom, du er sådan en god ven’ eller ’jeg er glad for at se dig’, så sig også en god ting om hver spillers fodboldevner, da I jo er samlet om fodbold: Det kan være: ’Du har sådan et godt højrebensspark. Jeg håber, at jeg ser det i dag’. At barnet mærker, du kan lide det og er opmærksom på dets evner, styrker jeres relation.
Arbejd med udviklingszoner
Start med at lave øvelser med bolden en mod en, så to mod to og så tre mod tre. Sværhedsgrad og kompleksitet i boldspillet bør øges langsomt, så alle kan følge med. Har barnet fået styr på sit højrebensspark, kan du udfordre det ved at sige: ’Jeg tror, du kan blive lige så god med dit venstre ben’. Men vær tålmodig. Alle pædagoger ved, at læring tager tid.
Sæt ord på det gode spil
Frem for at give instrukser, så leg med, eller observér blot børnenes leg med bolden. Når der sker noget positivt – uanset om det handler om spillestil eller fairplay – kan du spørge barnet, hvad vedkommende gjorde, så barnet selv sætter ord på sin gode handling. Eller få medspillerne til at sige det. Det styrker den enkeltes selvværd og holdets kammeratskab.
Giv børnene ansvar
Lad børnene hjælpe med at pumpe luft i boldene, sætte banen op og rydde op. Det lærer barnet at tage ansvar for sin egen træning. Når du har sat rammen for spillet eller en kamp, kan du under opsyn lade børnene dømme selv. Det øver børnene i konflikthåndtering og selvregulering at skulle styre adfærden på banen og mellem spillerne.
Ha' det sjovt
Lad børnene være kreative og lege, at de er en spiller, de har set på YouTube. Lad dem fejle og øve sig. Undgå øvelser, hvor man står i kø, og hold både børn og bolde i bevægelse. Undgå skældud. Og drop svært fodboldsprog, men vis øvelserne, som børnene så kan efterligne. Uanset hvor langt fodbolddrømme rækker, skal de være drevet af lyst til bare at spille bold.
