Forskers råd til ledere: Sådan skaber I tid til forberedelse

Planlægning af pædagogiske aktiviteter, dokumentation, handleplaner, evaluering og kollegial sparring.

Pædagoger skal løse stadig flere opgaver, men det er typisk op til de enkelte lederne selv lokalt at få plads til pædagogers forberedelsestid i arbejdsplanen.

Nul til en time om ugen er den tid, de fleste pædagoger har uden samvær med børn til at forberede sig og udføre en lang række vigtige arbejdsopgaver.

Det viser den første videnskabelige kortlægning af pædagogers forberedelsestid på daginstitutionsområdet, som forskerne Hjørdis Brandrup Kortbek og Christina Haandbæk Schmidt fra UCL står bag.

”Undersøgelsen sætter virkelig spot på, hvilken vanskelig opgave lederne har i forhold til at organisere pædagogers forberedelsestid, og at pædagogers forberedelsestid slet ikke svarer til behovet. De fleste pædagoger har kun en time til rådighed om ugen. Det er ret vildt at tænke på.” siger Hjørdis Brandrup Kortbek.

Læs også: Ny forskning: Så lidt tid har pædagoger til forberedelse

Forberedelse styrker kvaliteten

I Lederforeningen i BUPL er formand Kristine Schroll ikke overrasket over undersøgelsen resultater.

”Stort set tror jeg ikke, der er en eneste leder i landet, der ikke tænker, at pædagoger skal have tid til forberedelse. Men det er rigtigt, rigtigt svært,” siger hun og understreger det dilemma, man står i som leder:

”Giver det bedre pædagogisk kvalitet, at jeg tager en pædagog ud af tiden med børnene, for at de så kan forberede sig til noget mere kvalificeret tid med børnene på et andet tidspunkt?”

Svaret er ja, mener langt de fleste ledere. 92 procent mener nemlig, at forberedelse styrker kvaliteten af det pædagogiske arbejde, viser forskningen.

Leder: det er en meget stor udfordring

Ledernes svar i undersøgelsen understreger også misforholdet mellem opgaver og tid til forberedelse. En leder kommenterer for eksempel: 

'Det er en meget stor udfordring, at der stilles større og større krav til pædagoger om dokumentation og udfyldelse af diverse skemaer mm. Så en times forberedelse er en dråbe i havet.' 

Og en anden skriver:

'Der er for lidt forberedelsestid med alle de krav, der er til dokumentation, planlægning og evaluering. Samt i forhold til børn, der kræver ekstra omsorg, støtte og guidning.'

Dilemma mellem normering og forberedelsestid

Grundlæggende er udfordringen at finde plads i pædagogernes skema. Det forsøger nogle kommuner at arbejde med ved at tilføre flere penge, som er afsat specifikt til forberedelsestid. Lederne er også optagede af, at det ikke må påvirke normeringen, når pædagogerne går fra til forberedelse. 

”Dilemmaet mellem at sikre normeringen og pædagogandelen og samtidig prioritere forberedelse er helt klart en udfordring,” siger Hjørdis Brandrup Kortbek.

Én leder udtrykker det således i rapporten: 

'Vi går på kompromis med det pædagogiske læringsmiljø i den tid, idet der er færre personaler sammen med børnene.'

Ingen nemme løsninger

Bekymringerne går på, at forberedelsestiden ofte skal findes indenfor de eksisterende normeringer. Det betyder, at der bliver færre timer sammen med børnene, som flere beskriver som kerneopgaven.

Ifølge Kristine Schroll er der ingen nemme løsninger på den udfordring. Hun mener at pædagoger skal sikres tid til forberedelse i overenskomsten, som BUPL har arbejdet på længe, så det ikke er den enkelte leder, der skal stå med den næsten umulige opgave at finde tid i pædagogernes skema.

”Jeg har længe ikke forstået, at med de krav der bliver stillet til kvaliteten på dagtilbudsområdet, at man ikke fuldstændig logisk tænker, at såvel som lærere har forberedelse lagt ind i deres overenskomst, skal pædagoger selvfølgelig også have det,” siger hun.