Familiesamarbejdet er både det vigtigste og det vanskeligste for mange pædagoger
Hvad der sker bag hjemmets fire vægge, hører ikke længere kun til privatlivets fred. Velfærdsstatens forlængede arme i form af fagprofessionelle kommer til familierne med velmenende råd om risikoforebyggelse og alt fra læring til nærende kost.
Forældrenes forventes at bakke op og involvere sig i velfærdsinstitutioner som dagtilbud og skole, mens de samtidig opfordres til at arbejde længere og hente senere. Det er dette krydsfelt mellem velfærdsstat og familieliv, det nyetablerede Center for Everyday Life of Families in the Welfare State vil fokusere på.
Familiesamarbejdet er det vigtigste
Centret er forankret på Roskilde Universitets Center, men består af forskere fra tværvidenskabelige miljøer i flere europæiske lande og ledes af Pernille Juhl, lektor ved Center for Daginstitutionsforskning samme sted.
”Forholdet mellem familie og velfærdsstat er under forandring i øjeblikket. I Danmark ser vi det, f.eks. når velfærdsprofessionelle får flere og flere opgaver med risikoopsporing og målrettede forebyggende tiltag målrettet familien og dermed de yngste børn og deres forældre. Før var daginstitutionerne et supplement til familien, nu sker der en stigende involvering af forældre i de institutionelle agendaer,” siger Pernille Juhl.
”Fra mit arbejde på Center for Daginstitutionsforskning ved jeg, at familiesamarbejdet af mange pædagoger anses for det vigtigste og samtidig det sværeste i deres arbejde. De tidlige forebyggende indsatser har i nogen grad forandret det samarbejde, fordi rammer og vilkår har ændret sig.”
Sætter spørgsmålstegn ved dagtilbud
Forældre får i dag en masse modsatrettede beskeder om, hvordan de bør agere, og det kan påvirke relationen til velfærdsinstitutioner som dagtilbud og skole, mener Pernille Juhl.
”På den side beder politikere forældre om at arbejde mere og hente deres børn senere i daginstitutionen. På den anden side får forældrene at vide, at det er afgørende, at de små børn ikke er for længe i institution, og at nærværende forældre er altafgørende for tilknytningen.”
”Når der så kommer undersøgelser, som sætter spørgsmålstegn ved kvaliteten af daginstitutionerne, og forældrene i nyhederne hører om mangel på uddannede pædagoger, og at uddannelsen skal beskæres, ja, så begynder flere forældre at sætte spørgsmålstegn ved dagtilbuddene.”
Hvad betyder velfærdspolitik for hverdagslivet?
Når Pernille Juhl taler med unge forældre i dag i forbindelse med sin forskning, er det helt almindeligt, at de overvejer hjemmepasning, hvorimod den overvejelse hos forældrene var stort set fraværende for ti år siden.
”Et vigtigt formål med det nye center er derfor at samle forskere fra forskellige discipliner, som sammen kan studere, hvordan velfærdspolitikker får betydning for børn og forældres hverdagsliv, og dermed udforske både de subjektive, institutionelle og politiske aspekter,” understreger hun.
