Frederic og Matti har autisme: "Of course skal vi lære om kroppen"

Først var det underligt, men hurtigt blev seksualvejledning et lige så vigtigt fag for Frederic og Matti som matematik og idræt. Begge har diagnoser inden for autismespektret og mener i dag, at det er særligt vigtigt, at de lærer om deres krop og følelser.

Lidt spøjst, underligt og mærkeligt. Sådan oplevede Frederic Nyholm Jacobsen og Matti Ehlers Nielsen de første gange, de som 16-årige fik seksualvejledning på skoleskemaet på specialskolen Bakkeskolen i Gladsaxe Kommune.

Det var for fire år siden, da pædagog Josephine Egestorp blev ansat som skolepædagog og seksualvejleder, og de to drenge gik begge i udskolingen, hvor de som noget nyt skulle have seksualvejledning ikke bare i skolernes 'Uge Sex', men hver eneste uge.

"Vi talte om oralsex, og for mig var det lige til en enkeltbillet til en tur på tønden," siger Matti.

Frederic havde i starten også sådan en ’adr’-følelse med nogle af de ting, de hørte om. Han husker en tegnefilm, hvor en mand og en kvinde havde samleje, og kvinden havde menstruation.

"Der var blod på dilleren. Sådan noget, glemmer jeg aldrig jo," siger han.

Læs også: 'Din guide til seksualvejledning på specialområdet: 9 gode råd'.

Vi skal kende vores følelser

I dag er Frederic og Matti 20 år. De har begge en diagnose indenfor autismespekret og går nu på STU, ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov. Men de kommer fortsat på Bakkeskolen i aftenklub om mandagen, og i dag er de her bare for at fortælle, hvad seksualvejledningen med Josephine Egestorp har betydet for dem.

Efter den første skepsis, blev faget med snak om krop, sex og følelser lige så normalt som at have matematik eller idræt.

"Ofcourse skal vi lære om kroppen. Vi vokser op, og vores krop og vores hjerne bliver anderledes. Vores følelser er ikke som før. Da du var lille dreng, skete der ikke noget, men nu kigger du på damer, og så går den uuuuuhhh op," siger Frederic og viser med en finger, at man kan få en erektion.

"Vi er kommet i seksualalderen, og så skal man kende de følelser, så man ikke føler sig forkert," forklarer han.

Fik det dårligt af kyssescener

[caption id="attachment_211226" align="alignright" width="250"] Frederic (tv) og Matti, ses her med deres tidligere pædagog og seksualvejleder Josephine Egestorp.[/caption]

Pubertet, deodoranter, dildoer, tamponer, sæd, skægvækst, grænser, grooming, gynækologiske undersøgelser, social accept og samtykke. Det er bare nogle af de emner, Frederic og Matti blev præsenteret for i seksualvejledningen.

Også Matti blev glad for undervisningen.

"Det var godt, at man kunne komme ud med de ting, man havde på hjernen, og stille spørgsmål," siger Matti, der ser mange film og læser bøger, og han
kan stadig få det lidt dårligt af kysse- eller sexscener.

"Men jeg slapper mere af med de ting, fordi jeg nu forstår dem bedre," siger han.

Han er også begyndt at rådgive sine venner om bryllup:

"Hvis en siger til mig, at han vil giftes med sin kæreste, så spørger jeg: 'Hvor mødte I hinanden?'. 'Nå, var det på en strand. Så skal du regne ud, hvornår solen går ned, og tage hende med derhen og fri', siger jeg."

Lille erfaring, men store drømme

Mattis egen erfaring tæller endnu kun et kys fra bruden ved et bryllup for seks år siden og nogle søgninger på datingsider som Dating.dk og Asperger Dating.
Frederic har spurgt en veninde fra STU, om de skulle være kærester, men hun syntes ikke, det var en god idé.

"Så accepterer jeg det, og vi ser stadig gyserfilm sammen som venner," siger han.

Både Frederic og Matti drømmer om at få en sød kone og børn.

Frederic har allerede planlagt børnenes navne, og Mattis psykolog har opfordret ham til være aktiv på datingsiderne.

"Sker det, at jeg møder en, vil jeg gerne have familie. Men med børn skal man altid se barnets behov først, og det kan være svært for mig, fordi jeg er følelsesmæssig ustabil. Så hvis det ikke sker, vil jeg bare gerne have papegøjer og en kat," siger Matti.

Læs mere om seksualvejledningen på specialskolen Bakkeskolen i Børn&Unge nr 2/2022.

Kontakt din lokale fagforening

Har du faglige spørgsmål om løn, arbejdsvilkår og overenskomster, skal du kontakte din lokale fagforening.