Godt råd til pædagoger efter dokumentar: Fortæl forældrene, hvordan du trøster

TV2-dokumentaren ’Daginstitutioner bag facaden’, der med brug af skjult kamera viser kritisable scener fra to københavnske daginstitutioner, får i disse dage mange forældre til at stille sig selv spørgsmålet: Hvad foregår der i mit eget barns vuggestue eller børnehave, mens jeg er på arbejde?

Nu råder to eksperter i forældresamarbejde pædagoger til at give konkrete eksempler fra hverdagen, hvis de bliver mødt af kritiske eller bekymrede forældre, der stiller spørgsmål til deres pædagogiske praksis.

Ifølge Bjørg Kjær, lektor ved DPU – Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse og forsker i blandt andet relationen mellem familie og institution, handler det for pædagoger om at huske, at forældrenes bekymring er berettiget.

»I stedet for at føle, at nu bliver jeg problematiseret og mistænkt som professionel, så skal jeg som pædagog tænke, at nu møder jeg en forælders bekymring, der er helt legitim og forståelig, og derfor skal jeg så konkret, åbent og nuanceret som muligt fortælle om, hvad der foregår,« siger Bjørg Kjær.

Et gyldent øjeblik

Bjørg Kjær har studeret pædagogisk praksis i snart 30 år og har i lige så lang tid hørt pædagoger fortælle, at de føler sig mistænkeliggjort og ikke anerkendt af samfundet som helhed og af forældre. Men faktisk viser resultaterne fra det seneste forskningsprojekt, hun har medvirket til, at forældre har en stor tiltro til pædagoger.

»De forældre, vi har talt med, har betragtet pædagoger som eksperter i børn, opdragelse og barndom. Det har været tendensen, også blandt forældre med længere uddannelser end pædagogerne selv, og det har overrasket mig, fordi jeg i så mange år har hørt den anden fortælling,« siger Bjørg Kjær.

Efter hendes mening kan pædagoger som profession bruge den aktuelle dokumentar som et gyldent øjeblik til at sætte ord på, hvordan man arbejder professionelt med pædagogik.

»Man kan for eksempel fortælle forældrene, at man tager afstand fra de svigt, der vises i dokumentaren, og at man ville gribe ind – og gerne hvordan – hvis man selv var vidne til noget tilsvarende. Eller at man ville bede en kollega om hjælp, hvis man selv var så presset,« foreslår Bjørg Kjær.

Brug for at sætte ord på

Søren Smidt er forsker og chefkonsulent ved Københavns Professionshøjskole. Efter hans mening er det vigtigste for pædagoger, at de bevæger sig væk fra en abstrakt eller generel diskussion og hen mod konkrete eksempler, hvis forældre stiller spørgsmål ovenpå tv-dokumentaren.

»Jeg vil anbefale, at man som personale spørger forældrene: Hvad har du set, der bekymrer dig? Så kan man tale med forældrene om det, de tænker på. Hvis de for eksempel tænker på den scene, hvor en lille pige var ked af det, men ikke blev trøstet, så kan man fortælle om, hvordan man gør her på stuen, når et barn er ked af det,« siger Søren Smidt.

Ifølge ham viser forskning, at forældre har brug for at formulere sig, og at det kan lette deres bekymring, når de får sat ord på den.

»Det handler om at høre på dem i stedet for at gå ud fra, at man ved, hvad de er bekymrede over. Måske kan man oven i købet referere til deres eget barn: Kan du huske den anden dag, da dit barn var ked af det? Nu skal du høre, hvad vi gjorde i den situation… Det kan være med til at skabe tillid, hvis man på overbevisende og konkret vis kan fortælle forældre om, hvordan man arbejder, « lyder det fra Søren Smidt.